To chefer i Skat ansvarlige for at finde beviser mod sig selv

Kontorchef og direktør i dobbeltrolle i undersøgelse af tyveri af 12,7 mia. kroner.

Den direktør og den kontorchef i Skat, der står for udvælgelsen af dokumenter til Undersøgelseskommissionen om SKAT, sad selv med på ti centrale direktionsmøder, som kommissionen er sat til at undersøge.

På de ti møder blev Skats øverste ledelse igen og igen advaret om, at det var muligt at svindle med refusion af udbytteskat, og at udbetalingerne steg og steg. Alligevel var der ingen, der satte en stopper for tyveriet af over 12,7 milliarder kroner i refusion af udbytteskat, som man nu ved samtidig fandt sted.

De to chefer i Skat, der i dag har ansvar for at udvælge bevismateriale til kommissionen, indgår således selv i den sag, som kommissionen er sat til at undersøge.

Jurist: Skader kommissions troværdighed

Derfor er både direktøren og kontorchefen inhabile og burde aldrig have fået ansvar for at udvælge og sortere i det bevismateriale, som kommissionen har fået stillet til rådighed. Det forklarer dr.jur. Frederik Waage.

Og det skader den kommissionsundersøgelse, som folketinget har valgt at få gennemført, påpeger han.

- Det giver et troværdighedsproblem, fordi man har nogle medarbejdere, som har været med til at udvælge det materiale, som skal indgå i kommissionens arbejde. Man kan jo ikke være sikker på, at man har fået det tilstrækkelige materiale, siger dr.jur. Frederik Waage til P1 Orientering.

P1 Orientering kunne tidligere på ugen afsløre, at Skat stort set ikke søgte i sine dokumenter, da kommissionen bad Skat om at finde alle relevante dokumenter frem.

Blev advaret på ti møder

Direktøren og kontorchefen, der i dag er ansvarlige for at udvælge bevismateriale til kommissionen, sad blandt andet med omkring bordet, da Skats øverste ledelse den 17. juni 2013 mødtes for at diskutere en rapport fra Skats Interne Revision (SIR), der advarede om, at det var muligt at svindle med refusion af udbytteskat.

- Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat, stod der i rapporten.

Allerede inden mødet i 2013 kunne direktøren og kontorchefen læse, hvad offentligheden nu også ved i dag: At svindlere kunne henvende sig til SKAT og uden problemer få udbetalt den sammen refusion af udbytteskat igen og igen. Ikke bare én gang, men adskillige gange efter hinanden.

- En udbyttemodtager [vil] kunne søge refusion mere end en gang for den samme aktie (...) uden at det ville blive opdaget af SKAT, stod der i de papirer, der var rundsendt forud for direktionsmødet.

At udbetalingerne også i praksis rent faktisk steg og steg, fremgik ligeledes af de papirer, der lå på bordet.

- SIR [Skats Interne Revision] har konstateret, at refunderet udbytteskat er steget fra ca. 680 mio. kr. i 2010 til ca. 1.452 mio. kr. i 2012, kunne de to chefer læse i dokumenterne.

De næste to år deltog direktøren og kontorchefen i mindst 10 direktionsmøder i Skat, hvor problemet igen og igen var på dagsorden, samtidig med at milliarderne fossede ud af statskassen.

Kan lovligt undlade at udlevere dokumenter

De to chefer sad fx også med på direktionsmødet et år senere, den 2. juli 2014, hvor der i de uddelte papirer endnu en gang blev advaret om, at "der i de senere år er konstateret en væsentlig stigning i anmodninger om refusion af udbytteskat fra udbyttemodtagerne i udlandet, og det er konstateret, at der er behov for at vurdere de nuværende processer og arbejdsgange for behandling af disse anmodninger."

Og sådan blev det ved. Helt frem til sommeren 2015, sad direktøren og kontorchefen med på det ene direktionsmøde efter det andet, hvor der i de udleverede notater står, at Intern Revision anbefaler: "At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat", som det var formuleret i papirerne.

Om nogen kan gøres ansvarlige for, at myndighederne ikke greb ind noget før, eller for ikke at have sendt advarslerne videre op i systemet, skal Undersøgelseskommissionen om SKAT blandt andet forsøge at finde ud af. Men alene risikoen herfor er tilstrækkeligt til, at direktøren og kontorchefen lovligt vil kunne undlade at udlevere papirerne til kommissionen, hvis de skulle finde et dokument, der belaster dem selv, påpeger Frederik Waage.

- Ja. Hvis det er så belastende for dem selv, at de vil kunne ifalde ansvar i den forbindelse, så kan de efter omstændighederne undlade at fremlægge dokumentet. Fordi der gælder et generelt forbud mod pligt til selvinkriminering. Det følger af Den europæiske Menneskerettighedskonvention og er sådan set også gennemført i dansk lovgivning, at man ikke er forpligtet til at fremlægge dokumenter, der er belastende for en selv i en situation som den her, bekræfter dr.jur. Frederik Waage over for P1 Orientering.

Valgte stort set ikke at søge i dokumenter

Og det er på ingen måde sikkert, at den pågældende direktør og den pågældende kontorchef har givet kommissionen adgang til alt relevant materiale.

Undersøgelseskommissionen om Skat skriver i et notat fra juni 2018, at Skattestyrelsen (Skat) slet ikke har søgt i sine dokumenter, når Skat har skulle finde dokumenter frem og udlevere dem til kommissionen.

Skat har derimod udelukkende søgt i overskrifterne på de overordnede sagsmapper, som Skats millioner af dokumenter ligger gemt i, fremgår det af notatet.

- Søgningerne er alene foretaget i sagernes metadata, herunder navnlig i titel og emneord, skriver Undersøgelseskommissionen om Skat.

- Der er således en risiko for, at der er relevante sager, som ikke fremkommer ved søgningerne, fordi søgeordene ikke er anvendt i titel eller emneord, skriver kommissionen.

Gav urigtige oplysninger

Selvom Skatteministeriets departement godt har kunnet søge i sine dokumenter, har Skat fortalt kommissionen, at det ”ikke [vil] være muligt for Skat at foretage søgninger på samme måde som Skatteministeriet (søgninger på dokumentniveau … )”, fremgår det af notatet. Skat har herudover også givet urigtige oplysninger til DR om, at på grund af størrelsen på Skats journalsystem, ”kan der ikke foretages en fritekstsøgning”.

Da P1 Orientering kunne vise, at det ikke var sandt, trak Skat denne forklaring tilbage.

- Det kan altså godt teknisk lade sig gøre at gennemføre fritekstsøgning, medgav Skat efterfølgende over for radioprogrammet, men bekræftede, at det stort set ikke var sket.

Forløbet understreger blot, at det kan vise sig at være et reelt problem, at den direktør og den kontorchef i Skat, der står for udvælgelsen af dokumenter til kommissionen, samtidig selv har siddet med på de direktionsmøder, som kommissionen er sat til at undersøge, påpeger dr.jur. Frederik Waage.

- Man har nogle medarbejdere, som blandt andet skal vurdere, om man skal foretage en fritekstsøgning eller ej. Så har vi nogle medarbejdere, som har afgørende indflydelse på, hvad det er for dokumenter, der bliver lagt frem for kommissionen. Og der er det et problem, hvis de her medarbejdere samtidig risikerer at ifalde et retligt ansvar. De vil være inhabile i en sag som det her, siger Frederik Waage, der har skrevet doktorafhandling om myndigheders udlevering af beviser i sager mod sig selv.

Skat: Ikke et problem

Det fremgår af dokumenter i sagen, at kontorchefen udveksler e-mails og breve med kommissionen om udlevering af materiale. Telefonnotater viser, at også direktøren kommunikerer med kommissionen over Skype.

Skat mener imidlertid ikke, at direktørens og kontorchefens dobbeltrolle i sagen gør dem inhabile.

- De to medarbejdere (…) vurderes som værende habile i forhold til opgaven med at finde materiale frem, skriver Skat i et svar til P1 Orientering.

Skat medgiver, at kontorchefen varetager arbejdet med at finde materiale frem til undersøgelseskommissionen, men afviser, at kontorchefen er inhabil.

- Kontorchefen anses ikke for at være inhabil, da denne på intet tidspunkt har haft beslutningskompetence fsva. de områder, som Undersøgelseskommissionen skal undersøge, forklarer Skat.

Men det forhindrer ikke kontorchefen i at være inhabil, påpeger dr.jur. Frederik Waage.

- Det afgørende er, om man kan ifalde et retligt ansvar. Det vil sige, at også i en situation, hvor den her medarbejder ikke har haft beslutningskompetence, så kan man risikere at ifalde et retligt ansvar, og så vil man i princippet være inhabil, påpeger dr.jur. Frederik Waage.

Jurist: Andre bør sættes på opgaven

Hvad direktøren angår, har Skat ikke givet nogen forklaring på, hvorfor vedkommende ikke skulle være inhabil i sagen. Tværtimod bekræfter Skat i sit svar, at direktøren har det overordrende ansvar for udvælgelsen af materiale til kommissionen. Og det bestyrker blot Frederik Waage i, at også direktøren er inhabil.

- Det afgørende her er at se på, om man har ansvar for at fremlægge oplysninger for kommissionen. Og det har vedkommende. Vi har at gøre med medarbejdere, som udleverer materiale, som kan være belastende for medarbejderne selv. I det tilfælde er det vanskeligt at forstå, at man ikke skulle være inhabil. Undersøgelseskommissionsloven vedrører sager, hvor myndighederne undersøger sig selv. Men den sætter ikke inhabilitetsreglerne ud af kraft, understreger dr.jur. Frederik Waage.

Hverken direktøren eller kontorchefen, der har siddet med på de centrale direktionsmøder, som kommissionen er sat til at undersøge, må derfor have ansvar for at finde bevismaterialer frem til kommissionen, påpeger Frederik Waage.

- Ministeriet skal sikre sig, at de medarbejdere, der forestår sagsbehandlingen, ikke kan skydes i skoene, at de er inhabile. Ministeriet bør finde nogle andre medarbejdere, som kender til Skatteministeriets opbygning og kan finde de nævnte dokumenter, men som ikke er inhabile, siger Frederik Waage til P1 Orientering.

Skatteministeriet er blevet forelagt dokumentationen for de to chefers dobbeltrolle i sagen, og for hvordan Skat stort set ikke har søgt i sine dokumenter. Ministeriet har ikke besvaret de medfølgende spørgsmål, men oplyser, at ”Skatteministeriet har tillid til, at Skattestyrelsen kan løse deres del af opgaven med at udlevere materiale til Undersøgelseskommissionen om SKAT”.

Facebook
Twitter