For omkring tyve år siden mødte den nu pensionerede geolog Christian Knudsen en person, som fortalte, at han arbejdede hos Bjarne Overgaards grusgrav i Rødekro og havde fundet guld i den.

Dengang tænkte Christian Knudsen, at det lød spændende, men erfaringen sagde ham også, at der er mange ting, der kan ligne guld.

Tanken kunne dog ikke slippe ham, og mange år senere aftalte han med Bjarne Overgaard, at han ville komme forbi for at tage en prøve fra hans grusgrav. Det gjorde han, hvorefter en lille fin stribe af guld kom til syne i laboratoriet.

De to guldgravere gjorde dog ikke mere ved det - lige indtil 2020, hvor de var sammen om at medvirke i DR-programmet "DR2 finder guld".

- I den forbindelse blev vi enige om, at vi måtte finde ud af, om der var en forretning i det, siger Christian Knudsen, der er pensioneret fra - men stadig tilknyttet - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Derfor har de nu oprettet selskabet Dansk Guld ApS og hver investeret 250.000 kroner i et nyt pilotanlæg, der skal forsøge at udvinde guld i Danmark - og samtidig gøre det på en bæredygtig måde. Det skriver Flensborg Avis.

- Guldet er der, og vi har begge to kigget på den stribe guld og besluttet, at vi er nødt til at få afklaret, om der guld nok til, at det kan svare sig, siger han.

- Ellers skal vi lægge det op på hylden af gode ideer, der ikke var bæredygtige. Men vi er nødt til at prøve.

200 ton grus kan (måske) give et gram guld

Pengene, som de har investeret, er blevet brugt på at indkøbe maskiner af en "beskeden størrelse", der skal bruges til at filtrere guldet fra de tonsvis af grus, som Bjarne Overgaard alligevel graver op, når han sorterer og sælger grus til byggerier.

Og fordi materialet allerede bliver opgravet, vil det ifølge Christian Knudsen være mindre ressourcekrævende og dermed en mere bæredygtig måde at udvinde guld på, end dem man typisk ser.

Hvor meget guld der vil være at finde, er indtil videre kun baseret på skøn. Men Christian Knudsen har en forventning om, at der vil være fem milligram guld per ton grus.

Er der det, og kan de fange det, vil det kræve 200 tons grus, før man har et gram guld. Man vil altså skulle grave 1000 tons igennem, før man har til en fingerring, vurderer Christian Knudsen.

- Der er nok en grund til, at der ikke er andre, der har kastet sig over det før.

Men vindmøllerne blev også til, fordi nogen tog chancen, og sådan er det også her, tilføjer han.

Om de kan tjene penge på det, afhænger af flere ting: Kan man overhovedet fange de miligram guld, der så måtte være? Hvad koster det at få dem fri? Og hvad er prisen på det?

- Der er en verdensmarkedspris på almindelig guld og spørgsmålet er så, om vi kan få en overpris for vores, fordi det er bæredygtigt fremstillet? Det kunne jeg godt forestille mig.

Det mest bæredygtige vil da være at lade kornene ligge, hvis der alligevel er så mikroskopisk lidt?

- Jo hvis folk ville lade være med at bruge guld. Men når folk køber guld fremstillet på mindre bæredygtige måder, er der en god pointe i at gøre det.

Der ligger 'bittesmå korn' spredt udover Danmark

Under istiden blev en masse sand og grus transporteret til Danmark fra skandinaviske lande som Sverige og Norge, og i den blanding lå altså også guldkorn og forskellige mineraler.

Derfor er det korrekt, at der ligger bitte små korn af guld spredt ud over hele Danmark, fortæller Stefan Bernstein, der er statsgeolog ved GEUS, hvor Christian Knudsen også er tilknyttet.

- Men mig bekendt er der ikke tidligere lavet systematisk eller fokuseret efterforskning efter guld i Danmark.

- Helt generelt er koncentrationerne nok ret små, så man vil nok ikke igangsætte en guldefterforskning bare for guldets skyld, siger han.

Stefan Bernstein tilføjer dog, at når man alligevel skovler materialet igennem anlægget, som det er tilfældet hos Bjarne Overgaard, giver det mening at se, om der kan laves økonomi på det.

Generelt når man udvinder guld, skal det typisk først brydes, knuses og behandles med kemikalier. Men det er ikke tilfældet her, fordi gruset i forvejen bliver sigtet og sorteret til andre formål.

- Det er meget få ekstra ressourcer, der skal sættes ind med for at få det trukket ud, så på den måde kan man godt sige, at det er mere bæredygtigt, fortæller Stefan Bernstein.

Hvorvidt det er realistisk, mener han dog ikke, han kan svare på - det er der for mange ubekendte faktorer til.

Og ubekendte faktorer eller ej, så kan den pensionerede geolog ikke vente med at sætte sig ved maskinerne for at skrue på knapper og lave forsøg.

- Hvor hurtigt skal man køre centrifugen, hvor meget tryk skal der på, hvordan skal man indstille rystebordet? Det glæder jeg mig rigtig meget til - det bliver sjovt, lyder det fra Christian Knudsen.