Chris var for syg til fængsel. For første gang i mere end ti år falder antallet af danskere dømt til behandling

På et år er antallet af nye retspsykiatriske patienter faldet med 10 procent.

(Foto: Dr © DR Aarhus)

47-årige Chris ser farlig ud. Og det er lige præcis, hvad han er. Eller i hvert fald var.

Det har han rettens ord for. Og lægens ord for. Og faktisk er det også det, han siger om sig selv fra sit værelse på sjette etage på retspsykiatrisk afdeling i Viborg.

Her bor Chris, som kun ønsker at få sit fornavn frem af hensyn til sig selv og sin familie, side om side med ni andre kriminelle langtidsindlagte patienter fra Region Midtjylland.

Psykisk er de alle for syge til at få en almindelig fængselsstraf. De har brug for en anden form for hjælp til at komme ud af deres kriminalitet.

Naboerne på gangen har typisk mange og lange domme bag sig. Og en bred pallette af psykiatriske diagnoser.

Det kan være mennesker, der har myrdet, brændt folk inde, voldtaget eller andre voldsomme ting. Mere end halvdelen af de retspsykiatriske patienter med en anbringelsesdom har nemlig fået deres dom for at begå vold. Og i flere tilfælde grov vold. Som Chris siger, så er der ingen på gangen, der er der, "fordi de har stjålet en Mars-bar".

Alle Chris' tatoveringer har en betydning for ham. Tårerne ved øjet symboliserer, at han græder sammen med sin bonusdatter, der har mistet sin far. (© DR Aarhus)

Laveste antal i mere end ti år

I 2020 blev der afsagt 731 domme til behandling. Det viser nye tal fra Justistministeriets Forskningskontor, der hvert år laver en opgørelse over foranstaltningsdomme.

Den nye undersøgelse viser et klart fald i forhold til året før, hvor der blev afsagt 817 domme til behandling. Og 731 er faktisk det laveste antal domme siden 2009.

I dag er der sammenlagt mere end 4.000 kriminelle i Danmark, som i forbindelse med deres domsafsigelse blev erklæret psykisk syge i gerningsøjeblikket.

De fik i stedet en såkaldt foranstaltningsdom. Det er en fælles betegnelse for de forskellige former for domme til psykiatrisk behandling.

Kun en mindre del af de retspsykiatriske patienter får anbringelsesdomme som Chris. Af de 731 domme i 2020 var kun 40 en anbringelsesdom. Langt over halvdelen fik ambulant behandling.

Chris optræder ikke selv i den nye statistik, som kun tæller nye domme afsagt i 2020. Men ifølge ham selv, så var det helt rigtigt at låse ham godt og grundigt inde, dengang han for efterhånden mange år siden fik sin første anbringelsesdom.

Den nuværende dom er nemlig langt fra første, 47-årige Chris sidder inde for. Det fortæller han åbent og ærligt til DR-værten Anders Agger.

DR har i forbindelse med programmet “Indefra - med Anders Agger” fået en helt unik adgang til en ellers hermetisk lukket verden på den retspsykiatriske afdeling i Viborg. Her kommer ingen normalt indenfor de høje hegn og dørene af panserglas. Ikke udover de ansatte og de vagter, der nogle gange sidder på gangene.

På børnepsyk som otteårig

Chris har med egne ord været i systemet, siden han var lille. Hans barndom var ikke for børn. Den var fyldt med svigt, kriminalitet, stoffer og alkohol. Han gik ud af 3. klasse og kom aldrig tilbage i skolen igen.

Som otteårig lavede han en kirkegård hjemme i sin mors have, hvor han gravede nogle af sin søsters dukker ned og hængte andre op i galger. Det resulterede i hans første møde med psykiatrien, på børnepsykiatrisk afdeling. Den første behandlingsdom fik han som 18-årig.

Chris mistede den frihed, han lige nu kun kan kigge ud på, fordi han hjalp en kammerat med at flygte fra et røveri. Ifølge Chris anede han ikke, at kammeraten havde begået noget kriminelt. Han troede blot, at han skulle køre ham en tur. (© DR Aarhus)

Sin første anbringelsesdom fik han senere. Den fik han, fordi han havde hørt om en mand, der ville voldtage en otteårig pige. Og det følte Chris, at han "lige skulle tage sig af".

Chris er en af de få på Retspsykiatrisk Afdeling i Viborg, der gerne fortæller, hvad hans kriminelle løbebane består i. Ikke fordi han er stolt af det, men fordi at han godt forstår, at han fik en dom for det. Den havde han "fortjent".

Præcis ligesom den mand, Chris' ugerninger gik ud over, havde fortjent det. Det mente Chris i hvert fald dengang, hvor han låste manden, som han mente ville voldtage den lille pige, inde i en kælder i Aarhus.

I tre måneder sad manden bundet fast og fik kun ét dagligt måltid, som Chris serverede for ham om morgenen. Og som manden i øvrigt selv betalte for.

Det gav Chris en anbringelsesdom på ubestemt tid for frihedsberøvelse.

I 2020 var næsten halvdelen af foranstaltningsdommene, 48,7 procent, uden tidsbegrænsning. Det er den største andel nogensinde.

I alt endte Chris med at afsone 12 år for den dom. De fem af dem på Sikringsafdelingen i Slagelse, som er en afdeling for dømte, der vurderes til at være til ekstraordinær fare for andre.

Her bad Chris selv om at komme over, efter han to gange var stukket af for at forsøge at slå den mand ihjel, han havde haft holdt fanget i en kælder. Når nu Chris alligevel havde fået en af landets hårdeste straffe for at holde ham fanget i første omgang, kunne han jo "ligeså godt gå hele vejen". Det blev dog kun ved tankerne og flugtforsøgene.

Chris har for nyligt trappet ud af den antipsykotiske medicin, han har fået en stor del af sit liv. Så nu skal han også til at kæmpe med sine egne følelser, som han for alvor kan mærke uden medicinens påvirkning. (© DR Aarhus)

Slagsmål, knivstikkeri, trusler med pistol

Gruppen af retspsykiatriske patienter deles i Justitsministeriet årlige opgørelser over foranstaltningsdomme op i tre forskellige grupper ud fra patienternes mentale tilstand.

Ud af de 731 domme i 2020 var 70 procent psykisk syge. 17 procent mentalt retarderede som eksempelvis udviklingshæmmede. Mens 13 procent var mangelfuldt udviklede, hvilket dækker over personer med blandt andet en udtalt personlighedsforstyrrelse, svagtbegavede personer samt personer med følgevirkninger fra alkohol- eller stofmisbrug.

Chris hører til den største gruppe. Med de psykisk syge. Og han ved godt, at han gennem livet har gjort mange forkerte ting. Men det er mest efterfølgende, han er blevet opmærksom på sine fejltrin. For mens det stod på, var han i nuet. Så når støvlen var på vej mod et andet menneske, der lå ned, virkede det ikke forkert. Det virkede kun forkert, hvis han ikke sparkede igennem. Så det gjorde han. Og sparkede løs på sine modstandere.

Chris har været oppe at slås. Han har lemlæstet. Han har stukket med kniv. Han har været ligeglad med andre. Også med sig selv. Følelser var ikke noget, Chris kendte til. Han har aldrig været bange, følt sig ked af det eller mærket en stor glæde ved noget.

Hvis han har følt, har det højst været følelsen af fortrydelse, når han ikke trykkede af på aftrækkeren, hvis han havde "en gøb inde i munden på en mand".

Psykopatiske træk

Så når lægen siger, at Chris har psykopatiske træk, er han faktisk ikke rigtig uenig.

Men nu får Chris hjælp til at tøjle sin vrede. En gang om ugen går han til en særlig terapi, hvor han skal lære at falde ned igen, når han bliver sur. For det gør han. Og det vil han fortsætte med, tror han.

Han vil i hvert fald ikke love nogen, at han ikke dummer sig igen. For hvis det så alligevel sker, vil han have løjet. Både over for den, han har lovet noget og overfor sig selv.

Chris er bevidst om, at det er et helt liv, der nu skal laves om. Og den store forskel på Chris for 20 år siden og Chris i dag er, at han dengang ikke rigtigt havde noget at miste.

Det føler han ikke, han har haft det meste af sit liv.

Men det har han nu. Denne gang skal det lykkes at komme ud. Af retspsykiatrisk afdeling. Og ud af kriminalitet. En 40 år lang karriere i systemet skal slutte, for denne gang er der nemlig noget på spil.

Chris har haft en kæreste og en bonusdatter igennem otte år. De venter på ham derude. Præcis som han venter på dem herinde.

Chris bruger meget tid på at tegne i sin hverdag på retspsykiatrisk afdeling. Denne tegning af ham og kæresten hænger på Chris' dør. Den er et symbol på, at de to skal være sammen for evigt. (© DR Aarhus)
FacebookTwitter