Chef forklarer sig efter fedme-opgør med læger: 'Svær overvægt er ikke sundt'

De praktiserende læger overdriver, siger chef i Sundhedsstyrelsen efter slagsmål om nye anbefalinger.

Nye anbefalinger til behandling og forebyggelse af svær overvægt har fået læger til at udvandre fra en arbejdsgruppe i protest. (Foto: Sonny Munk Carlsen © Scanpix)

Det har vakt opsigt, at de praktiserende læger på usædvanlig vis trak sig fra en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen om nye fedmeråd.

Der er alt for meget fokus på opsporing af svært overvægtige - og at de herefter skal tabe sig, mener Dansk Selskab for Almen Medicin, et lægefagligt selskab med 5.000 medlemmer.

Chefen i arbejdsgruppen, Sundhedsstyrelsens Tatjana Hejgaard, har hidtil forholdt sig tavs om opgøret og lægernes dramatiske farvel, men nu stempler hun ind i debatten.

I hendes øjne overdriver lægerne, når de påstår, at anbefalingerne lægger op til for meget opsporing af svært overvægtige. Opsporingen kritiseres af lægerne for at stigmatisere de svært overvægtige.

- Hvis vi gerne vil hjælpe borgere med svær overvægt, vil vi gerne finde en vej hen til et tilbud. Hvordan gør vi det? Der er absolut ikke tale om at pege folk ud. Hvis man som sundhedsprofessionel ser på borgeren, at det her i hvert fald ikke er noget, vi skal tale om nu, så gør man ikke det, siger Tatjana Hejgaard.

Vaner skal ændres

Men hvorfor opspore folk, når undersøgelser viser, at de nok kan tabe sig, men at de ikke kan holde vægten nede?

- Svær overvægt i sig selv er ikke sund. Den er en risikofaktor for mange alvorlige sygdomme. Vi ved, at selv et lille vægttab, helt ned til fem procent, har en god effekt. Så der er en sundhedsgevinst ved vægttabet, og så stort skal det ikke være, siger Tatjana Hejgaard.

- Vi har en fornemmelse af, at den gruppe har følt sig overset og misforstået i mange år. Og vi har bare fokus på, om vi på nogen måde kan hjælpe de her borgere, der lever med at veje alt for meget, til at opleve, at de bliver set og hørt, hvis de selv ønsker det. Det er et svigt ikke at forholde sig til deres vægt, siger hun.

Så det er altid borgeren selv, der skal tage vægten op?

- I udgangspunktet er det borgere, der selv skal komme ind på emnet og tale sig hen i retning af det. Det kan godt være, nogen slet ikke vil have hjælp. Flere undersøgelser peger på, at flere ønsker at tale om vægt med deres læge. Det kan være svært at bringe det på banen. Der er meget tabu og stigmatisering.

Men hvor ligger opsporingen så, hvis det er den enkelte, der skal bringe det op?

- Der ligger også i det, at hvis en læge sidder med en svært overvægtig borger og ser nogle signaler - bøvl med knæ eller tegn på diabetes - så må man italesætte det. Det er opsporing. Men det er ikke at udpege folk. Hvis man som borger er i risiko for noget, vil man så ikke gerne have, at lægen hjælper med at vurdere det?, spørger Tatjana Hejgaard.

Et af de afgørende kritikpunkter fra de praktiserende læger er, at der i deres øjne bør være mere fokus på en glad, stærk og funktionel krop frem for vægttab. De så gerne, at svært overvægtige fik hjælp til aktiviteter, træning, sund kost og netværk - uden vægttab som det altoverskyggende mål.

Ifølge Tatjana Hejgaard er det netop også, hvad anbefalingerne går ud på:

- Når man læser anbefalingerne, hedder det livsstilsintervention. Det vil sige, at du laver om på dine vaner. Og der står, at et mål er at få nogle mere hensigtsmæssige måltidsvaner, og måske endda også vægttab.

- Selvom termen vægttab og vægtvedligeholdelse optræder mange gange i anbefalingerne, så står der meget klart, at man sætter målene sammen med den enkelte. Derfor er vi meget overraskede over, at DSAM meldte sig ud, for vi synes ikke, at vi ligger så langt fra hinanden, siger hun.

Læger vil ikke følge anbefalinger

Står de her anbefalinger ikke svækket uden de praktiserende læger?

- Nej. De er lige så solide, som de hele tiden har været. Det er rigtig ærgerligt, at de har meldt sig ud i slutspurten på det sidste arbejdsgruppemøde. De har været med hele vejen igennem, og på alle møder har vi været hele vejen rundt.

- Det gør det selvfølgelig sværere at få alle de praktiserende læger med, og det har deres formand Anders Beich (DSAM's formand, red.) også sagt. Nogle vil følge dem, andre vil ikke. Det er selvfølgelig en udfordring. Vi håber at få flest muligt med.

Men så står de vel også svækket tilbage, når ikke alle praktiserende læger vil følge dem?

- Nej. For det faglige er, som det hele tiden har været. Det, du spørger efter, er, om der vil komme et hul. Vi må arbejde videre med udfordringen med, at ikke alle læger vil følge de her anbefalinger.

Ja, for det er jo frontpersonalet og dem, der i høj grad kommer til at sidde over for de svært overvægtige?

- Ja, den enkelte læge må gøre op med sig selv, om man vil følge anbefalingerne eller ej, siger Tatjana Hejgaard.

En af de førende fedmeforskere herhjemme, professor Thorkild I.A. Sørensen fra Københavns Universitet, har kaldt forløbet i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe "dybt beklageligt" og opfordret til en genstart.

Men det afviser Tatjana Hejgaard.

- Jeg synes, at vi er nytænkende og har fokus på de eksisterende tilbud, der skal have en højere kvalitet. Det skal være båret af den nyeste og bedst mulige viden, og det er de nye anbefalinger, siger hun.

Gør det indtryk på dig, at Dansk Selskab for Almen Medicin har meldt sig ind i sammenslutningen Ligevægt, som vil lave et paradigmeskift, når det handler om svær overvægt?

- Jeg synes ikke, at det er forkert at prøve at afdække, om der er mulighed for at gå en anden vej fremadrettet. Men vores anbefalinger bygger på den bedste viden, der er tilgængelig lige nu. Og selvfølgelig er det vigtigt at undgå stigmatisering og tiltag, der føles grænseoverskridende for den enkelte. Vi har haft Landsforeningen for overvægtige med i arbejdsgruppen, så deres medlemmers vinkel er med, siger Tatjana Hejgaard.

  • Dansk Selskab for Almen Medicins brev til Sundhedsstyrelsen: "DSAM valgte at trække sig ud af arbejdsgruppen, fordi DSAM er uenig i tolkningen af evidensgrundlaget. DSAM er skeptisk overfor, om der er en betydende sundhedseffekt af vægttabsprogrammer til folk, som er opsporet. DSAM mener desuden, at potentielle skadevirkninger, bl.a. i form af øget stigmatisering, ikke har indgået i det faglige grundlag for anbefalingerne."

Læger: Præmissen er vægttab

Dansk Selskab for Almen Medicins repræsentant i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, læge og ph.d i vægtudvikling Rasmus Køster-Rasmussen, afviser at overdrive, hvor meget opsporing fylder i de nye anbefalinger.

- Opsporing er jo defineret ved, at man henvender sig til folk, selvom de ikke har henvendt sig selv. Og jeg forholder mig til, hvad der står i anbefalingerne, og det er problematisk, siger han.

Anerkender du, at det kan give mening for nogen svært overvægtige at tabe sig?

- Ja. Det er individuelt. Sundhedsløsninger skal altid laves individuelt. Men når man skal komme med anbefalinger og laver noget, som helt grundlæggende er baseret på en præmis om vægttab, synes vi ikke, det er i orden.

- Hele evidensen, der ligger til grund for de her anbefalinger, handler kun om vægttab. Man har slet ikke interesseret sig for den evidens, der ligger om negative effekter af at opspore folk og af at sende folk på slankekur. Så det er for unuanceret, siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Han mener ganske enkelt ikke, at arbejdsgruppen har haft de kompetencer, der skulle til for at få nogle mere nuancerede anbefalinger.

- Der kunne have været en psykolog med. Og måske nogen, der interesserer sig for selvværd og depressioner. I virkeligheden er stigmatisering et humanistisk forskningsfelt og ikke noget, læger ved så meget om, siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Facebook
Twitter