Cimber-passager strandet på Bornholm: - Det er så surt

Flyselskabet Cimber Sterling drejer nøglen om, og efterlader her til morgen masser af passagerer i vildrede.

Her kan du se Cimber Sterlings ruter. På de røde ruter har Cimber Sterling kunder lige nu intet alternativ.

Cimber Sterling drejer her til morgen nøglen om, og det efterlader tusindvis af danske passagerer, der ikke har tilkøbt en konkursforsikring, i en meget uheldig situation.En af de mange flypassagerer, der nu står uden flyselskab, er formanden for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.- Jeg sidder lige nu og venter på Rønne Havn på den næste hurtigfærge, fortæller Grete Christensen til DR Nyheder.Det sidste Cimber Sterling fly, der gik på vingerne, var Q1 784 - selskabet gik konkurs, mens flyet var i luften.Grete Christensen skulle have været tilbage i København her til formiddag, men må nu i stedet forvente først at være hjemme ved 14.30-tiden.- Det er bare rigtig surt, fortæller hun.Bornholm hårdt ramtNetop Bornholm er hårdt ramt af Cimber-konkursen. Flyselskabet var det eneste selskab, der der fløj mellem solskinsøen og resten af Danmark.Derfor er der lige nu ingen indenrigsfly frem eller tilbage fra Bornholm.Grete Christensen købte Cimber Sterling billetter for over 14 dage siden, men overvejede ikke, at tilkøbe en konkursforsikring.- Man tænker jo ikke lige over, at de vil gå konkurs, siger hun.Fortæl: Er du også ramt af Cimber Sterling konkurs?Skriv til DR Nyheder på 1212@dr.dkDet bliver der skrevet om konkursen på Facebook og Twitter:

Facebook
Twitter