Christiansborg ville løfte folkeskolen med trecifret millionbeløb. Nu skal mange skoler spare

Der skal spares på alt fra undervisning og skolemad til SFO, hvor taksterne stiger.

På skolen i Fjelstervang i Vestjylland står lærer Louise Abildgaard Kjer Sommer nogle dage alene med naturfag i to klasser. Folketinget har afsat penge til flere lærere, men ni ud af 25 af de største kommuner sparer på folkeskolen næste år. (Foto: © Emil Nordkvist Johansson)

Til næste år forsvinder skolemaden i Frederiksberg Kommune, mens flere medarbejdere i SFO og klub må være ufaglærte, og skolerne holder igen med særlig undervisning, som gør det lettere at rumme alle elever i folkeskolen.

I Aarhus Kommune er der besparelser på 79 millioner kroner på børn og unge-området. Samtidig hæver Silkeborg taksten for SFO og sparer på penge til efteruddannelse af lærere.

I ni ud af landets 25 folkerigeste kommuner bliver der skåret på folkeskoler og SFO til næste år, viser DR´s gennemgang af budgetterne.

Ringkøbing-Skjern dropper lovet løft af folkeskolen

I 2020 vedtog regeringen ellers sammen med SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet at løfte folkeskolen, som blandt andet fik 807 millioner kroner næste år til at ansætte flere lærere.

Men i nogle kommuner betyder besparelser, at det ikke kommer til at ske.

For eksempel skriver Ringkøbing-Skjern Kommune direkte i budgettet for næste år, at pengene til et løft af folkeskolen ikke kommer til at gå til folkeskolen.

Oveni sparer kommunen 1,5 millioner om året på skolerne og lader forældre betale 1,8 millioner kroner mere for SFO.

- Baggrunden er, at inflationen stiger, og der er krig i Europa og knaphed på økonomiske ressourcer. Vi er nødt til at være sikre på, at vi har et fornuftigt budget, som kan holde hele vejen hjem, siger borgmester Hans Østergaard (V) fra Ringkøbing-Skjern.

Herning Kommune varsler også millionbesparelser på skoleområdet på grund af krig, inflation, energikrise og en stram økonomiaftale for kommunerne.

  • Louise Abildgaard Kjer Sommer er lærer på skolen i Fjelstervang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hun havde håbet på, at millionbeløbet fra Christiansborg havde betydet flere lærere og pædagoger. Er der sygdom står hun nogle gange alene med naturfag i 2.-3. klasse. Det er svært en lærer både at nå målet med undervisning, få hele klassen med og sørge for den elev, der har en dårlig dag, fortæller hun. (Foto: © Emil Nordkvist Johansson)
  • Louise Abildgaard Kjer Sommer ærgrer sig over, at der ikke bliver ansat ekstra lærere i Ringkøbing-Skjern, men i stedet spares. Til naturfag er det udfordrende de dage, hvor hun er alene, hvis et barn fx får våde fødder eller skal tisse. Der mangler ekstra hænder i de situationer, siger hun. (Foto: © Emil Nordkvist Johansson)
  • Louise Abildgaard Kjer Sommer mener, at det er brandærgerligt, at nogle kommuner næste år ikke får råd til at løfte folkeskolen, som Folketinget havde lagt op til. Taberne bliver eleverne. Det er deres læring, som det går ud over, mener hun. (Foto: © Emil Nordkvist Johansson)
1 / 3

Færre penge til bedre trivsel og ro i klasserne

Denis Majlund har to børn, som går på folkeskolen i Fjelstervang i Ringkøbing-Skjern. Han ærgrer sig over, at besparelser betyder, at der ikke kommer de ekstra lærere, som var stillet i udsigt.

- Det er en skam. Det er et dårligt sted at spare. Det går ud over kvaliteten af undervisningen, siger han og mener heller ikke, at det er smart at skrue op for forældrebetalingen på SFO.

Skoleleder i Fjelstervang Peter Ulriksen ville gerne have brugt de penge, som Folketinget havde afsat til at ansætte lærere og pædagoger, som ville give mere ro i klasserne og bedre trivsel.

Men han forstår godt, at det er svære økonomiske tider.

- Det er ærgerligt, når man fra politisk hold siger noget, for så har vi også en forventning om, at sådan bliver det. Det er måske naivt, men jeg tænker, at det er godt, at vi stoler på, at pengene kommer ud at virke. Det ærgrer mig selvfølgelig, når det ikke sker. Det er penge, vi bestemt godt kunne bruge, siger han.

Folkeskoler på stribe skal spare

Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College frygter, at rigtig mange skoler vil blive ramt af besparelser.

- Det er uhensigtsmæssigt i forhold til alle de udfordringer, der i folkeskolen, siger han.

Skoleforskeren peger på, at der blandt andet er behov for at investere i flere uddannede lærere, i at forbedre inklusionen og at have to voksne i klasserne.

Men de ting, man har drøftet for at forbedre folkeskolen, risikerer at strande i de kommuner, hvor der spares.

- Potentielt set kan det betyde, at det løft, som man gerne vil give folkeskolen, ikke kan lade sig gøre, siger skoleforskeren.

Minister: Kommuner må ikke bryde aftale

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil ikke blande sig i, hvordan kommunerne styrer deres økonomi.

- Der er ikke forbud mod at spare på folkeskolen. Jeg ville ikke gøre det og synes, at det er en dårlig idé, siger ministeren.

Hun slår dog samtidig fast, at pengene til ekstra lærere i folkeskolen fra Folketinget netop skal gå til ekstra lærere.

- Hvis de ikke gør det, så er det et brud på økonomiaftalen med kommunerne. De penge skal bruges til at ansætte ekstra lærere, fastholder ministeren - også selvom priserne stiger, og der er energikrise.

Kommunernes Landsforening (KL) forsikrer, at kommunerne er stærkt optaget af, at penge til at ansætte flere lærere også går til at ansætte flere lærere ´i videst muligst omfang´.

- Allerede nu kan vi se, at antallet af lærere er steget – og det på trods af, at antallet af børn i folkeskolen er faldet. Det er rigtigt godt for både elever, forældre og lærerne i folkeskolen, skriver Thomas Gyldal, der er formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg.

Kommunernes Landsforening understreger dog også, at virkeligheden er, at det er historisk vanskeligt at få økonomien i kommunerne til at gå op næste år.

- Vi er nødt til at vende hver en sten for at undgå at udhule den kernevelfærd, vi tilbyder børn, unge, ældre og voksne. Alene på folkeskoleområdet stiger udgifter i en takt, der gør, at vi skal sætte markant flere penge af blot for at opretholde det nuværende niveau, skriver Thomas Gyldal til DR.

Rettelse: Silkeborg Kommune gør det ikke dyrere for skoler at have langtidssyge. Det viser det endelige budget, som er vedtaget i denne uge, mens DR gennemgik budgetforslaget, som blev ændret.