Cecilie ignorerede kræftundersøgelser i årevis: Endte med at få fjernet livmoderen og muligheden for børn

Kun 52 procent af kvinder i alderen fra 23 til 29 år takker ja til tilbuddet om screening for livmoderhalskræft.

Cecilie Stæhr Rasmussen smed indkaldelser til undersøgelse for livmoderhalskræft ud. Der kommer en ny om tre år, tænkte hun.

Med 36-årige Cecilie Stæhr Rasmussens egne ord var det en 'fuldstændig vanvittig besked at få', da hun i 2019 fik at vide, at hun havde livmoderhalskræft.

Hun havde de seneste 10-12 år smidt indkaldelserne med tilbud om en screening for kræfttypen direkte i skraldespanden, men hun havde samtidig tænkt, at nu måtte hun hellere blive undersøgt.

- Det blev opdaget ret tilfældigt, og så viste det sig, at jeg rent faktisk havde kræft, fortæller Cecilie Stæhr Rasmussen.

- Jeg havde slet ikke tænkt i de baner. Jeg var jo en kvinde med fuld fart på, og jeg levede en bekymringsfri tilværelse, hvor jeg var glad og nød livet.

Hør Cecilie fortælle om den dag, hun fik beskeden om, at hun havde kræft:

Alt for få siger ja tak til en screening

Kræften hos Cecilie Stæhr Rasmussen betød, at hun måtte få fjernet hele livmoderen. Efter operationen var hun lettet over at være blevet erklæret kræftfri.

Men så begyndte tankerne om ikke at kunne få børn at tage over, og de fylder rigtig meget i dag tre år efter.

- Jeg har mistet min fertilitet, så jeg har ikke selv taget valget om at få børn eller ej. Det har sygdommen besluttet for mig, siger hun.

Cecilie Stæhr Rasmussen er en del af den ifølge Kræftens Bekæmpelse alt for store gruppe af kvinder, som ikke lader sig teste for blandt andet celleforandringer.

Alle kvinder mellem 23 og 64 år får tilbud om screening for livmoderhalskræft, hvor celleforandringer på livmoderhalsen kan opdages, før det udvikler sig til kræft.

Kun 52 procent af kvinder i alderen fra 23 til 29 år takker ja til tilbuddet om screening for livmoderhalskræft.

Forstadierne til livmoderhalskræft udvikler sig typisk 10-15 år, før det bliver kræft. Derfor er det en god idé at få lavet undersøgelserne allerede ved første indkaldelse som 23-årig.

Må leve med svære senfølger

Cecilie Stæhr Rasmussen går fortsat til kontrol for at holde øje med, at kræften ikke kommer igen, og der går ikke en dag, hvor hun ikke tænker på det voldsomme forløb, hun har været igennem.

- Tiden op til en kontrol er forfærdelig, for jeg spekulerer på, hvis jeg er syg igen, men bagefter er jeg lettet. Så kontrollerne er både gode og dårlige, siger hun.

Hun kan kun opfordre til, at unge kvinder ikke glemmer at komme til screeningerne.

- Selvom det ikke er det fedeste i verden at få den undersøgelse, er det så lidt sat op mod de konsekvenser, det kan have ikke at få gjort det, siger Cecilie Stæhr Rasmussen.

Hvert år får 340 kvinder i Danmark konstateret livmoderhalskræft.

Mange af de kvinder, der overlever kræften lever med senfølger som tidlig overgangsalder, hævede ben efter lymfeknudedannelse, problemer med sexlivet, problemer med vandladning og en risiko for at få fjernet livmoderen og dermed ikke kunne blive gravid.