Rasmus havde røget hash med jævne mellemrum, indtil han begyndte som værnepligtig i sensommeren 2018.

- I starten skulle jeg lige ind i systemet. Jeg skulle lige se, hvor meget man ligesom kan bøje den her, siger han.

Efter de første par uger begyndte snakken blandt de værnepligtige at gå om, hvad de røg af bønner derhjemme i weekenden.

- Det tog lidt tid at komme ind på folk, så man vidste ikke rigtig, hvem der gjorde det, siger Rasmus.

Efter en måneds værnepligt havde han hørt nok til, at han også turde at lade sit militære ædrueligheds-princip gå fløjten.

Rasmus genoptog joint-rygningen på hjemmefronten.

Sergenten Sebastian forlod Forsvaret for et par år siden efter mere end fem år og flere udsendelser.

Også han stødte på stoffer i Forsvaret for første gang i løbet af værnepligten. Det skete, da nogle andre værnepligtige blev taget med hash inde på det jyske kaserneområde.

Og Sebastian tog også selv på indkøbstur til den nærmeste større by sammen med to-tre soldaterkammerater.

Her købte de hash, røg sig skæve uden for militært område og kørte tilbage igen.

- Det var en regel eller et kodeks, jeg havde: Jeg skal aldrig have noget med inde på kasernen. Så er man bare idiot. Så bliver man taget af militærpolitiet og bagefter politiet, så du får dobbeltbøde, siger han.

Tiden gik, og Sebastian blev sergent.

Men stofferne lagde han ikke bag sig af den grund. I løbet af sin ansættelse røg den unge mand i perioder hash hver eneste dag, mens han stod for sikkerheden på Forsvarets skydebaner.

Sebastian fortæller om en episode, hvor han var til fest med sine konstabelelever. De spurgte sergenten, om han ville tage en streg kokain med dem.

Sebastian takkede ja.

Hvorfor sagde du ja til den?

- Jeg var i en periode, hvor jeg uden for Forsvaret var i et ret lempeligt stadie i forhold til at tage stoffer.

Men du var deres overordnede – hvad fik dig til at sige ja alligevel, og hvilke tanker går der gennem hovedet, når man gør det?

- Det var allersidste fest, inden de var færdiguddannede. Hvis det havde været midt på holdet, havde jeg ikke sagt ja til det.

18 værnepligtige hjemsendt med misbrug

Rasmus og Sebastian er bestemt ikke de eneste soldater, der ikke har kunnet holde nallerne fra stofferne.

I alt har Forsvarets egen anklagemyndighed, Forsvarsministeriets Auditørkorps (FAUK), afsluttet 63 narkosager i perioden fra 1. januar 2018 til august i år.

I 43 tilfælde er soldaten blevet straffet, og langt de fleste gange har straffen været en bøde. Det viser en sagsoversigt fra FAUK.

Henning Sørensen er militærsociolog ved Institut for Sociologisk Forskning. Og han vurderer, at de 63 sager blot er toppen af isbjerget.

- Mørketallet er givetvis meget, meget større, fordi det dér, det er jo det, der kommer frem til overfladen. Og når vi ser på sådan noget som kammeratskab, så kunne man forestille sig, at man går meget længere inden for kasernen og holder hånden over kammeraterne, siger han.

Gunner Arpe Nielsen er generalmajor ved Forsvarskommandoen, der råder over Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet.

Han tror også, at antallet af narkosager er højere i virkeligheden. Men generalmajoren mener ikke, at det nuværende antal udgør et særligt problem.

- Vi får 1.000 nye medarbejdere hvert eneste år og indkalder i omegnen af 4.500 til 5.000 værnepligtige hvert eneste år. Det betyder, at i den periode på tre år, som I taler om, der har vi faktisk haft mellem 15.000 og 20.000 værnepligtige, siger han.

Sygestue blev til rygestue

I løbet af de seneste år har flere narkosager i Forsvaret nået offentlighedens søgelys.

I 2019 ramte en sag fra Skive forsiderne i medierne, da politiet sigtede 29 ansatte ved Ingeniørregimentet på Skive Kaserne for at købe kokain.

Derudover førte en ransagning i juni 2020 til, at fire gardere blev sendt hjem med stoffer i blodet.

Men mange sager kommer aldrig frem i lyset - heller eller ikke selv om soldaterne bliver taget med stofferne på militært område.

En række militære straffesager om narko ved Forsvarsministeriets Auditørkorps, som DR har fået aktindsigt i, viser, at stofferne jævnligt flytter med ind på kasernen:

Kodeboks: Jonas Halgren Nielsen

Ekspert om skarpe skud og stoffer: 'Det kan gå grueligt galt'

Hvis soldaterne rent faktisk er på stoffer i tjenestetiden, udgør det et særligt problem, mener psykiater, overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom.

- Det er problematisk, at man har unge på kaserner, der tager stoffer, for vi arbejder med våben, vi arbejder med skarpe skud i kanonen. Det kan gå grueligt galt med stoffer, siger han.

- Den naturlige adfærd bliver stærkt påvirket. Det farlige ved hashen er, at de bliver så sløve, at de fejlbedømmer situationer. Hvis de er på kokain eller amfetamin, så ryger dømmekraften også. Man føler, at man kan hvad som helst. Man kan springe længere, man er bedre til at skyde, man er bedre til at køre bil og bedre til det hele.

Men er det ikke meget godt for en soldat at have selvtillid og føle, at man er god til at skyde og køre bil?

- Det viser sig jo så, at det er man rent faktisk ikke. Og det værste er, når man kører i køretøjet, så tror man, at den grøft dér, den kan vi sagtens køre hen over. Og så bliver man bare hængende i den, siger Henrik Rindom.

En helt anden problemstilling dukker op, når afhængigheden af stofferne viser sit ansigt.

Trangen bliver nemlig problematisk og meget distraherende, hvis den pludselig melder sig midt i for eksempel en skydekonkurrence, selv om soldaten egentlig ”kun” tager stoffer i weekenden.

- Hvis du virkelig bliver taget af trangen, kan du sgu ikke tænke på andet, siger Henrik Rindom.

Skæv søndag, skarp mandag

På trods af sine ambitioner om at kvitte hashen røg Rasmus i perioder cannabis hver weekend, når han var hjemme fra værnepligten.

Rasmus kunne ryge sig skæv med sine venner indtil klokken 3 natten mellem lørdag og søndag og stå klar og parat til våbenbetjening klokken 7 mandag morgen.

Du føler ikke, du har været uforsvarlig ved at ryge (hash, red.), når du har skullet ud på skydeøvelse?

- Nej. Men det er nok fordi, jeg er den person, jeg er. Hvis du havde spurgt en fagmand, så havde han sagt noget andet. Det er jo ikke klogt at gøre, fordi man er lidt mere uskarp. Men jeg følte mig aldrig utryg ved mig selv. Jeg havde altid kontrol over mig selv.

Et par gange truede de overordnede soldaterne med narkotest.

Det skete for eksempel inden en skydeøvelse i Borris Skydeterræn, hvor de værnepligtige skulle skyde med skarpt og lære at kaste med håndgranater.

Føreren opfordrede inden weekenden de værnepligtige til at lade være med at ryge for mange ”smøger” derhjemme - og han sagde, at Forsvaret altså tester, hvis de har mistanke.

- Jeg blev sgu lidt paranoid. Jeg ville gerne gennemføre det. Jeg ville ikke blive smidt ud, fordi hvad fanden skulle jeg sige?

Men det var ifølge Rasmus tomme trusler.

- Der var ikke nogen konkrete tests, der blev sat i værk. Der var ikke nogen, der blev taget. Så vi kunne gøre, hvad fanden der passede os.

34 tests på tre et halvt år

Narkotest er ikke en hyppig aktivitet i Forsvaret.

Det siger i alt syv nuværende og tidligere soldater af forskellig rang, som DR har talt med.

Flere af de syv har selv indtaget stoffer under deres årelange ansættelser, og langt de fleste har aldrig hørt om uanmeldte narkotests.

Derfor har DR spurgt Forsvaret, hvor mange narkotests Forsvaret har foretaget fra 1. januar 2018 og frem til august i år.

Auditørkorpset (FAUK) får Militærpolitiets sager og kunne i systemet finde 12 narkometertests og en hospitalstest i perioden 1. januar 2018 til 23. august i år.

Foruden narkometret, der kan sammenlignes med politiets alkometer, er det muligt at teste med en urinprøve. Det kan ske ved Forsvarets Sanitetskommando, der er Forsvarets sundhedsmyndighed.

En aktindsigt viser, at Sanitetskommandoen har foretaget 21 urinprøver af i alt syv ansatte i perioden. Alle har deltaget i frivillige forløb og afleveret lutter negative tests.

Det vil altså sige, at de relevante myndigheder har registreret 34 narkotests i de tre et halvt år, der er gået siden januar 2018.

Hverken misbrugsekspert Henrik Rindom eller militærsociolog Henning Sørensen giver Forsvarets generelle testindsats nogen fortjenstmedaljer.

- Den testindsats, der er lavet gennem de sidste tre et halvt år i militæret, er ikke repræsentativ for det antal unge, der kan forventes at være brugere af rusmidler, siger Henrik Rindom.

- Det siger mig jo det meget afslørende, at Forsvaret ikke vedgår, at der er et problem, og heller ikke har lyst til at gøre noget ved det, siger Henning Sørensen.

Generalmajor Gunner Arpe Nielsen afviser ikke, at det kan blive nødvendigt med flere tests på et tidspunkt, men for nu stoler han på tropperne.

- Det her er altså et tillidsbaseret system, og det betyder, at vi tester i de tilfælde, hvor vi har en konkret mistanke. Indtil vi er blevet bekræftet i noget andet, så er det den måde, vi godt kan lide at gøre tingene på, siger generalmajoren.

Hvem testede i Skive?

Selv den største narkosag i nyere dansk forsvarshistorie – den føromtalte Skive-sag - fik umiddelbart ikke Forsvaret til at finde det store narkometer frem.

Det viser flere aktindsigter, DR har søgt.

Ingeniørregimentet på Skive Kaserne har for eksempel ikke selv testet personalet i forbindelse med sagen.

Forsvarets Sanitetskommando har heller ikke registreret en eneste urinprøve i perioden fra januar 2018 til februar 2020 – og dermed heller ikke, da sagen rullede.

Og da Auditørkorpset adspurgt af DR søgte på ‘narkotest’ i systemet, gav det samme svar: Ingen narkotests på tidspunktet for Skive-sagen.

Altså har Forsvaret ikke umiddelbart testet for, om der var andre på kasernen end de sigtede, der havde taget stoffer.

- Det er jo den der laissez faire-holdning, militæret har, som afspejler, at de unge, der er ansat og som har et problem, de kan tage det helt roligt, for der bliver sgu ikke testet, siger Henrik Rindom.

Heller ikke Midt- og Vestjyllands Politi testede Skive-personalet, oplyser politikredsen til DR.

Generalmajor Gunner Arpe Nielsen mener ikke, at der var grund til en testindsats i forbindelse med Skive-sagen.

- Hvis vi havde haft en konkret mistanke om, at der havde været nogen, der havde været påvirket i yderligere omfang, end det blev afklaret, så havde vi også testet.

En del af problemet

I dag kan Rasmus godt se, at det er problematisk at have hyppig omgang med både våben og stoffer.

- Det er liv og død, det handler om. Og man skal være frisk, når man har med våben at gøre. Så der er helt klart et problem.

Men har du ikke selv været en kæmpe del af det problem?

- Det har jeg, jo. Så det er jo lidt dobbeltmoralsk at sige, men hvis vi vidste, at hver mandag morgen var der narkotest, så havde vi kunnet komme problemet til livs, siger Rasmus.

Hvis man vil af med stofferne, skal det ganske enkelt have større konsekvenser at tage dem, siger han.

- Hvis de gerne vil det til livs, så vil de skulle til at teste folk. Simpelthen, siger Rasmus.

Forsvaret stoler på soldaterne

Generalmajor ved Forsvarskommandoen Gunner Arpe Nielsen mener ikke, at antallet af narkosager, som DR har forelagt Forsvaret, giver anledning til løftede øjenbryn.

- En sag i Forsvaret er en sag for meget. Og man kan altid gøre mere. I øjeblikket mener vi faktisk, at vi ligger på et fint niveau, siger han.

Generalmajoren mener, at eksperternes ønske om for eksempel stikprøvekontroller af ansatte i Forsvaret ville være et brud på en grundlæggende tillid til medarbejderne.

- Forsvaret er et system baseret på tillid. Cheferne har tillid til medarbejderne og soldaterne, og soldaterne har tillid til hinanden, siger han.

Synes du, soldaterne har gjort sig fortjent til den tillid med de sager, som vi ser her, og som vi for eksempel har set i Skive eller ved Livgarden sidste år, hvor nogle gardere blev taget på kokain?

- Jeg synes jo, at vi har stor tillid til vores medarbejdere, og det er jeg fuldstændig tryg ved. Det er det, jeg bliver bekræftet i hver eneste dag, når jeg går på arbejde og besøger enhederne derude. Så ja, jeg synes faktisk, at vi godt kan være vores tillid bekendt, siger generalmajoren.