Christianitter til danskerne: Stop med at købe hash i Pusher Street

Hele Danmark skal hjælpe med at stoppe hashhandlen på Christiania, lød det efter fællesmøde.

Pressetalsmand Risenga Manghezi kom med en kort udmelding efter beboermødet.

Beboerne på Christiania opfordrer danskerne til at stoppe med at købe hash i Pusher Street.

Det er udmeldingen efter aftenens fællesmøde på Christiania.

Omkring 300 beboere var mødt op for at tale om situationen efter onsdagens skyderi, hvor to betjente og en civil person blev skudt.

Christiania

Hashhandlen på Christiania er i fokus, efter at en mand d. 31. august skød to betjente og en civil på Christiania. Følg seneste nyt her.

Se Tema

Meldingen var kort men klar fra pressetalsmand Risenga Manghezi efter mødet.

- Vi tager på det kraftigste afstand fra den voldelige kriminalitet, som hashmarkedet medfører. Christiania kan ikke tage ansvar for at huse hele Danmarks hashhandel.

- Vi kan fjerne boderne men ikke sørge for, at de bliver væk og ikke kommer tilbage.

- Det har vi brug for hele Danmarks hjælp til. Hvis I støtter Christiania, så lad være med at købe jeres hash her, sagde Risenga Manghezi:

Klik på play.

Mødes igen fredag morgen

Derudover var der ikke mange ord at hente fra mødet. Beboerne sendte dybe medfølelser til de sårede og deres pårørende.

Ellers var meldingen, at beboerne genoptager mødet fredag morgen klokken 9.00.

Efter den korte udmelding kort før midnat fortsatte beboerne turen rundt på Christiania for at sætte en stopper for mulig hashhandel med en klar besked til gæsterne om, at boderne er lukket.

Det er første gang, at der bliver skudt mod politiet på Christiania, ved episoden onsdag aften.

En mand skød mod politiet, da to betjente forsøgte at stoppe ham på vej væk med dagens omsætning fra hashsalget. En betjent blev skudt i hovedet og er alvorligt såret, mens en anden betjent og en civil borger blev skudt i benet.

Søren Pind (V) siger, at det nuværende Christiania også hindrer børn i at spille det populære smartphone-spil Pokémon, fordi der er foto-forbud i Pusher Street. Sådan bør det ifølge justitsministeren ikke være.

Posted by DR Nyheder on Friday, September 2, 2016