Chancen for at overleve et hjertestop er nu lige stor på landet og i byerne

Eksperter peger på, at et øget antal hjerteløbere gør en stor forskel.

Hvert år falder 5.400 danskere om med hjertestop uden for hospitalerne i Danmark. Her kan hjertestartere spille en afgørende rolle. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Når man falder om med et hjertestop, er der forskel på hvor hurtigt ambulancen kan være fremme, alt afhængig af hvor i landet man bor.

Men nye tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at der ikke er nævneværdig forskel på at overleve et hjertestop på landet eller i byen, selvom der er forskel på, hvor hurtigt ambulancen kommer frem.

- Vi kan se, at selvom responstiden er en lille smule længere på landet, så er der ikke nogen forskel i overlevelse, siger Christian Bundgaard Ringgren, der er læge og forsker på hjertemedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital og står bag undersøgelsen.

- Det skyldes med overvejende sandsynlighed, at der er nogle frivillige, der træder til og giver en rigtig god livreddende førstehjælp, inden ambulancen kommer.

Han bakkes op af Frederik Folke, der er overlæge ved Herlev-Gentofte Hospital, professor ved Københavns Universitet og forskningsleder ved Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

- I dag har vi mulighed for struktureret og systematisk at alarmere folk, der er i nærheden af et hjertestop, også i tyndtbefolkede områder.

Det er nemlig afgørende for muligheden for at overleve et hjertestop, at der bliver igangsat førstehjælp hurtigst muligt.

- Hvis man bor et sted, hvor ambulancen ikke kan komme hurtigt nok frem, så er det altafgørende, at borgere træder til og starter førstehjælpen, indtil den professionelle hjælp kommer frem, siger Frederik Folke.

Hjerteløbere gør en forskel

Og en af dem, der får besked, hvis der er et hjertestop i lokalområdet, er Anne van der Molen.

Hun er sygeplejerske og bor i Nørager i Nordjylland - en by med godt og vel 1.000 indbyggere, hvor ambulancer ikke altid er lige i nærheden.

Anne van der Molen har været hjerteløber siden november 2019 og har været ude til i alt ni hjertestop.

Siden november 2019 har Anne van der Molen været hjerteløber gennem TrygFonden, og hun er blevet kaldt ud i alt ni gange, hvor borgere i lokalområdet er faldet om med hjertestop.

En af de allerførste gange, alarmen gik på hendes telefon, var klokken lidt i elleve om aftenen. Anne var fremme på stedet indenfor to minutter og begyndte straks hjerte-lungeredning.

Kort efter kom der endnu en hjerteløber til med en hjertestarter, og i næsten 15 minutter skiftedes de to til at lave hjerte-lungeredning indtil ambulancen kom frem.

- Vi bor i en lille by, og vi har heldigvis ofte ambulancer i området, men hvis det ikke er tilfældet, så skal man til Aalborg, og det er godt 15-20 minutter på motorvej, siger hun.

- Hvis vi ikke var kommet frem, så tror jeg desværre, at det havde haft en anden udgang, for det gør en kæmpe forskel, om man starter førstehjælp efter to minutter eller efter 15 minutter.

Anne van der Molen oplever, at hjerteløberne betyder meget for trygheden i lokalområdet, og hun har mærket en stigende interesse de seneste år, så der i dag er 9-10 hjerteløbere i Nørager.

- Jeg synes, det er helt fantastisk at vi er nået dertil, hvor hjælpen ikke er langt væk, uanset hvor man bor, siger hun.

Hjerteforeningen: Det offentlige har også et ansvar

Gunnar Gislason, der er forskningschef hos Hjerteforeningen, mener, at de nye tal fra Dansk Hjertestopregister grundlæggende er positivt nyt.

Men han mener også, at der er brug for en mere systematisk udbredelse af hjertestartere for at forbedre overlevelsen yderligere fremover.

- Det er vigtig, at det offentlige træder til, for det er en offentlig opgave, at udbredningen af hjertestartere sker mere systematisk landet over.

- Lige nu er det meget båret af private initiativer, firmaer, civilsamfundet og organisationer at udbrede hjertestartere, men det offentlige har også en kæmpestor rolle, siger Gunnar Gislason.

FacebookTwitter