Cigarettens liv: Fra indianske stammer til prisdebat

Engang var det et lægemiddel, nu ved vi, at tobak er skyld i flere sygdomme.

Se videoen og bliv klogere på cigarettens historie siden begyndelsen af det 20. århundrede.

Mennesket har tændt cigaretten, siden den var en del af religiøse ritualer. Den har siden været set som et lægemiddel, en makker på slagmarken og et tegn på frigørelse.

Men i dag vil regeringen sætte ind mod tobakken.

Særligt for de helt unges skyld. Regeringen vil hæve prisen, skjule pakkerne i supermarkedet og skabe røgfri skoletid.

I dag ved vi, at tobaksrøg påvirker hele kroppen og har flere hundrede giftige stoffer i sig. I 2018 røg 23 procent af den voksne befolkning dagligt eller lejlighedsvis.

Det viste den årlige undersøgelse af danskernes rygevaner, som Sundhedsstyrelsen sammen med Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen står bag. Og det var første gang i 20 år, at tallet steg.

Men som nævnt har vi ikke altid tænkt sådan om tobak og cigaretter.

Tobakken krydser Atlanterhavet

Tobakken kom til Europa med Columbus' skib, da han bragte planten med sig hjem fra sin opdagelsesrejse til Amerika i 1492. Der gik dog længe før, at danskerne lærte tobakken at kende.

Men vi skal blot 100 år tilbage i tiden for at finde cigarettens helt store gennembrud.

Det kom under Første Verdenskrig, hvor soldater havde cigaretter med sig i felten, fordi nikotinen virkede nervedæmpende, og det var en vigtig hjælp for soldaterne på slagmarken.

I mellemkrigstiden blev tobaksrøg en fast selskabspartner, og flere kvinderne tog også for alvor fat i den ellers mandsdominerede aktivitet. For de kvinder, der begyndte at ryge, var cigaretten et tegn på frigørelse. Tidligere havde det nemlig ikke været velset, hvis en kvinde røg.

Nye regler rammer danskerne

I tiden efter Anden Verdenskrig sker der store forandringer for cigaretten.

Reklameindustrien skruer op for mærkedsføringen, og flere danskere begynder at ryge. Og i 1970'erne topper kurven, hvor næsten 60 procent af voksne danskere ryger.

Men det tal falder drastisk i 1990'erne, hvor sundhedsdebatten tager fart.

I løbet af 00'erne kommer SAS på banen og forbyder rygning på alle flyafgange, og skoleelever må ikke længere ryge på skolen områder. Men de helt store ændringer kommer i 2007, hvor rygeloven tæder i kraft.

Fem steder, man engang måtte ryge inden for. Se videoen fra august 2017, som blev lavet i forbindelse med programserien Danmarkshistorien.

Nu måtte man ikke længere ryge på arbejdspladser, institutioner, serveringssteder, i kollektive transportmidler og indendørs lokaliteter med offentlig adgang.

Tanken med loven var at beskytte mod luft, der er forurenet af tobak.

På lovens 10-år fødelsdag var Morten Grønbæk, der er direktør på Statens Institut for Folkesundhed, med i en artikel på dr.dk. Her så han blandt andet tilbage på lovens start.

- Rigtig mange mennesker mente, at den var et indgreb i den personlige frihed, siger han i artiklen.

Prisdebat om cigaretter

Selv om cigaretter er fyldt debatten i flere årtier, er vi ikke helt færdige endnu.

For da valgkampen i de sene vintermåneder begyndte at dulme, var der heftig debat om, hvad en pakke cigaretter burde koste. Blandt landets partier lød prisen på alt mellem 50 og 90 kroner.

Flere af dem, der kom med et højere forslag pegede på Norges succes med at sætte prisen på pakkerne op. Her svarer prisen på en pakke til omkring 90 danske kroner.

Det var dog ikke alle partier, der var klar til at komme med et bud. Det galt blandt andet Socialdemokraterne.

- Vi er meget bevidste om, at tobak er billigt i Danmark, og der er ikke sket prisstigninger, siden vi hævede prisen, da vi sidst sad i regeringen. Men vi har ikke lagt os fast på, hvad en pakke cigaretter skal koste, sagde partiets sundhedsordfører Flemming Møller Morgensen i artiklen.

Men nu er de kommet med et svar. For regeringen har i dag fortalt, at de vil hæve prisen på en pakke cigaretter med 10 kroner over de næste to år.

Videoen i toppen er fra januar 2018 i forbindelse med en undersøgelse af danskernes rygevaner, som Sundhedsstyrelsen, Lungeforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen laver hvert år.