Der er fest og farver på Christiania. I 1971 indtog slumstormerne den forladte Bådmandsstræde Kasserne, og derfor er der i dag 45 lys i kagen på fristaden. Selvom den sidste tids medieomtale har handlet om hash og kriminalitet, så er der rigeligt at fejre.

Det siger christianitten Ole Lykke, der ud over at være stadsarkivar også er en af dem, der har fungeret som talsperson under den seneste tids uroligheder. Han mener, at områdets positive historier bliver syltet i medierne.

- De sidste fire år har det nærmest været umuligt at komme igennem med noget, hvor mediernes indfaldsvinkel ikke har været Task Force Pusher Street, siger Ole Lykke, der selv har været en del af Christiania siden 1979.

- Det var jo der, Christiania havde sin nedtur med hårde stoffer. Jeg har oplevet Christiania fra at være i knæ til totalt velfungerende i dag. Dengang var det 'wild west' i 1980’erne med Bullshit-drengene og rockerkrigen, og det var meget ubehageligt.

- Det så virkelig lousy ud dengang

31. august skød en pusher to betjente og en civil under en anholdelse. Den ene betjent blev hårdt kvæstet, ramt af skud i hovedet, og christianitterne ryddede efter et hastemøde boderne i Pusher Street.

Den nye situation er noget af det, der er værd at fejre.

- Der er kommet højere til loftet, efter at vi ikke har den hårde klump midt på Christiania. Pusher Street fylder 0,5 procent af Christiania, men nu har vi ikke et centrum med maskerede folk, vi ikke kender, og dårlige vibrationer, og det har skabt en enorm åben blå himmel over os, siger Ole Lykke.

Når han ser tilbage på de 45 år, er byfornyelsen og arbejdet med naturen nogle af de ting, der skal med i skåltalen. Den har nemlig været ”nænsom” og ”omsiggribende”. Blandt andet har området bevaret over 90 procent af de oprindelige bygninger og sat dem i stand til blandt andet boliger.

Der er bygget 80-100 selvbyggede huse, som i dag er et stort trækplaster på grund deres skæve arkitektur. Helt lavpraktisk har udviklingen været kolossal med vand, elektricitet, kloakering, og målt i toiletter er man gået fra 24 i 1971 til over 500 i 2016.

- Det fysiske går jeg meget op i, at vi har fået styr på, for det så virkelig lousy ud dengang.

Også kulturelt er der grund til at være glad, siger Ole Lykke, der peger på, at der er levende musik stort set hver eneste dag, spredt ud over steder som Loppen, Nemoland, Månefiskeren, Operaen, Woodstock og Den Grå Hal.

Indbyggerne på Christiania er også værd at nævne, mener Ole Lykke. Det er nemlig lykkedes at bevare en beboersammensætning, der er meget spredt med rige og fattige og unge og ældre.

En vigtig del af kludetæppet København

Tilbage til det hashmarked, der ifølge Ole Lykke har stjålet for meget af opmærksomheden. Selvom man kan glæde sig over, at Pusher Street er ryddet, så er det ikke forbi endnu.

- De (pusherne red.) ligger og lurer i udkanten, og vi ved, at så stor en omvæltning hverken tager en uge eller en måned – det tager et halvt år. Men i forhold til, hvordan det hele var sovset ind, så er vi kommet langt, og det er måske nede på fem til ti procent i forhold til for en måned siden, og længere ned kan man nok ikke få det.

Politiet har en fornemmelse af, at omsætningen er faldet, men lederen af politiets Taskforce Pusher Street, Dannie Rise, kan ikke forholde sig til Ole Lykkes tal. Pusherne indleverer ikke regnskab, som han siger.

Narkoproblemer eller ej - Christiania står stadig efter 45 år, men er der også noget, der hedder Christiania efter de næste 45 år?

- Jeg er der nok ikke selv om 45 år, men Christiania er der, det er helt sikkert. Vi skal både fejre guldbryllup, diamantbryllup og hele lortet, siger Ole Lykke.

- Jeg ser ikke Christiania som revolutionens fortrop, som resten af verden skal lære noget af. Jeg ser Christiania som et åndehul og en vigtig del af det kludetæppe, der hedder København.

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1286572774726577