Christianitter kan købe Christianshavns Vold til 'meget fordelagtig' pris, men udsigten til nye naboer får dem til at tøve

Det er ved at være sidste udkald, hvis fonden på Christiania vil købe en stor del af fristadens område.

I 1971 blev forsvarets bygninger besat og forvandlet til Fristaden Christiania. Nu har christianitterne så fået muligheden for at købe voldområdet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Artiklen er opdateret med kommentar fra indenrigs- og boligministeren.

Senest 29. august skal Christiania havde taget stilling til, om de vil købe Christianshavns Vold for 67 millioner kroner.

Det slår Indenrigsministeriet fast i en relativt bestemt pressemeddelelse.

- Det er vigtigt for mig at sige, at der er tale om et "take it or leave it"-tilbud. Christianitterne har haft sommeren til at kigge på aftalen, som de har haft nogle opklarende spørgsmål til. Dem har vi nu besvaret, lyder det fra indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S).

Har Christianias fond, Fonden Fristaden Christiania, ikke underskrevet statens salgstilbud inden 29. august, vil det blive opfattet som et nej, lyder det også.

Og det er et overordentlig godt tilbud, som staten har givet christianitterne. Det siger lektor i byøkonomi Ismir Mulalic og ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen til Berlingske.

- 67 millioner kroner for voldene er heller ikke en høj pris. Det er et af de mest attraktive områder i hele København, og hvis du skal købe et byhus med den lokation, koster det fra ti til 30 millioner kroner. Set i det lys er prisen meget fordelagtig, lyder det fra Lone Bøegh Henriksen.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen mener dog ikke, at det giver mening at sammenligne den tilbudte pris med priserne på boligmarkedet.

- Debatten omkring prissætningen har desværre været noget løsrevet fra fakta om områdets anvendelsesmuligheder.

- Der er tale om et stykke jord, der er fredet efter museumsloven. Bygninger må ikke ændres, og der må ikke opføres nye bygninger. Anvendelsesmulighederne er stærkt begrænsede, siger ministeren til DR Nyheder.

Han understreger desuden, at prisen på de 67 millioner er fastsat med udgangspunkt i den pris, der blev aftalt, da christianitterne indgik aftale med den daværende VK-regering om at købe store dele af området af staten.

Talskvinde: Vi ved ikke, om kriminelle flytter ind

Der er også et lille "men" i aftalen mellem staten og Christiania.

Aftalen betyder nemlig også, at der vil skulle bygges 15.000 kvadratmeter almene boliger på det gamle kaserneområde.

Og det får christianitterne til at tøve med at sige ja. Det var meldingen fra Hulda Mader, der er talsperson for Christiania, da hun i går besøgte Deadline.

- Lige nu kan vi, underlagt regler fra staten, selv styre, hvem der bosætter sig på Christiania. Får vi rigtig mange almene boliger, så ved vi ikke, hvem der flytter ind, siger Hulda Mader med henvisning til, at christianitterne selv har anvisningsret til boliger på fristaden.

- Der kunne lige så godt flytte nogle kriminelle ind, fordi de gerne vil bo tæt på Pusher Street, lød det fra, tilføjer hun.

De kriminelle er allerede massivt tilstede på Christiania. Men med de almene boliger frygter Christianitterne, at de vil tage mere permanent ophold. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Men er der en sammenhæng mellem kriminelle beboere og almene boligbyggerier?

- Det ved jeg heller ikke, om der er. Jeg siger bare, det kunne blive sådan.

- Men i almene boliger kan der flytte alle mulige mennesker ind, der ikke er spor interesseret i Christiania. Og det kræver, at man deltager, hvis man gerne vil bo her. Vi har ingen vicevært, man lige kan ringe til for eksempel.

Christianitterne har selv foreslået, at man kun bygger 7.500 kvadratmeter almene boliger.

Vil gerne have nye beboere, men de skal ville Christiania

Kan du forstå, hvis der sidder nogle og tænker, at det her lyder lidt som et ekko af de lokalsamfund, der protesterer, når der skal ligge et asylcenter tæt på dem?

- Jeg synes ikke, at det er helt det samme. Vi vil virkelig gerne have nye beboere, men det skal være nogen, der gerne vil være med til at bygge byen op, siger Hulda Mader.

Der er nok mange, der tænker, at fristaden er bygget op på idealer som at løfte et socialt ansvar. Nu kan man få indtrykket af, at jeres kamp primært handler om ikke at ville dele den guldkrukke, I sidder på?

- Vi vil meget gerne dele. Og vi synes ikke, at det er en guldkrukke, for det er sådan, at hvis vi sælger et eller andet, så skal vi betale det tilbage til staten.

- Vi har ikke sagt nej til almennyttige boliger. Vi synes bare, at 15.000 er rigtig mange, siger Hulda Mader.

Byhistoriker: Vil være første gang, vi ser så radikal ændring

Allan Mylius Thomsen er byhistoriker i København og har skrevet bøger om Christianshavn.

Han mener, at 15.000 kvadratmeter almen bolig i området omkring Christianshavns Vold vil betyde voldsomme ændringen i fristaden.

- Jeg vil sige, at grundstammen af beboerne har været relativ stabil gennem tiden.

- Derfor vil det nok være første gang, at vi ser så radikal en ændring af befolkningssammensætningen derude.

Allan Mylius Thomsen tvivler på, at der vil knyttes tætte bånd mellem "de originale christianitter" og folk i de almene boligbyggerier.

- Jeg tror, at det vil blive to parallelverdener, lyder det fra Allan Mylius Thomsen, der tidligere har sidder i borgerrepræsentationen for Enhedslisten.

Vælger Christianitterne at takke nej til aftalen, "vil det få en stribe konsekvenser", lyder det i pressemeddelelsen fra Indenrigsministeriet.

Blandt andet vil ni huse skulle flyttes.