En kæmpe rutsjebane.
Sådan beskriver Christian livet som pusher. De gode tider med tusindkronesedler i lommen, fyldige joints, et rødglødende taletidskort og rene plader hash i lejligheden.
De dårlige tider med dummebøder, domme, trusler og tæsk.
- Jeg har ikke fortrudt, at jeg blev pusher. Men man skal fucking tænke sig om, siger Christian.
Navnet er anonymt, og stemmen er sløret. Ingen skal finde ud af, hvor ’Christian’ er nu. For selvom han ryger dagligt, sælger han ikke mere. Han har sagt fra overfor en omgangskreds, der involverede tyverier, svindel, tæsk og hurtige penge.
- Det er så dumt, at folk tror, at hash er farligt. Det er stoffet ikke. Det er omgangskredsen, der følger med, der er farlig, siger Christian.
Christian røg første gang som 13-årig, hvor han brækkede sig og havde en dårlig oplevelse med jointen. Et år efter prøvede han igen, og her begyndte han at nyde hashen. Det blev et frirum fra tilværelsen som skilsmissebarn og savnet efter en far, der ikke var der.
22 klumper til eget forbrug
Hashforbruget voksede, og Christians mor begyndte at blive mistænksom ved de mange gange, hvor Christian kom og spurgte efter 100 kroner mere i lommepenge.
For at finansiere sit forbrug tog Christian kontakt til en pusher. Han begyndte selv at sælge for en bagmand i byens hash-hierarki.
- Min boss fastlagde prisen og gav mig 40 klumper. 22 af dem skulle jeg sælge, og så kunne jeg tage resten til mit eget forbrug, siger Christian.
Det var let at få et netværk. Christian sendte et par kæde-sms-beskeder rundt og fortalte om sit salg, og så havde han en fast kundekreds.
- Du skal arbejde for de rigtige
Han så også, hvad der skete med pushere, der ikke solgte for den bande, der organiserede handlen i byen.
- De tager dine ting, penge, hash, giver dig en røvfuld og sender dig ud af byen. Uanset hvor lille en by, du bor i, er der altid et hierarki. Du kan godt begynde at sælge selv, men så skal du forvente at blive lukket, hvis ikke du arbejder for de rigtige, siger Christian.
Christian solgte for de rigtige. Han var en dygtig sælger, og efterspørgslen var stor.
- Det var alt fra håndværkere og forældre til læger og advokater i fine jakkesæt. Det er ikke kun unge og kriminelle, der ryger. Det er meget udbredt, siger han.
15 år og med 100.000 kroners dummebøde
På et tidspunkt begyndte bagmanden at blive grådig. Christian skulle sælge flere af sine egne klumper, så han havde færre til sig selv.
Til slut sagde Christian fra. Han ville ikke sælge på de præmisser. Det kvitterede hans bagmand for ved at give Christian en dummebøde på 100.000 kroner.
Det lykkedes Christian at komme i kontakt med en af fyrene højere oppe i hash-hierarkiet, som Christians bagmand refererede til.
- Du har altid en boss, så min bagmand havde også en chef over ham. Den ældste generation, som alle lytter til, når der bliver sagt noget. Jeg kom ud af det, men hvis det skete igen, ville jeg skylde big time, siger Christian.
Dummebøden blev slettet. Men Christian fortsatte med at sælge. Han kom helt ind i kernen, for nu var hans bagmand den største boss i byen.
36.000 kroner om dagen
Udover daglig røg blev Christian også afhængig af det adrenalin-kick, som fulgte med jobbet som pusher. Det handlede om tyverier, indbrud og andre fristelser.
To gange blev Christian dømt for tyveri. Men aldrig for salg eller besiddelse af hash, selvom der ofte har ligget flere kilo i bilen eller lejligheden. For Christian var en god pusher, der vidste, hvordan hashen skulle gemmes og pengene håndteres.
- Lige pludselig tjente jeg 36.000 kroner om dagen. Jeg mistede fornemmelsen for, hvad penge var. Og tit kunne jeg sælge 10 skiver (10x100 gram, red.) på en dag, siger han.
Med succesen som pusher fik Christian en af sine kammerater til at sælge for sig. Uden at sige det til sin egen bagmand. Det betød, at bagmanden kun fik profit fra Christians salg og ikke kammeratens.
- Jeg vidste godt, det er et problem. Derfor vidste jeg også godt, hvad der skulle ske, da min boss ringede mig op og sagde, at vi skulle snakke sammen, siger Christian.
Knytnæver i kælderen
Christian nåede knap nok ud af bilen, før hans boss begyndte.
Regnen af knytnæveslag stoppede, og Christian blev smidt ned i en kælder, hvor en anden mand ventede på ham.
- Han var kendt for at være rimelig sindssyg. Så jeg forlod kælderen efter tæsk og en dummebøde på 10.000 kroner, siger Christian.
Hash er ikke problemet
Efterfølgende blev Christian paranoid. Han stoppede med at sælge. Han afsonede sine domme.
Kort tid efter flyttede han til en ny by for at begynde på en frisk. Christian er nu helt ude af det kriminelle miljø, og han sælger ikke mere.
Han drømmer om at tjene hvide penge gennem sin uddannelse som socialpædagog.
Men årene i det kriminelle miljø trækker stadig spor.
- Det er ikke farligt, at du sidder og ryger på dit værelse. Hashen er ikke et problem, men det er det, der følger med. Hash giver hurtige venner, som du ryger mere sammen med. Du kommer ind i salg, som giver problemer, tæsk, domme, underskud, mere salg, flere problemer. Det er en ond cirkel, siger Christian og fortsætter:
- Jeg har ikke fortrudt, at jeg blev pusher. Det har givet mig erfaring til mit job som socialpædagog. Eller hvis mine børn kommer hjem med det eller stoffer. Så ved jeg, hvad det er, siger han.