Det blev fejret med champagne og smil på gangene på 11. etage i forskertårnet på Københavns Universitets Panum Institut, hvor en gruppe forskere arbejder på at udvikle en vaccine mod Covid-19.
En mail var lige tikket ind:
Den vaccine, de har gået og syslet med de sidste par måneder, virker på mus. Resultaterne er ikke blevet publiceret i et tidsskrift, men de er umiddelbart lovende.
- Resultaterne viser, at vi med den vaccine kan rejse antistoffer i mus og blokere den levende coronavirus. Det er den første store milepæl, siger Adam Sander Bertelsen, som står i spidsen for forskerholdet bag vaccinen.
Holdet på Københavns Universitet består af 14 forskere, som er ledet af Adam Sander Bertelsen. DR Nyheder har fulgt forskerne, siden de begyndte arbejdet på vaccinen og var med, da de fejrede det gode resultat.
I en pressemeddelelse skriver Københavns Universitet, at forskerne håber at kunne begynde kliniske forsøg, inden året er omme.
Adam Sander Bertelsen har haft nætter, hvor hans hjerne har prøvet at finde en løsning på vaccinegåden, mens hans krop har sovet. Og det har givet pote.
- Det er et kæmpe resultat, fordi det er det vigtigste resultatmål, du kan få med en vaccine, inden du undersøger vaccinen i mennesker, siger Adam Sander Bertelsen.
Forskerholdet på Panum Instituttet har lagt en stram tidsplan for sig selv. Målet er at have vaccinen klar, allerede et år efter at arbejdet med den er gået i gang. Nogen vil måske kalde det overambitiøst eller urealistisk.
Men med den gode melding om museforsøgene er de mere end fortrøstningsfulde.
- Med det her resultat i hus er der større håb for, at resten af projektet faktisk kan følge den tidsplan, der er lagt, siger Adam Sander Bertelsen.
Vil ikke binde nogen noget på ærmet
Resultatet vækker begejstring på instituttet i København. Men sidder man ude bag skærmen og tror, at vaccinen til mennesker kan sættes i produktion nu, bliver man skuffet.
- Man skal være bange for at binde folk noget på ærmet i forhold til, at vi har en garanti. For det har vi ikke.
- Men jeg håber da, at folk kan se, at det, vi går og beskæftiger os med nu, er på rette vej og ser enormt lovende ud, siger Adam Sander Bertelsen.
I midten af april forklarede Adam Bertelsen i DR's nyhedspodcast Genstart, hvordan han og kollegaerne arbejder hen mod en vaccine.
Forskerholdet er dog kommet foran deres egen tidsplan. Og de er ifølge professorkollegaen Ali Salanti ikke løbet ind i nogle af de problemer, der kunne være opstået i jagten på en vaccine mod en sygdom, der indtil slutningen af sidste år var fuldstændig ukendt.
- Det kan vi selvfølgelig nå endnu, men som planen er, så starter vi de kliniske afprøvninger før tid. I hvert fald i år.
At vaccinen virker på mus, er dog ikke ensbetydende med, at mennesker også danner antistoffer mod virusset.
- Vi ved ikke, hvad der sker, før vi er i et menneske og ser, hvad der sker i mennesket. Vi kan i hvert fald ikke udelukke, at der skulle opstå en uventet og utilsigtet bivirkning ved vaccinen, siger Adam Sander Bertelsen.
- Men selve effekten kan vi heller ikke hundrede procent aflæse ud fra resultaterne på en dyremodel, tilføjer han.
Teknologi fra kræft og malaria
Den første tid i udviklingen af vaccinen har forskerne brugt på at finde ud af, hvad vaccinen skal bestå af. Den kommer til at bestå af to forskellige ting.
Det, der kaldes et spike-protein, som er en del af selve virusset. Det er det, der gør det muligt for Covid-19 at sætte sig fast i menneskers celler og gøre os syge.
Den anden ingrediens er en kunstigt viruspartikel, som forskerne har været i gang med at udvikle de sidste otte år. Viruspartiklen ligner et rigtigt virus, men har den afgørende forskel, at det er helt ufarligt.
Tilsammen skal de to ingredienser få vores krop til at tro, at vi er under angreb fra coronavirusset, men uden at vi bliver syge.
Hvis det sker, vil kroppen begynde at danne antistoffer, som skal gøre os immune over for den rigtig coronavirus.
Adam Sander Bertelsen har været med til at opfinde den kunstige viruspartikel, som holdet bruger, og har været med til at stifte en medicinalvirksomhed, som har taget patent på teknologien sammen med Københavns Universitet.
Førhen har forskerne brugt teknologien til at lave vacciner mod kræft og malaria, og nu vil de bruge den til at bekæmpe Covid-19. Forskerne har i alt fået 47 millioner i støtte fra EU, Carlsbergfondet og Ejnar Honorés Fond til udviklingen af vaccinen.