- Dagen efter, at grænserne lukkede, skulle jeg have været på Mallorca på guideskole i fem uger. Kufferten var pakket. Jeg skulle også have været til San Diego på et studieophold. Det hele er droppet.

Sådan lyder det fra Celine Bundgaard Madsen på 20 år fra Hørsholm i Nordsjælland.

Hun er en af dem, som interesseorganisationen Dansk Erhverv ifølge Politiken forestiller sig, at der vil være mange af til sommer. Unge, der begraver idéen om sabbatår, og i stedet søger om optagelse på uddannelse, fordi rejsedrømme og sabbat-jobmuligheder hænger i en tynd tråd.

Celine Bundgaard Madsen blev student sidste sommer og har siden knoklet for at skrabe penge sammen til flere store rejseoplevelser, hun skulle opleve på sabbatår nummer to.

Et år, hvor frugterne for alvor skulle høstes for det hårde arbejde, inden skolebøgerne igen skulle findes frem.

- Jeg føler slet ikke, jeg har haft sabbatår endnu. Jeg havde planlagt de næste otte måneder af mit liv, hvor jeg skulle opleve verden. Nu har jeg omlagt alle planer og skal tænke over mit karaktergennemsnit og uddannelsesvalg.

Valget falder nok på Copenhagen Business School eller CPH Business, siger hun.

- Men jeg er mega, mega ked af det og skuffet over, at jeg ikke har oplevet verden, som jeg drømte om, inden jeg skal studere.

Koldt vand i blodet

Dansk Erhverv forudser, at endnu flere søger om optag på landets uddannelser end normalt på grund af coronakrisen. En vurdering, der især baserer sig på erfaringer fra finanskrisen i 2008. Her steg konkurrencen om pladserne på de eftertragtede uddannelser, og det samme gjorde altså også antallet af afviste.

- Problemet er, hvis de søger nogle uddannelser, hvor der ikke er pladser nok, siger Mads Eriksen, chef for uddannelse- og forskningspolitik i Dansk Erhverv.

Derfor er opfordringen fra erhvervsorganisationen klar:

- Hele systemet er ikke nødvendigvis justeret til at håndtere, hvis der lige pludselig kommer mange flere søgninger om optag i år end normalt. Vi vil opfordre til, at man søger bredere, end man ellers ville have gjort, og så skal der selvfølgelig være pladser nok på de uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det gælder for eksempel på it-uddannelserne.

Så hvad er meldingen til de unge, som måske lige nu panikker over, at I forudser en hårdere konkurrence om uddannelsespladserne?

- Der er rigtige gode muligheder for at få en plads på en uddannelse i 2020, hvis man lige slår koldt vand i blodet og undersøger, hvad ens interesser er og prøver at tænke i lidt forskellige alternativer, lyder det fra Mads Eriksen.

For kvote 1 er ansøgningsfristen den 5. juli. Den 28. juli får ansøgerne svar på, om de er kommet ind på en uddannelse.

Man bør skrue op for pladserne

Mange unge har planer om en større udlandsrejse, studie i udlandet eller et job i turisme- eller restaurationsbranchen, inden de kaster sig ud i ofte mange år på skolebænken.

Men Camilla Thorsgaard, der er områdechef for videregående uddannelser i Danmarks Evalueringsinstitut, forventer ligesom Dansk Erhverv, at coronakrisen lige nu sætter en stopper for de drømme.

- Når der begynder at være krisestemning, så er sabbatåret måske ikke så attraktivt. Det kan få flere i gang med en uddannelse. Mange vil måske også opleve at miste det job, de skulle have under sabbatåret.

Danmarks Evalueringsinstitut evaluerer og analyserer uddannelser og dagtilbud. Derfor har instituttet overblik over ansøgningerne til landets uddannelser.

- Der er en tendens til, at unge søger de samme uddannelser. Så man kan forvente, at adgangskvotienten går en smule op på nogle af de populære uddannelser, fortæller Camilla Thorsgaard.

Det samme forventer Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Derfor bør der skrues op for antallet at pladser på uddannelserne, mener formand Martin Mejlgaard:

- Vi kan opleve endnu mere karakterpres på uddannelserne, end vi allerede gør i forvejen. Jeg mener, vi skal løsne op for dimensioneringen, så der er nogle flere pladser at søge ind på.

Minister vil nødigt fjerne uddannelsesloft

Hvis antallet af pladser på landets populære uddannelser skal i vejret, skal uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) være med på idéen.

Og det er hun umiddelbart ikke.

- Vi kommer til at optage flere, hvis flere søger uddannelse, men vi har loft på nogle uddannelser i dag, og det vil jeg meget nødigt fjerne. Vi politikere har et ansvar for ikke at uddanne folk til arbejdsløshed, men til det, der er brug for, siger hun.

Ministeren understreger, at der er flere hundrede uddannelsestilbud i landet, der i dag har ledige pladser - alene på de videregående uddannelser. Der er med andre ord plads til alle, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

- Men det kræver, at man søger ret bredt. Hvis man har interesse for ét fag, så skal man måske søge et, der ligner, eller søge geografisk bredt.

Ministeren opfordrer også til, at man kigger mod blandt andet pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelserne, hvor der er ledige pladser.

Tilbage i Nordsjælland er Celine Bundgaard Madsen i tvivl, om hun er klar til at søge så bredt, som ministeren opfordrer til:

- Jeg ved ikke, om jeg overhovedet er klar til at forlade alle mine rødder her for at uddanne mig et andet sted i landet. Jeg har glædet mig så meget til at studere i Købehavn, siger hun.

Mere end 56.000 søgte i marts om at blive optaget på en videregående uddannelses via kvote 2. Det var en stigning på ti procent i forhold til året før.