Christiania "imødekommer" staten

Der er forvirring om Christianias accept af statens tilbud om normalisering. Fristaden vil stadig have lov til at føre kollektive og individuelle retssager.

Christianitterne nåede til enighed i morges klokken 5. (Foto: DR © DR)

Christianias accept af statens tilbud om normalisering er allerede endt i ordkløveri.

For ifølge Dorte la Cour fra fristadens forhandlingsgruppe, har Christiania ikke sagt "ja" til tilbuddet. Den foretrukne formulering er, at man "imødekommer" det.

ifølge deres advokat Knud Foldschack har christianitterne accepteret den komplicerede organisatoriske model, der blandt andet indebærer stiftelsen af en boligorganisation, stiftelsen af fonden Christianias Boliglaboratorium, der skal stiftes af pengetanken Realdania, og stiftelsen af en Christianiafond, der skal stå for erhvervs- og kulturarealerne.

Men accepten er ikke ubetinget.

- Vi imødekommer statens udspil på betingelse af, at vi kan køre vores kollektive retssager, som staten har bedt os om at fralægge os, og vores individuelle retssager. Derudover har vi en hel del forbehold, som også skal igennem, før vi kan sige endeligt ja, siger Dorte la Cour.

Direktør: Sager er fortid

Spørgsmålet om de godt 700 retssager, christianitterne har anlagt mod staten, er helt centralt for, at staten vil godkende Christianias accept af planen.

Så direktør i Slots- og Ejendomsstyrelsen, der kører sagen for staten, Carsten Jarlov, er noget forvirret.

Fra hans synsvinkel er retssagerne fortid. For i selve aftalen står der, at retssagerne skulle bortfalde, når parterne var nået til enighed om en samlet plan, påpeger Carsten Jarlov.

- De siger umiddelbart ja til en model, men siger sådan ikke ja til den aftale, der muliggør modellen, siger Carsten Jarlov.

Enorm tillidserklæring

Christianias advokat Knud Foldschack håber dog stadig, at man kan finde en fortolkning af aftalen, der tilgodeser begge parter:

- Jeg håber, at staten tager imod den enorme tillidserklæring, som Christiania her lægger for dagen. Problemstillingen med retssagerne kan løses gennem et forløb, der gør, at christianitterne bliver trygge. Man behøver ikke at gøre det til et konfliktpunkt. Via konfliktløsning kan sagerne gøres overflødige, siger han.