Chefer bliver sparet væk i kommunerne

Hver ottende chefstilling er blevet nedlagt på fem år, viser nye tal.

Hos Bornholms Regionskommune har borgmester Winni Grosbøll (S) og byrådet sparet halvdelen af alle chefstillinger på fem år. (Foto: DR Nyheder)

Der er blevet længere mellem chefstolene på landets rådhuse, skoler og plejehjem.

For de seneste fem år er hver ottende chef- og lederstilling i kommunerne skåret væk. I alt er 4.200 chefer og ledere sparet væk i kommuner landet over. Det viser nye tal fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor.

Det er et markant fald i antal chefer, siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Mig bekendt har der ikke været en tilsvarende udvikling tidligere i den kommunale historie, siger han.

Mange steder har kommunerne kunnet skære ned på antallet af chefer, uden at det er gået ud over borgernes velfærd, vurderer Kurt Houlberg.

- Man sparer nogle lønkroner til cheflønninger, og så giver det måske også anledning til at trimme organisationen og rydde op i administrative procedurer, som ikke er tidssvarende, siger Kurt Houlberg.

Kommunernes Landsforening erkender, at der har været brug for at skære i antallet af ledere og chefer.

- Det er udtryk for, at kommunerne har et benhård fokus på kerneopgaverne, og at de prioriterer deres ressourcer på det, der har direkte betydning for borgerne, siger Michael Ziegler (K), der er formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening.

Hver anden chef er væk

Hos Bornholms Regionskommune har politikerne i byrådet skåret antallet af chefstillinger ned fra omkring 260 til 130 siden 2012.

- Vi skulle finde 20 millioner på budgettet på chef- og administrationskontoen. Det har været en god øvelse, hvor vi har sparet penge og sikret kvaliteten og nogle steder udbygget den, siger borgmester Winni Grosbøll (S).

Betyder det, at I har haft en masse chefer, som I sagtens kunne undvære?

- Nej, det er jo ikke sådan, at vi har haft chefer, der ikke lavede noget. Det er klart, at når man går ind så systematisk og er tvunget til det af økonomiske hensyn, så er der opgaver, der er forsvundet, siger Winni Grosbøll.

Borgmesteren på Bornholm Winni Grosbøl (S) har gode erfaringer med at spare på ledelsen i administrationen. Men ude på skoler, børnehaver og plejehjem gik nedskæringerne for langt. (© DR Nyheder)

Bornholms Regionskommune har dog også erfaret, at de på nogle områder gik for langt. Mens de godt kunne nedlægge leder-stillinger i administrationen, blev der spare for mange ledere ude på skolerne, daginstitutionerne og plejehjemmene.

Blandt andet skulle lederen af Paradisbakkeskolen samtidig også være leder på en anden skole. Men den beslutning rullede kommunen tilbage, så hver skole nu har sin egen skoleleder, siger Winni Grosbøll.

- Medarbejderne savnede deres leder, forældrene kunne ikke finde ud af, hvem der bestemte over skolerne, og skolebestyrelserne manglede en leder, der lagde den fulde retning. Så en tydelig leder er vigtig, siger hun.

Også hvert plejehjem og daginstitution skal fremtiden have hver deres leder igen.

For langt fra chef til medarbejder

Erfaringen fra Bornholm bakkes op af Kurt Houlberg, der forsker i kommunernes økonomi hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Nedskæringerne på de kommunale chefer kan også ende med at gå ud over servicen til borgerne.

- Der kan simpelthen blive for langt mellem hver enkelt leder og de medarbejdere, som skal levere service i forreste række. Det bliver sværere for lederen at følge med i, hvilken kvalitet der bliver leveret, og det bliver mere vanskeligt at motivere medarbejderne, siger han.

FacebookTwitter