Cirkus fik millioner for elefanter, men havde efterladt kæmpegæld til staten

Staten mistede millioner på ubetalt skat i Cirkus Arenas konkursramte selskaber

Benny Berdino driver Cirkus Arena som andengenerations cirkusdirektør efter sin far. (© Scanpix)

Du husker måske det her klip:

Statsministeren fik grineflip, da hun skulle fortælle om en bred aftale mellem alle partier i Folketinget: Det skulle være slut med vilde dyr i cirkus.

Salget af cirkusdyrene var en sag om

dyrevelfærd
, og staten betalte 11 millioner kroner for de fire elefanter.

Bag de brede smil og den lette stemning er dog en historie om et cirkus, der skylder mange millioner til den selvsamme stat, som betalte for elefanterne.

Gæld vokser bag succes

Cirkus Arena har siden 1955 budt gæster indenfor i cirkusteltet. Dengang var det Danmarks mindste cirkus og talte kun Berdino-familien, en klovn og en rejsegrammofon.

Deres rød- og gulstribede telt er siden blevet lige så kendt som deres nu solgte elefanter. Cirkus Arena er i dag Danmarks største cirkus.

Men ved siden af sin succes har cirkusset skabt en

gæld
på over 20 millioner kroner i ubetalt
moms
og
skat
til det offentlige. Oveni har de en
gæld
på mindst 700.000 kroner til private.

Det viser en

aktindsigt
, som
DR
Dokumentar har fået i forbindelse med dokumentaren ‘Stuhr, stuhr nummer’, som du kan se på DRTV.

Den samlede

gæld
til det offentlige kommer fra fem
datterselskaber
, som et efter et er gået
konkurs
over et årti. Den seneste
konkurs
førte til, at en direktør blev ikendt konkurskarantæne.

Datterselskaber konkurs med milliongæld

Siden 2011 er fem

datterselskaber
gået
konkurs
et efter et – i fire af selskaberne var der efterladt ubetalt milliongæld til det offentlige. En offentlig
gæld
, som samlet er løbet op i mindst 20 millioner kroner.

Ifølge regnskabseksperter, som DR har talt med i forbindelse i dokumentaren, har Cirkus Arena selv et stort ansvar for, at selskaberne går

konkurs
.

Her er forklaringen:

  • Cirkus Arenas selskabskonstruktion består af et holdingselskab og datterselskaber. Holdingselskabet ejer dyr, bygninger, biler og cirkustelt, som de lejer ud til et datterselskab, som så står for cirkusdriften.

  • For at datterselskaberne kan leje dyr og telte, skal de betale en leje, en leasingafgift, til holdingselskabet. Da det er Berdino-familien, der ejer alle selskaber, er det også familien, der bestemmer, hvor stor lejen skal være.

  • Ifølge en statsautoriseret revisor og statens advokat, kammeradvokaten, sætter Cirkus Arena igen og igen leasingafgiften så højt, at den reelt trækker pengene ud af datterselskaberne, så de et efter et går konkurs og efterlader ubetalt skatte- og momsgæld for millioner.

Cirkusdirektør Benny Berdino er ikke enig i, at leasingafgiften var sat for højt. Ifølge Berdino skyldes

konkurserne
for lille indtjening, så Cirkus Arena derfor ikke har været i stand til at betale sine regninger.

Christiansborg
melder politikere, at de ikke var bekendt med Cirkus Arenas
gæld
, da aftalen blev forhandlet. Det siger Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal Alliance, Orla Østerby, landbrugs- og fødevareordfører hos Konservative Folkeparti, og Dansk Folkepartis
gruppeformand
, Peter Skaarup.

Gruppeformanden
mener, det er oplagt at få et svar fra ministeren.

Fødevareminister Mogens Jensen, der var med til at underskrive aftalen med Cirkus Arena, synes ikke, at

gælden
er et godt udgangspunkt for en aftale. Men personligt gik han ikke op i detaljer om firmaet bag, da aftalen om elefanterne blev indgået. Det fortæller han her i videoen.

De mange

konkurser
med stor offentlig
gæld
kiggede statens forhandlere
angiveligt
ikke nærmere på, da de forhandlede om at overtage elefanterne.

De tog derimod udgangspunkt i

dyrevelfærd
, efter at en hændelse i sommeren 2015 havde fået en heftig diskussion om cirkus og
dyrevelfærd
til at blusse op igen.

Tradition endte i kaos

Det var startet som en praktisk løsning for at få vasket elefanterne. Siden blev det en årlig begivenhed med isvafler, bilkøer og elefanter på strandtur.

Elefanterne bader ved vandkanten på Enø uden for Karrebæksminde i 2015. (Foto: Foto: Preben Madsen)

Cirkus Arena ville lade sine elefanter bade i vandkanten på Enø ud for Karrebæksminde på Sydsjælland. Men broen mellem fastlandet og Enø var ikke høj nok til, at elefantvognen kunne køre under.

For at komme i vandet måtte elefanterne derfor transportere sig selv. Med tiden kom flere og flere feriegæster og lokale til for at se det, der blev elefanternes årlige badetur på Enø.

Men i sommeren 2015 endte traditionen med en ødelagt bil og bange, urolige elefanter.

Bengt Holst ser videoklip fra episoden i Karrebæksminde. Han mener, det er heldigt, at ingen kom til skade.

Sådan beskriver Bengt Holst i hvert fald dyrene.

Han er videnskabelig direktør i Zoologisk Have i København, og ifølge ham kan man se, at situationen ophidsede elefanterne. De viftede med ørerne og trompeterede, allerede før det gik galt, påpeger han.

Når Benny Berdino ser tilbage på episoden, mener cirkusdirektøren, at feriegæster var med til at opildne elefanterne. Ifølge ham kørte en bil op i hælene på en af elefanterne og satte gang i kaos.

Cirkusdirektøren husker, at godt 15.000 mennesker var mødt op, og der var trafikprop på vejen ud til begivenheden.

Historisk underskrift

Hverken dyr eller mennesker kom til skade, men efter episoden begyndte

aktivister
at demonstrere foran Cirkus Arenas holdepladser.

  • Dyrenes Alliance demonstrerer mod elefanter i cirkus foran Cirkus Arena (Foto: ERik Refner © Scanpix)
  • Dyreaktivister demonstrerede op til episoden i Karrebæksminde, men efter hændelsen tog det til. (Foto: ERik Refner © Scanpix)
  • Ingen kom til skade ved episoden i Karrebæksminde. (Foto: ERik Refner © Scanpix)
1 / 3

Tre år senere stod den daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, på Folketingets talerstol og lovede at indfri deres ønske.

- Nu sætter vi en stopper for elefanter og andre vilde dyr i cirkus, så lille Jumbo kan sove trygt og sødt i forvisning om, at han ikke skal turnere landet rundt i en container, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Elefanter har i mange år været en stor del af cirkus. Her ses Cirkus Arenas tre afrikanske elefanter - Lara, Djungla og Jenny. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Det blev forbudt at have vilde dyr i cirkus, og kort efter

forbuddet
gik staten ind i forhandlingerne om de fire cirkuselefanter.

Cirkus Arena lagde ud med at kræve 39,8 millioner for sine tre elefanter. Staten kom med et modsvar på syv millioner kroner – ikke bare for Arenas tre elefanter, men beløbet skulle også dække Danmarks fjerde cirkuselefant, Ramboline, fra det sønderjyske Cirkus Trapez.

Der skulle et regerings- og ministerskifte til, før en endelig aftale kom på plads i august 2019.

Aftalen endte på de 11 millioner kroner for alle fire elefanter. Staten betalte altså dermed 8.250.000 kroner penge til et firma, som i forvejen skyldte penge til det offentlige.

    De fire cirkuselefanter står nu opstaldet hos Cirkus Arena i Slagelse, men 1. juni flytter Ramboline og Arenas elefanter ind i Knuthenborg Safaripark på Lolland.

    Elefanterne kan forvente en græsslette med plads til vandhuller i Knuthenborg Safaripark. Akryl-elefanter stod på området, da sletten blev vist frem i efteråret.

    Baseret på dokumentaren 'Stuhr, stuhr nummer' af Kay Bæckmann og filmet af Mohsen Safarkhanlou, Erik Riber, Kurt Rasmussen og Svend Thomsen. Kan ses på DRTV nu.

    Facebook
    Twitter