Byrødder vil giftes med nabokommuner

Borgerne i Struer og Holstebro skal stemme om kommunesammenlægning torsdag. Mange byrådsmedlemmer rundt om i landet går med samme tanker.

Struer-borgmester Mads Jakobsen (t.v.) og Holstebro-borgmester H.C. Østerby vil indgå fornuftsægteskab. Det samme vil en hel del byrødder landet over. (Foto: © Morten Stricker, Scanpix)

En hel del byrådsmedlemmer har et godt øje til nabokommunen: Hver femte af de 1.066 byrådsmedlemmer, som DR Nyheder har været i kontakt med, ønsker, at deres kommune skal arbejde for at blive lagt sammen med en nabokommune.

Det viser en rundspørge til alle landets 2.444 byrådsmedlemmer, som 44 procent altså har svaret på.

Det store flertal er dog glade for de nuværende forhold: 72,9 % af byrådsmedlemmerne ønsker, at deres kommuner skal forblive, som den er i dag.

Struer og Holstebro stemmer om sammenlægning

I Struer og Holstebro gør et flertal i begge byråd nu alvor af ægteskabsplanerne: Her skal borgerne stemme om en sammenlægning af de to kommuner torsdag, når de alligevel skal stemme om retsforbeholdet.

Ifølge forslagets ophavsmænd er der tale om et fornuftsægteskab.

- Vi må konstatere, at befolkningstallet i Struer falder – og når man kombinerer det med større udfordringer, især på sundhedsområdet, tror jeg, det er vigtigt, at vi siger ja, siger Niels Viggo Lynghøj, der er gruppeformand for socialdemokraterne i Struer Kommune.

Gruppeformand for socialdemokraterne i Struer Kommune (Foto: © Dr)

Strukturreformen var en sløv Kirsten Giftekniv

I 2007 blev over 270 kommuner smeltet sammen til 98, da regeringen som en anden Kirsten Giftekniv gennemførte en strukturreform.

Men ifølge Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, skar man ikke ordentligt igennem med giftekniven dengang. Der er fortsat for mange kommuner, der ville have stor gavn af en sammenlægning.

- Jeg synes, kommuner med under 40.000 indbyggere bør overveje deres situation i fremtiden, siger han.

Kommunerne kan have gavn af at være større på flere områder, mener Bent Greve. Især når det handler om borgere med sociale problemer, der kræver nogle særlige, faglige kompetencer.

- Der er mange typer sager, som den enkelte kommune måske kun ser en gang om året eller hvert andet år, siger Bent Greve.

Kritiker vil hellere være tre

Det er dog ikke alle byrådsmedlemmer i hverken Struer eller Holstebro, der stemmer ja til et ægteskab med nabokommunen på torsdag.

Blandt kritikerne er Kjeld Graversgård (C) fra Struer, der ærgrer sig over at miste kommunale arbejdspladser i Struer.

- Et af argumenterne er jo, at vi med det samme flytter over 200 arbejdspladser til Holstebro fra Struer, siger han.

Derudover frygter Kjeld Graversgård, at de udgifter, der vil være i forbindelse med en fusion med Holstebro, vil være tabt, hvis Struers anden nabo-kommune, Lemvig, også skal finde en partner på et tidspunkt.

- Den dag, Lemvig også kommer med, bliver vi for alvor en storkommune i Vestjylland. Hvorfor ikke vente på det, spørger han.

En analyse fra Kommunernes og Regionernes Forsknings- og Analyseinstitut peger på, at Struer- og Holstebro Kommuner ved en sammenlægning vil kunne spare 30 millioner kroner om året på administrationen.