For enden af en grusvej i Island gemmer der sig en opfindelse, som måske kan få stor betydning for klimaet i fremtiden.

Island har en unik undergrund, og den har forskere de seneste år forsøgt at udnytte til at udvikle en teknologi, der kan suge CO2 ud af atmosfæren og lave den om til sten.

CO2’en bliver blandet med vand, som man pumper ned i den islandske undergrund. Her reagerer den med den vulkanske bjergart basalt, og sådan bliver CO2’en på bare to år forvandlet til sten.

Teknologien kører i to spor. Man indfanger både CO2 fra den gas, der kommer fra kraftværket Hellisheiði, og så har man den såkaldte "støvsuger": Maskinen, der er lavet i Schweiz, og som via et specielt luftfilter suger CO2 direkte fra luften. Lige nu kan støvsugeren suge op til 50 ton CO2 om året, hvilket svarer til udledningen fra 11 biler.

Selvom forskningen stadig er på baby-stadierne, er perspektiverne - et sted ude i fremtiden - vilde.

21 Søndag er rejst til Island for at blive klogere på en af de teknologier, som flere forskere og politikere har deres øjne rettet mod i kapløbet om at undgå en klimakatastrofe. Du kan få et lille indblik i processen i videoen øverst i artiklen.

CO2 i den danske undergrund?

Island er særlig, fordi landet har deres vulkanske bjergarter, deres lavaer, og så bor de ovenpå en vulkan. Det gør, at de har en masse gratis varme til rådighed, der gør det muligt at lave ting, som ikke kan lade sig gøre i lande som Danmark.

Og det er også tilfældet med denne teknologi. Den kræver nemlig en vulkansk undergrund som den islandske, hvis det ikke skal blive en meget dyr og besværlig proces.

Men selvom vi i Danmark ikke kan gøre præcis det samme som i Island, så ser Lars Henrik Nielsen, der er afdelingsleder på GEUS og arbejder med fangst og lagring af CO2, alligevel store muligheder i den danske undergrund.

Han har været med til at undersøge, hvor man i den danske undergrund kan placere CO2, og der er flere potentielle steder.

Et af stederne er den nordvestsjællandske by Havnsø. Omkring halvanden kilometer nede i jorden ved byen er der sandsten, og det er dem, man kan bore sig ned til og pumpe CO2 ned gennem et bor. Sandstenene indeholder saltvand, der bliver skubbet til side, og så opløses CO2'en i det og bliver dernede.

- Det, vi hos GEUS foreslår, er, at man overvejer, at samle CO2 op fra den røggas, der bliver sendt ud fra kraftvarmeværker og cementindustrien, og så op-koncentrerer man CO2’en til en ren CO2-væske, der bliver pumpet ned i undergrunden, forklarer Lars Henrik Nielsen.

CO2 skal fjernes fra atmosfæren

De fleste eksperter er enige om, at vi er nødt til at udlede mindre C02 - og faktisk mere end det: Vi skal også rydde op i atmosfæren - hvis vi skal nå politikernes mål om, at Danmark og EU skal være klimaneutral i 2050.

En af dem, der er positiv over for teknikken, er Philip Fosbøl, der er lektor på DTU Kemiteknik og en af de få danske forskere, som arbejder med CO2-lagring.

Han mener, at det er afgørende at forske i teknologier som den fra Island, hvis man skal nå klimamålene.

- Hvis vi bare nøjes med at sige 'okay, vi lader være med at udlede CO2', så sker der det, at vores temperatur stiger alligevel – så i fremtiden bliver vi faktisk nødt til at fjerne noget af CO2’en fra atmosfæren, siger han og fortsætter:

- Man skal forestille sig, at man har glemt at bygge rensningsanlægget på alt vores spildevand, så det bare er løbet ud og har forurenet. Det er det, der er sket med CO2-udledningen. Vi har glemt at bygge CO2-fangstanlæg, så nu er man i gang med at forurene atmosfæren.

I regeringens klimaplan har man foreslået at bruge 100 millioner kroner på at undersøge, hvordan vi her i landet kan fjerne CO2 fra luften. Også FN's klimapanel har i en rapport fra oktober fastslået, at man er nødt til at se på, hvordan man kan udvikle teknologien for at redde klimaet.

For dyrt og besværligt

Men der er en række udfordringer ved teknikken, og kritikere af CO2-lagring mener, at metoden vil give kul- og olieindustrien længere levetid, og at det er for tidligt at satse på disse teknologier.

Greenpeace hører til den gruppe. Organisationen er bange for, at det bliver en sovepude, fordi man med teknikken inddirekte siger til eksempelvis olieindustrien og bilindustrien, at de kan forsætte, som de gør, for der skal nok komme nogle og rydde op. I stedet bør man satse på de ting, der forebygger.

- Vi er skeptiske over for det. Primært fordi de forsøg, der er blevet lavet, har vist, at det er ganske dyrt og besværligt. Vi synes, at man skal satse på de teknologier, der handler om at forhindre udslippet af CO2, siger generalsekretær i Greenpeace Norden Mads Flarup Christensen og fortsætter:

- Der er rigtig mange andre ting, der er langt billigere og bedre at gøre på den korte bane. Såsom at omstille vores transportsektor og energisystem og lægge mere landsbrudsjord om til skov og natur, der kan optage mere CO2, siger han og fastslår, at Greenpeace ikke er imod, at der bliver forsket i teknologierne, men at det ikke skal være en førsteprioritet for at løse problemerne.

Forskere som Philip Fosbøl og Lars Henrik Nielsen er godt klar over, at man ikke udelukkende kan lagre sig ud af klimaproblemerne. Men at teknologien har en fremtid - det er de ikke i tvivl om.

- Det er én af løsningerne. Vi har udledt så meget CO2, at vi er nødt til at gøre noget. Og lagring af CO2 er en teknik, vi skal tage i brug for at nå klimamålene i tide. Det er ikke nok kun at holde op med at spise bøffer og flyve lidt færre gange, siger Lars Henrik Nielsen fra GEUS.

I 21 Søndag i aften kan du komme med til Island og blive klogere på, hvordan man arbejder på at fjerne CO2 fra atmosfæren, og om det er muligt at gøre i Danmark.