Camilla Broe varetægtsfængsles

Østre Landsret har besluttet, at 42-årige Camilla Broe skal varetægtsfængsles. Dermed ændres byrettens afgørelse fra i lørdags.

Camilla Broe kan ikke forblive på fri fod, indtil hun skal udleveres til USA.

Østre Landsret har besluttet, at 42-årige Camilla Broe skal varetægtsfængsles. Dermed ændres byrettens afgørelse fra i lørdags.Camilla Broe anklages for i perioden 1995-2000 at have smuglet ecstasy fra Holland til USA, og hun er blevet dømt til udlevering til USA, hvor hun skal for retten i Florida.Retten i Lyngby besluttede i lørdags, at hun kunne forblive på fri fod indtil udleveringen, hvis hun meldte sig hver anden dag på politistationen og deponerede sit pas. Men den beslutning har landsretten altså nu omgjort.Det var anklagemyndigheden, der havde appelleret byrettens kendelse til landsretten, som begrunder ændringen med, at afgørelsen om at udlevere Camilla Broe til delstaten Florida i USA er endelig.I fredags blev der nemlig sat en stopper for yderligere retsafgørelser om udlevering eller ej. Procesbevillingsnævnet nægtede Camilla Broe at gå videre til Højesteret. Landsretten har bestemt, at Camilla Broe, der er alenemor til en 10årig datter, skal være varetægtsfængslet indtil den 4. september.

Facebook
Twitter