Efter en ulykke sendte Cecilie Christensen i kørestol, har hun fået tatoveret sit mantra på højre underarm: "be strong".

Men selvom hun kæmpede, var der ikke kræfter nok til at gennemføre gymnasiet, som hun droppede ud af i 2. g.

Mange unge med handicap har været i en lignende situation. Fire ud af ti unge, der hverken har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i job, har en diagnose, der tyder på et fysisk eller psykisk handicap.

Det dækker over alt fra muskelsvind til ADHD, angst og autisme, viser en ny analyse fra AE-Rådet.

For Cecilie Christensen, der i dag er 20 år, ændrede livet sig to dage efter sidste skoledag i 9. klasse. Hun faldt af sin hest, der efter et spring standsede for at spise græs. Hun ramte jorden med panden, brækkede nakken og lå tre måneder på intensiv på Aarhus Universitetshospital.

Efter et par år med genoptræning følte Cecilie Christensen sig klar til gymnasiet. 1. g gennemførte hun på normeret tid, men gymnasiet blev sværere og sværere.

Tre dage om ugen var hun til genoptræning om morgenen før undervisningen og også bagefter om eftermiddagen. En dag var hun så træt, at hun næsten sov på gymnasiet. Fraværet steg, karaktererne faldt, og selvom hun studerede på nedsat tid i 2. g, blev presset for stort.

- Psykisk brød jeg fuldstændig sammen en dag og gik til læge og fik hjælp. Det blev for meget. Jeg kunne ikke nå at lave lektier og mistede fuldstændig lysten til at gå i skole, siger hun.

Unge med handicap må tage uddannelser på længere tid

Gymnasier og erhvervsskoler tager ikke nok hensyn til studerende, som har udfordringer fysisk eller psykisk, erkender Ole Heinager, der er formand for lederne på Danske Erhvervsskoler og Gymnasier.

- Det er trist og på ingen måde godt nok. Der er slet ikke nok hjælp, siger han.

Ole Heinager mener, at flere ting spænder ben for, at unge med fysiske og psykiske handicap får en ungdomsuddannelse.

Frem til 9. klasse er der fokus på inklusion af elever med særlige behov, men hjælpen svinder ind på ungdomsuddannelserne. Hvis en elev for eksempel har gået i specialklasse eller fået anden støtte i folkeskolen, så mangler den vedvarende støtte på ungdomsuddannelserne.

Underviserne savner også efteruddannelse om unge med diagnoser.

Endelig har fremdriftsreformen betydet, at alle elever skal gennemføre uddannelser inden for en vis tid, og uddannelser er blevet forkortet. Det er for lidt fleksibelt i forhold til unge med psykiske og fysiske udfordringer, som ofte har behov for at tage en uddannelse i et langsommere tempo, forklarer han.

Der er enkelte uddannelsessteder, hvor unge med for eksempel angst, autisme og ADHD kan tage en ungdomsuddannelse på et ekstra år, men skolerne får kun taxameterpenge til den normerede tid.

- Med den udvikling, der er i unges trivsel og i psykiske diagnoser og handicap, så er der slet ikke nok tilbud, siger Ole Heinager.

Cecilie nægter at komme på førtidspension som ung

Da Cecile Christensen droppede ud af gymnasiet, begyndte hun på Egmont Højskolen, der er en højskole for unge med og uden handicap.

Kørestolen og den runde fordybning i halsen, hvor røret fra respiratoren har siddet, vidner om rideulykken. Men højskolen har fået hende til at se lysere på livet.

Hun kommer ikke til at acceptere den førtidspension, som kommunen fortalte kunne være klar til hende som 18-årig.

- Jeg har altid gerne villet have et job. Kan jeg ikke arbejde fuld tid, kan jeg arbejde halv tid. Jeg vil ikke sidde stille hele dagen, men lave noget og også give noget tilbage til samfundet, siger hun.

Ungdomsuddannelser skal være mere rummelige

Danske Handicaporganisationer ønsker sig mere fleksible uddannelser, hvor unge med handicap får længere tid til at gennemføre, uden at SU'en slipper op.

Samtidig er det vigtigt, at psykiske diagnoser som for eksempel ADHD og autisme bliver fundet tidligere i folkeskolen.

- Unge kommer dårligt gennem folkeskoletiden, når handicap ikke bliver opdaget. De kan få en dårlig eller ingen afgangseksamen, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, som peger på, at mistrivsel i folkeskolen kan betyde, at unge senere ikke kan klare en ungdomsuddannelse.

Undervisningsminister Pernille Rosenkratz-Theil (S) har takket nej til et interview, men Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, anerkender, at der er store udfordringer med at få uddannet unge med et handicap.

- Det er ekstremt vigtigt, at vi får alle børn og unge med. Både for de unges skyld, men også for samfundet. Man har fat i noget, når man siger, at nogle unge har brug for ekstra tid på uddannelserne, siger Jens Joel.

Han peger på, at det i dag er muligt at tage grundforløbet på erhvervsuddannelserne på længere tid, og at ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) er blevet mere rummelig.

Men udfordringen er kompleks. Senere på året vil en reformkommission komme med forslag til løsninger.

- Vi kommer ikke til bunds med den her udfordring, før vi har kigget grundigt på det, siger Jens Joel.

Cecilie rider og drømmer stadig om uddannelse

Cecile Christensen har valgt at fejre den dag, hvor hun faldt af hesten, fordi hun stadig er i live og er blevet et nyt menneske. Et år lavede hun en 'hyggelig lille fest' med vennerne, og i år vil hun på bar med bedsteforældrene i Østrig.

Livet går videre – og hun håber efter højskolen at tage HF enkeltfag i sit eget tempo.

Hun har solgt ponyen, som smed hende af, fordi den 'ikke var et godt match', men familien har købt en ny hest, og hun nyder at komme i stalden.

- Hesten giver et frirum. Den kigger på den, jeg er, og tænker ikke over, at jeg sidder i kørestol. Jeg er stadig Cecilie. Den giver mig lyst til at komme tilbage, siger hun.

Om undersøgelsen af unge med handicap og diagnoser