Cheflæge sprang ventelisterne over

En cheflæge på Skejby Sygehus gik direkte til kolleger på hospitalet, da han havde mistanke om, han var syg. Helt uden om henvisninger og bestillinger på scanninger.

- Jeg syntes, at det var helt naturligt, at det foregik sådan. I lægestanden er vi opdraget til at hjælpe hinanden og hinandens familier. Det siger læge Kristjar Skajaa om, da han tog sin kræftbehandling i egen hånd på Skejby Sygehus. (Foto: Tonny Foghmar- Aarhus Universitetshospital © Aarhus Universitet)

En cheflæge på Skejby Sygehus gik direkte til kolleger på hospitalet, da han havde mistanke om, han var syg. Helt uden om henvisninger og bestillinger på scanninger.

Fra sygdommens begyndelse i 2010 var det Kristjar Skajaa selv, der sammensatte sit udredningsforløb og kontaktede lægekolleger på Skejby Sygehus. Helt uden om henvisninger og bestillinger på scanninger blev han undersøgt, udredt og behandlet.

I dagens udgave af Dagens Medicin siger han, da han får spørgsmålet om, han tænkte på, at han sprang alle ventelisterne over:

- Nej, jeg syntes, at det var helt naturligt, at det foregik sådan. I lægestanden er vi opdraget til at hjælpe hinanden og hinandens familier.

- Det er ikke urimeligt

- Jeg har selv altid sagt, 'bare kom', hvis der var andre læger eller deres familier, der havde brug for min hjælp. Når man er en del af systemet og har så meget kendskab til sygdommene, som man får som personale i sundhedsvæsenet, så synes jeg ikke, det er urimeligt.

Og alle vegne blev han mødt af læger, der gerne ville hjælpe.

- Og generelt oplevede jeg ikke, at der var nogen, der havde svært ved at være læge for mig, siger han.

Det begyndte med feber

Historien om hans sygdom begyndte for to et halvt år siden, hvor han arbejdede som cheflæge på Skejby Sygehus. Han havde ofte feber og kunne ikke slippe af med den. Det skriver Dagens Medicin.

Kristjar Skajaa kontaktede derfor en lægekollega på infektionsmedicinsk afdeling på sygehuset for at blive undersøgt.

Blodprøverne viste ingen tegn på infektion. Derfor sendte lægekollegaen ham videre til en PET-scanning. Den ville kunne vise infektioner, som prøverne ikke kunne vise.

Det var lymferne

Det viste sig hurtigt, at det ikke var en infektion, men en krop fuld af hævede lymfeknuder, der var årsag til Kristjar Skajaas feber og ubehag.

I dag husker han tiden og uvisheden fra 2010 sådan:

- Jeg vidste, at jeg skulle have opereret en lymfeknude ud, som kunne blive undersøgt. Da jeg havde været til scanning, gik jeg direkte op på den afdeling, til ham, jeg gerne ville have skulle gøre det.

Lægen fortalte, at Kristjar Skajaa skulle bedøves og komme igen fastende næste morgen.

Kemoen var effektiv

Samme eftermiddag som lymfeknuden blev fjernet, fik Kristjar Skajaa et foreløbigt svar på, at det var den af de to hovedtyper af lymfekræft, som har den bedste overlevelse.

Det endelige svar fik han efter en uge. Det var Hodgkins lymfom.

Derefter tog han behandlingsforløbet i egen hånd. Det bestod af 20 skrappe kemobehandlinger hver anden onsdag. Den viste sig at være effektiv.

I dag er Kristjar Skajaa 58 år og helbredt for lymfekræft og institutleder på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Facebook
Twitter