'Charlotte' ville vise Muhammed-tegninger i sin undervisning, men så begyndte truslerne. Nu har hun fast kontaktperson hos PET

Der er en grundlæggende problematik, når det kommer til Muhammed-tegningerne, mener uddannelsesministeren.

- Det gør mig trist, at det skal være sådan. Dem, der har sendt beskederne, har jo fået deres vilje, fordi jeg har fjernet billederne, siger Charlotte, der sidder med ryggen til.

Da en underviser på Københavns Professionshøjskole i oktober sidste år skrev på sin private facebookside, at hun ville begynde at bruge Jyllands-Postens Muhammed-tegninger i undervisningen, fik hun en storm af vrede og trusler som reaktion.

Nogle skrev på dansk. Andre på engelsk eller arabisk.

I dag har hun hemmelig adresse og en fast kontaktperson hos Politiets Efterretningstjeneste, PET. Hun hedder derfor 'Charlotte' i denne artikel.

Da skolelæreren Samuel Paty fredag den 16. oktober 2020 blev dræbt på bestialsk vis på åben gaden i en forstad til Paris, satte det tanker i gang hos Charlotte. Ikke fordi hun kendte Samuel Paty eller den skole, hvor han arbejdede.

Men han var underviser ligesom hende, og han blev dræbt som underviser. Derfor føltes det hele meget tæt på, fortæller hun til DR Nyheder her syv måneder senere.

- Det gjorde stort indtryk på mig, og jeg tænkte meget på det i tiden efter. Jeg så ham som en kollega, selv om han var fra et andet land, siger hun.

Samuel Paty blev dræbt og fik skåret halsen over, da en ung islamist reagerede på at have hørt, at Paty brugte Muhammed-tegninger i sin undervisning.

Charlotte havde indtil da aldrig selv brugt tegninger i sin undervisning, selv om hun underviser i et fag, hvor det faktisk nogle gange ville give god mening at inddrage dem. Det var ikke et egentlig fravalg - hun havde bare aldrig tænkt over det.

Men det gjorde hun nu, da den franske kollega var død.

- Jeg var bange for, at det ville begrænse min og mine kollegers muligheder for at undervise i lige præcis det, vi fandt relevant, af frygt for at vi kunne lide samme skæbne.

  • Folk samles på Place de la Republique i Paris for at hylde Samuel Paty den 18. oktober. På plakaten står der 'Jeg er lærer'. (Foto: Charles platiau © Scanpix)
  • Folk samles på Place de la Republique i Paris for at hylde Samuel Paty den 18. oktober. På plakaten står der 'Jeg er Samuel'. (Foto: Charles platiau © Scanpix)
  • Folk er samlet ved det prestigefyldte universitet La Sorbonne for at hylde Samuel Paty, som blev halshugget på gaden i Paris-forstaden Conflans-Sainte-Honorine den 16. oktober 2020. (Foto: GONZALO FUENTES © Scanpix)
  • Her er der tændt stearinlys ved et mindemærke i Nice den 21. oktober 2020. (Foto: Eric Gaillard © Scanpix)
  • Kisten med den dræbte underviser Samuel Paty føres bort i gården ved Sorbonne Universitetet under en national mindeceremoni den 21. oktober. (Foto: pool © Scanpix)
1 / 5

Overrasket over rækkevidden på Facebook

Charlotte plejer ikke at kaste sig ind i store debatter online. Det er kun nogle få år siden, hun oprettede en profil på det sociale medie i forbindelse med sit job.

Men den her lørdag formiddag dagen efter drabet gjorde hun en undtagelse, for det var vigtigt, syntes hun.

Hun lavede et opslag på sin profil, hvor hun skrev følgende:

'Fremover vil Muhammed-tegningerne indgå som en del af min undervisning. Jeg opfordrer andre undervisere til det samme i respekt for vores modige kollega i Paris og for at sikre grundlaget for vores arbejde: Ytringsfriheden.'

Opslaget supplerede hun med de 12 satiriske tegninger, der skabte røre og en større udenrigspolitisk krise for Danmark efter offentliggørelsen i avisen den 30. september 2005.

Tanken var, at hvis der var mange, der gjorde det - altså viste tegningerne - så ville det være sværere for ligesindede med den mand, der dræbte Paty, at gøre det samme.

- Der gik cirka to timer - så kom de første negative reaktioner på opslaget. Det var som en storm af skældsord, fortæller hun, og så begyndte truslerne at komme sammen med en masse delinger. Også i udenlandske grupper.

Det var trusler om, at hun skulle fjerne opslaget nu, for ellers... og trusler om, at '...Islamisk Stat og al-Qaeda har gode efterretningstjenester, der kan finde folk.'

Én skrev, at han eller hun '...håbede at høre dårlige nyheder om dig.'

Nogle sendte hende små film på arabisk, som hun ikke forstod.

Andre involverede hendes familie.

Budskabet var klart: Fjern de billeder med det samme! De er krænkende over for muslimer.

Charlotte anmeldte de groveste kommentarer til politiet, og Politiets Efterretningstjeneste blev involveret. Politiet opfordrede hende til at fjerne opslaget, og det gjorde hun straks.

De sagde også, at hun fremover burde tage forskellige ruter til og fra arbejde, at hun skulle få hemmelig adresse og i det hele taget leve en anonym tilværelse.

Charlotte havde ikke drøftet med nogen, hvilke konsekvenser det kunne få at lave opslaget, men hun havde tænkt over risikoen ved det.

- Men tegningerne ligger frit tilgængeligt på nettet, så de er nemme at finde. Jeg vurderede, at der ikke var nogen risiko ved det, siger hun.

'De har fået deres vilje'

Hun blev slået omkuld af kommentarerne. Det handlede om ordlyden, det tempo, kommentarerne kom i, og antallet af delinger. Det fik en enormt stor rækkevidde.

Hun blev bange, for ville der pludselig være nogen, der fulgte efter hende på gaden?

- Min intention var jo at vise, at vi har undervisnings- og ytringsfrihed, som man kan bruge uden at frygte for sit liv. Det, at jeg ikke længere kunne ytre mig med navn og ansigt åbent, syntes jeg var virkelig bedrøveligt for vores stand som undervisere.

Hun tog på arbejde om mandagen, for hun insisterede på at leve et normalt liv. Ingen skulle have lov til at bestemme over hende, tænkte hun.

Flere gange om ugen snakkede hun med PET-folk, og frygten sad i hende hele tiden, selv om hun prøvede at ignorere den.

- Det var et chok at opleve, at det, jeg så som en naturlighed - undervisningsfriheden - ikke var der længere. Det gør mig trist, at det skal være sådan. Dem, der har sendt beskederne, har jo fået deres vilje, fordi jeg har fjernet billederne, siger Charlotte.

Hun har ikke modtaget trusler, efter at opslaget med billederne er fjernet.

- Kunne du finde på at bruge Muhammed-tegningerne i din undervisning i dag?

- Nej. Ikke med de erfaringer, jeg har fået nu. De viser jo, at der er en risiko ved at bruge dem. At der sidder nogen, for hvem det ikke er acceptabelt. Og som vi så med Samuel Paty, er der også nogen, som vil bruge voldelige midler til at forhindre det.

Hør Charlotte fortælle mere her:

Rektor: Vi provokerer ikke. Vi uddanner

Charlotte har fra starten mødt opbakning fra Stefan Hermann, der er rektor på Københavns Professionshøjskole.

Tilbage i oktober skrev han på Twitter, at det er "vanvittigt, at man skal modtage trusler for at vise en satireregning".

I P1 Morgen fortæller han i dag, at det har været vigtigt for skolens ledelse at slå fast, at underviserne har deres "ufravigelige og urokkelige støtte".

- Man skal holde sig for øje, at man underviser og uddanner for at danne. Vi gør det ikke for at behage nogen. Vi gør det heller ikke for at håne eller spotte nogen, men for at vise virkeligheden og sandheden, og det her er en del af det. Der findes nærmest ikke noget rum, som faktisk er mere velegnet til at håndtere ubehag, provokation og anstødelighed end et undervisningsrum.

Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Stefan Hermann kalder et undervisningsmiljø et "afgrænset rum, hvor hele verden ikke ser med".

Omvendt medgiver han, at helt lukket er rummet jo aldrig i en tid med mobiltelefoner og sociale medier.

- Det er nye vilkår, og det skal vi kunne håndtere. Det er derfor, det er vigtigt at forklare, at når en underviser vælger at bruge de her tegninger, så gør de det ud fra faglige og pædagogiske grunde. De gør det ikke ud fra politiske grunde. De gør det for at behandle alle studerende og elever som lige præcis det, de er: studerende og elever.

Minister: Problematik med tegningerne

Forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kalder det "helt uacceptabelt", hvad Charlotte har været udsat for.

- Jeg synes, det er helt forrykt, at en underviser som Charlotte, der er engageret i sit arbejde og som gerne vil lære sine studerende om ytringsfrihed, skal igennem en tur som den her.

Ministeren vil ikke gøre sig til dommer over, om det var rigtigt af Charlotte, at hun ville bruge materialet i sin undervisning.

- Selvfølgelig må man bruge dem. Jeg vil give rygdækning til alle de undervisere, som har lyst til det, hvis de vurderer, at det er det, deres undervisning bliver god af. Derfor siger jeg fra det inderste af mit hjerte, at vi skal være et land, hvor man kan det. Derfor gør det også ondt at høre, at vi i det her tilfælde ikke har været det land, fordi truslerne mod Charlotte og hendes familie blev for hårde.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Ane Halsboe-Jørgensen understreger, at hun ikke mener, at der er et grundlæggende problem med undervisningsfriheden i Danmark.

- Men jeg underkender på ingen måde det eksempel her. Jeg underkender heller ikke, at der er en grundlæggende problematik, når det kommer til Muhammed-tegningerne, og når det kommer til ytringsfrihed i den her sammenhæng. Vi har gjort meget for at lægge arm med den her problematik. Men den er her fortsat, og det er gået ud over Charlotte, og det er jeg frygtelig ked af, siger ministeren.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk