Caroline har tvangstanker og angst: "Jeg har ikke været i skole i halvandet år"

12-årige Caroline har OCD, hallucinationer, paranoid grænsepsykose, angst og gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

Caroline Matilde Osbahr på 12 år kradser sig til blods, fordi hun kan mærke, at hendes krop er fyldt med papirclips.

Nogle gange ser hun, at hendes mors pupiller er væk, og så er hun nødt til at spørge, om moderen er en fremmed, der har forklædt sig for at dræbe hende.

Hun ser mennesker omkring sig skifte hudfarve, eller hører deres stemmer blive forvrængede, hvilket er tegn på, at der vil ske hende noget ondt.

I knap halvandet år har Caroline været et af de børn, der ikke går i skole. Det er især børn med diagnoser og fra socialt udsatte hjem, som har langvarigt skolefravær, oplyser 150 skoleledere i en rundspørge lavet af DR Nyheder.

For forældrene har det ikke kun været kamp for at finde en skole, der kan rumme Caroline og hendes diagnoser, men også en kamp for at få samarbejdet med Odense Kommune til at fungere og nå til enighed om, hvilket skoletilbud et barn med særlige behov skal have.

For Caroline selv har det været halvandet år med ensomhed.

- Jeg savner at være sammen med børn på min egen alder hver dag, som jeg var i skolen, og ja, jeg savner også bare rigtig meget at lære noget, fortæller hun.

Caroline som spæd hos sin far, Brian. (© PRIVATFOTO)

Caroline er den yngste i en søskendeflok på fire. Hendes mor, Amalie Nielsen, er socialpædagog, og hendes far, Brian Osbahr, er ingeniør.

I vuggestuen og børnehaven skiller hun sig ikke ud, og da hun som knap seksårig starter i den lokale folkeskole, er hendes forældre ikke bekymrede for, hvordan det skal gå hende.

- Caroline er en kvik pige med en god hukommelse, og jeg glædede mig sammen med hende til skolestart. Da vi mødte op på skolen, var der pyntet med flag, og Caroline løb glad og stolt rundt med sin nyindkøbte skoletaske på ryggen, fortæller Amalie Nielsen.

Under en måned efter begynder de første symptomer at melde sig.

Caroline på sin første skoledag i 0. klasse. (© PRIVATFOTO)

Caroline virker yngre end de andre børn i klassen og er især bagud socialt.

Når hun kommer hjem, studerer Amalie og Brian forvirret deres datters røde og blødende hænder. På skolen får de at vide, at Caroline hele tiden går ud på toilettet for at vaske hænderne. Hun begynder også at tisse i bukserne.

Nogle morgener sidder hun under bruseren og rokker frem og tilbage. Andre dage stikker hun af for at slippe for at komme i skole.

- Det var smertefuldt, og vi forstod det ikke, for der havde jo ikke været noget før, siger Amalie Nielsen.

Vil mor slå mig ihjel?

I 1. klasse bliver Caroline gennem fire måneder udredt i børnepsykiatrien.

Hun bliver udskrevet i december måned med en autismediagnose og en anbefaling om at flytte til et specialiseret skoletilbud.

Caroline går hjemme i fem måneder, indtil hun i maj 2013 starter på folkeskolen Paarup Skole. Hun skal gå på Centerafdelingen, der primært underviser børn med autismespektrum-forstyrrelser.

Det starter godt. Men med tiden oplever forældrene, at deres datter stikker ud i elevflokken med sin angst og OCD. Samtidig begynder Caroline at udvise psykotiske symptomer.

- Første gang lå hun inde hos mig og puttede. Så kiggede hun op på mig og spurgte, om jeg havde taget en kniv med i seng for at slå hende ihjel, når hun sov. Hun var ni eller ti år gammel. I situationen kunne jeg styre mine følelser og forklare hende, at jeg aldrig ville gøre hende fortræd. Men bagefter, da hun sov, tudbrølede jeg, fortæller hendes mor.

CAROLINES SYGDOM

  • Caroline er diagnosticeret med OCD, grænsepsykose og flere former for angst. Hun har PDA, som betyder, at hun ikke kan håndtere krav, og en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der hører under autismespektret. I perioder har hun vrangforestillinger.

  • Caroline skader sig selv ved at kradse sig og hive tåneglene af, og hun har også klippet i sig selv.

  • Hun må hentes af en taxa uden andre elever for at magte turen til skole, og det skal helst være den samme chauffør hver gang, da hun er bange for, at en ukendt chauffør vil forgifte eller bortføre hende.

  • Den medicinske behandling, Caroline får, har kun lindrende virkning, da det ikke vurderes muligt at helbrede hende.

  • Hun er normalt begavet.Kilder: Lægeudtalelser fra psykiatrisk speciallæge og to psykologer

- Sidder fast i sit psykiske fængsel

Mens Caroline får føjet flere diagnoser til, fortsætter hendes skolegang på Paarup Skole.

I 2016 skriver skolens psykolog i en udtalelse til kommunen, at Caroline er "en af de hårdest ramte elever, der overhovedet har gået i Centerafdelingen", og at der er reel risiko for, at hun vil udvikle skizofreni.

- Vi taler om en pige på 10 år, som udadtil virker ret normal, hvis hun ikke er i gang med et anfald, og hvis forpinthed derfor ikke er så synlig, når hun ikke sidder fast i sit psykiske fængsel, skriver psykologen.

I september samme år sker der noget, som får store konsekvenser for Carolines skoleliv.

Hendes kontaktlærer, som hun er mest tryg ved, siger op. Kort tid efter er der flere andre ansatte på Centerafdelingen, som stopper.

Caroline går hjemme i tre måneder, til der er ansat nyt personale og ny ledelse.

Amalie doserer antipsykotisk medicin og medicin mod OCD til Caroline. (© DR Nyheder)

Caroline isolerer sig

Da hun vender tilbage til skolen, er forældrene stærkt utilfredse med det faglige indhold i Carolines undervisning.

De oplever, at skolen arrangerer en stribe aktiviteter, som deres datter ikke kan magte, så de må holde hende hjemme. Til sidst kan de ikke få Caroline af sted.

- Jeg var meget inde på mit værelse med gardinerne trukket for. Jeg ville næsten ikke have, at der kom nogen ind til mig, fortæller Caroline.

De psykotiske symptomer tager også til, og Caroline får angstanfald, hvor hun bliver bleg og hiver efter vejret. Hun har svært ved at sove om natten og er ifølge lægeudtalelser verbalt aggressiv over for sine forældre.

- Hun var meget vred, siger Carolines mor, Amalie Nielsen.

I januar 2017 oplyser Odense Kommune forældrene om, at deres nu 11-årige datter ikke kan fortsætte på Paarup Skole.

En ny skole

I de efterfølgende måneder er der flere møder for at finde en løsning.

Det bliver diskuteret, om Lumby Skole i Odense kan være en mulighed, da skolen har en afdeling for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Caroline savner at have klassekammerater og at lære dansk, matematik og engelsk.

- Jeg er glad for at gå i skole, og jeg vil rigtigt gerne have en god uddannelse, men det er lidt svært, når man ikke har nogen skole, siger hun.

Men Carolines forældre mener ikke, at Lumby Skole er den rigtige løsning for deres datter.

De bider blandt andet mærke i, at de ikke på forhånd kan få garanti for, at Caroline kan få et rum, hun kan trække sig tilbage til, når det bliver svært. På grund af Carolines tvangstanker om skidt og bakterier må ingen andre komme i lokalet, heller ikke når hun ikke selv er der.

Forældrene mener heller ikke, at skolen kan garantere den stabilitet i personale, som Caroline har brug for.

Odense Kommune beslutter at tage kontakt til Paarup Skole – som to måneder tidligere har udskrevet Caroline – for at lave et nyt skoletilbud der.

Caroline har søvnforstyrrelser, så hun bliver først vækket et stykke op ad formiddagen. (© DR Nyheder)

Det forstår forældrene ikke, og de peger i stedet på en skole i Svendborg.

I maj 2017 understreger kommunen i en mail til Brian Osbahr og Amalie Nielsen, at de som forældre er forpligtede til at sørge for, at deres datter får undervisning.

- Odense er en stor kommune og har i eget regi en omfattende tilbudsvifte af specialpædagogiske tilbud og har også et relevant skoletilbud til Caroline, står der i mailen.

Forældrene svarer via en privat socialrådgiver, som de har hyret til at varetage Carolines sag.

- Forældrene kender udmærket deres pligt, hvorfor de også har kæmpet i rigtig mange måneder nu for at få Odense Kommune til at finde et relevant skoletilbud, skriver socialrådgiveren.

Mor kan ikke køre med i taxa

For at få Caroline tilbage på skolebænken, bliver der som en midlertidig løsning arrangeret eneundervisning for Caroline på hendes første folkeskole, Holluf Pile Skole.

Undervisningen skal starte i juni 2017, og Caroline er spændt, men også ængstelig. Hun holder ifølge forældrene op med at spise, får angstanfald, skader sig selv og sover stort set ikke i dagene op til skolestart.

Da de når frem til første skoledag, har Amalie Nielsen det indtryk, at hun kan køre med Caroline i skole for at sikre, at datteren rent faktisk kommer af sted.

Men hun ikke må køre med i taxaen. Taxaselskabet oplyser, at det skal være livsnødvendigt, for at moderen må køre med, og at familien skal sende en lægeerklæring.

Så Caroline kommer ikke af sted.

En af hendes psykologer skriver i en udtalelse, at den manglende skolegang kan få alvorlige konsekvenser for den 11-årige piges udvikling, trivsel og mentale helbred.

Carolines dage er struktureret i skemaer, da forudsigelighed gør hende mere tryg. Der er magneter over de ting, hun ikke skal lige nu: "Pakke skoletaske". "Blive hentet af taxa og sige farvel til mor". (© DR Nyheder)

Afgørelse fra Odense Kommune

I juni 2017 afgør Odense Kommune, at Caroline skal starte i Centerafdelingen på Lumby Skole efter sommerferien.

Forældrene klager med det samme til kommunen over afgørelsen.

De påpeger, at der ikke er lavet en såkaldt pædagogisk-psykologisk vurdering af Caroline, og at det står i folkeskoleloven, at en sådan vurdering skal laves, før en elev bliver henvist til specialundervisning.

- Hvordan kan Odense Kommune oplyse, at de vurderer, at skoletilbuddene i Odense Kommune matcher uden reelt nogensinde at lave en vurdering?, skriver deres private socialrådgiver til kommunen.

Kommunen fastholder afgørelsen og oplyser, at der er lavet en ”konkret, individuel, faglig vurdering” af Carolines sag.

Caroline kan kontrollere sin OCD og angst, når hun er på rideskolen hos hesten Cloe, som hun har part på. - Jeg koncentrerer mig kun om hesten, mig selv og mine venner på rideskolen, siger hun. (© PRIVATFOTO)

Kommunen laver underretning

Den 28. juni laver kommunen en underretning om, at Caroline stadig ikke går i skole.

Af underretningen fremgår, at Caroline er visiteret til Lumby Skole, men at forældrene ikke ønsker det.

- Der er forsøgt etableret enkeltmandsundervisning, og det har været umuligt at få en konkret aftale om igangsættelse af dette, da familien finder nye forklaringer på, at datteren ikke kan benytte skoletilbuddet. Det forklares via hendes angst og OCD. Vores bekymring går på, at barnets tarv ikke følges, og at barnets ret til undervisning ikke understøttes af forældrene, lyder det i underretningen.

Amalie Nielsen begynder at frygte, når det banker uventet på døren.

- Jeg spekulerede på, om det nu var kommunen, der kom for at hente Caroline, siger hun.

Men sagen bliver henlagt. Efterfølgende anmelder forældrene kommunen til politiet for blandt andet magtmisbrug. Politiet går ikke videre med anmeldelsen.

Tidslinje

  • August 2011 til maj 2013:Caroline går på folkeskolen Holluf Pile Skole. I 2012 er hun væk fire måneder for at blive udredt. Året efter går hun hjemme fem måneder.

  • Maj 2013 til januar 2017:Caroline er tilknyttet Centerafdelingen på Paarup Skole, som er et undervisningssted primært for børn med autismespektrumforstyrrelser. Fra september 2016 til januar 2017 er hun stort set ikke i skole.

  • Januar til juni 2017:Kommunen og forældrene forsøger at finde det rigtige skoletilbud.

  • Juni 2017:Caroline skal have enkeltmandsundervisning på Holluf Pile Skole arrangeret af Paarup Skole, men kommer ikke af sted, da hendes mor ikke må ledsage hende i taxa.

  • Efter sommerferien 2017:Odense kommune visiterer Caroline til Lumby Skoles Centerafdeling for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Carolines forældre klager over afgørelsen.

  • Marts 2018:Caroline skal starte i skole efter halvandet år på Sct. Hans Skole - Unge med Angst.

Får medhold af klagenævn

I slutningen af august 2017 klager Brian og Amalie til Klagenævnet for Specialundervisning under Ankestyrelsen.

Carolines forældre får medhold, og klagenævnet pålægger derfor kommunen at træffe en ny beslutning. Samtidig konkluderer nævnet, at det er "yderst kritisabelt", at kommunen ikke har lavet en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Kommunen genbehandler sagen.

I december sætter Carolines forældre sig ved spisebordet for at overlevere en god nyhed til deres datter. Kommunen har fundet et undervisningstilbud til hende.

Caroline skal begynde på Sct. Hans Skole i Odense på en afdeling for unge med angst, så snart der er ansat en kontaktperson til hende.

Hendes forældre er forventningsfulde. Og nervøse.

- Bekymringen går på, om hun kan nå at indhente alt det, hun er kommet bagud. Men jeg tror virkelig på det her skoletilbud, siger Amalie Nielsen.

Brian, Caroline og Amalie. (© DR Nyheder)

Odense Kommune oplyser i et skriftligt svar til DR Nyheder, at det på grund af tavshedspligt ikke er muligt at udtale sig om Caroline Osbahrs sag:

- Men generelt kan vi sige, at ingen elever i Odense går rundt uden at have et skoletilbud.

Kommunen understreger, at der altid laves en konkret vurdering i den enkelte sag, og at hensynet til barnet vejer tungest. Men at der kan opstå situationer, hvor forældre og kommune er uenige om, hvilket undervisningstilbud der vil være bedst til et barn.

- I sådanne situationer kan en elev være uden skolegang i en periode, eksempelvis fordi familien holder barnet hjemme fra skole, skriver kommunen.

På den anden side står forældrene og fastholder, at deres eneste mål har været at passe på deres datter.

- Det har handlet om at beskytte Caroline og varetage hendes tarv, siger Amalie Nielsen.

Inde på Carolines værelse står en splinterny skoletaske klar til at blive pakket til 7. marts, hvor hun har sin første skoledag i knap halvandet år.

- Jeg glæder mig til det hele. Jeg glæder mig rigtig meget til at være sammen med nogen på min egen alder og til at lære noget igen, siger hun.

Artiklen bygger på interview med Caroline Osbahr og hendes forældre, udtalelser fra en psykiatrisk speciallæge og to psykologer samt mailkorrespondance og en skriftlig udtalelse fra Odense Kommune.

Facebook
Twitter