Charterfolk skuffede over Cph Go

Charterbranchen må se skuffet til, mens lavprisoperatøren Easyjet boltrer sig i den nye terminal Cph Go .

Lavpristerminalen Cph Go.

Mens lavprisselskabet Easyjet alene nyder godt af den nye lavpristerminal i København, må blandt andet charterselskaberne se skuffet til. De kunne godt have brugt tilbuddet, men fik ikke gode nok betingelser.

Det fremgår af kritiske bemærkninger fra Star Tours salgsdirektør Stig Elling, der også er noget af en

talsmand
for
branchen
. Han ærgrer sig, fordi charterselskaberne også gerne vil sende de rejsende lidt billigere af sted.

- Det kunne have været skønt, når vi nu får en ny terminal, hvis vi i charterbranchen også kunne have benyttet os af det. Men Københavns Lufthavn, der jo har et monopol, har haft sin egen dagsorden, konstaterer Stig Elling.

Problemet for charterselskaberne er blandt andet kravet om, at man skal have sit fly inde og ude igen på en halv time. Det kan man ikke nå i charterbranchen, hvor der både skal bringes mad om bord og gøres fly rene.

- Desuden er rabatten på 20 kroner pr. passager ikke ret meget, siger Stig Elling. Han er faktisk i tvivl om, hvorvidt

branchen
med denne pris overhovedet ville være interesseret, fordi besparelsen er for lille i forhold til det ekstra besvær for kunderne.

Ifølge Stig Elling kunne charterselskaberne have brugt den nye terminal til udvalgte flyvninger. At Cph Go er skrabet med hensyn til butikker generer ikke Stig Elling, der gerne vil have styrket sit eget salg af tax free-varer på charterflyet.

Han håber nu på, at planerne om en uafhængig terminal i lufthavnen kan blive til noget. Samtidig vil han ikke opgive håbet om et bedre tilbud fra lufthavnen.

- Det er svært at drive lavprisflyvninger i Danmark, fordi vi er et lille land, siger Stig Elling, der mener, at det kan blive svært for lufthavnen at tiltrække lavpristrafik nok til Cph Go.

Facebook
Twitter