Cille fik valgplakater revet ned: 'Ytringsfriheden er truet på Københavns Universitet'

Sammen med 15 konservative studerende, har Cille skrevet et åbent brev til Folketinget.

En plakat for Konservative Studerende ligger sammenkrøllet i en skraldespand på Københavns Universitet.

Det var det samme syn, der igen og igen mødte Cille Hald Egholm under studentervalgkampen på Københavns Universitet i slutningen af november.

De mørkeblå plakater for Konservative studerende på Københavns Universitet, hun havde hængt op kort forinden, lå nu sammenkrøllede i skraldespanden. I andre tilfælde var hendes ansigt på hendes personlige valgplakat overklistret eller overtegnet.

Det var plakaternes budskaber, der stødte hendes medstuderende, vurderer hun.

Sådan så plakaten ud. Det er et udtryk for udemokratisk adfærd, når den ikke kunne få lov at blive hængende, mener Cille Hald Egholm.

'Nej til identitetspolitik', stod der nemlig under en tegning af en sombrero. Hatten henviser til en instruks, ledelsen på KU sendte ud i 2018, hvor de opfordrede de studerende til at holde sig fra udklædninger, der kunne virke racistiske eller stødende.

For når Cille Hald Egholm og hendes konservative medstuderende kalder til kamp mod identitetspolitikken, så dækker det over en følelse af, at hensyn og følelser får lov at spille for stor en rolle på universitetet.

De synes, at ytringsfriheden og den akademiske frihed er truet af en stigende tendens til, at det frie ord og den åbne samtale på universitetet hele tiden må bøje sig for krænkede følelser.

- Når man går ind og piller ved, hvordan undervisningen bliver sammensat og hvordan forskningen foregår på grund af identitetspolitiske forhold og særhensyn, så handler det om den akademiske frihed.

- Og når man så samtidig som enkeltindivid ikke må sige det, man mener og ikke må hænge plakater op, så er det også ytringsfriheden, der er truet, siger Cille Hald Egholm i P1 Morgen.

Har sendt brev

Cille Hald Egholm oplever, at hendes medstuderende på statskundskabs-studiet ikke vil diskutere med hende. Af og til vil de ikke engang snakke med hende.

Hun mener, det er fordi, hun med sit politiske ståsted til højre for midten skiller sig ud i studiemiljøet.

- Med den kultur, der er på mit studie, så kan man godt opleve at blive udskammet på en stille måde, hvis man siger, man har en anden holdning. Derudover er mange af os blevet udsat for at blive kritiseret, siger hun.

Cille Hald Egholm er medlem af Liberal Alliances Ungdom, men idet der ikke findes en liberal studenterbevægelse, er hun medlem af Konservative Studerende.

- Men er det ikke sådan det er i politiske diskussioner?

- Jo, selvfølgelig skal vi tage kritik, men når vores valgplakater bliver revet ned, og man går på kompromis med de demokratiske valghandlinger, så synes jeg, det er ret galt.

Sammen med 15 andre borgerlige studerende har hun derfor skrevet et åbent brev til Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg.

- Vi ønsker som sådan ikke, at dette får konsekvenser for dem, som har revet vores plakater ned, da vi opfatter problemet som større og vigtigere, end hvad der kan løses med en politianmeldelse for hærværk.

- Men vi vil på denne baggrund opfordre Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg til at drøfte, hvorledes man generelt vil sikre ytringsfriheden på universiteterne, skriver de 16 studerende i brevet.

Universitetet: Vi gør meget

Den opfordring er Henrik Dahl, Liberal Alliances uddannelsesordfører, klar til at gribe.

- Der er brug for, at man forstår det her problem til bunds, og at man tager det alvorligt og forstår, hvor stor en trussel mod åndsfriheden, identitetspolitikken har været i den angelsaksiske verden, siger han.

Han vil arbejde politisk for, at en række principper, der skal sikre retten til det frie ord, vil blive indarbejdet i universitetsloven.

- Universitet i Chicago har formuleret nogle glimrende principper til fordel for åndsfriheden. Så man kunne da introducere som et forslag, at vi prøver at skrive Chicago-principperne ind i den danske universitetslov. Der er meget, man kan gøre, siger han.

Chicago-principperne dækker over række retningslinjer for, hvordan man arbejder med potentielt krænkende emner på universiteter. Principperne beskytter ytringsfriheden og den frie forskning, men giver samtidig alle, der måtte føle sig krænket ret til at blive hørt af den relevante instans.

På Københavns Universitet tager man afstand fra, at plakaterne er blevet revet ned, lyder det fra vicedirektør for kommunikation, Jasper Steen Winkel.

- Det er uacceptabelt, at nogen har revet plakater ned, men vi ved ikke, hvem det er, siger han.

Men han kan ikke genkende Cille Hald Egholms beskrivelser af, at ordet ikke skulle være frit på universitetet. Her gør man allerede meget for at imødekomme studerende med forskellige politiske holdninger, siger han.

- De konservative studerende har fået god intern omtale i vores uafhængige Universitetsavis og vi gør meget for at skabe via valgmøder med mere. Rektor har løbende dialogmøder med alle grupper af studerende, siger Jasper Steen Winkel og slår fast:

- Så de vil også blive hørt fremover.