67-årige Virginia Redding fra Orlando i staten Florida i USA havde ingen idé om, hvor galt det skulle gå, da hun i 2009 blev opereret på grund af gener fra en nedsunken blære.

- Jeg fik at vide, at jeg skulle have en slynge (mod urininkontinens). Og der skulle være et underlivsnet. Hvilken slags net var jeg ikke klar over, fortæller Virginia Redding til DR.

De to net, Virginia Redding får indopereret, hedder NovaSilk og Supris og er begge fra den danske medicogigant Coloplast. Kort tid efter operationen mærker Virginia Redding imidlertid, at noget er helt galt.

- Jeg begynder at have problemer med, at det lækker, og at det lugter. Og meget alvorlige smerter. Og så siger min læge, at nettet er ved at gå i opløsning, og at der er infektioner, fortæller hun.

Efter flere år med store bivirkninger, får Virginia Redding en operation for at fjerne de to net fra Coloplast i 2015. Men problemerne med voldsomme smerter i underlivet fortsætter.

- Smerter. Der går ikke en dag uden at jeg har ondt i den nedre del af maveregionen. Smerten er der altid. Den går aldrig væk, fortæller Virginia Redding.

Samleje umuligt efter operation

De mange bivirkninger fra det medicinske udstyr har også fået personlige konsekvenser for Virginia Redding. Blandt andet har hun mistet sin kæreste, og det mener hun skyldes de mange smerter i underlivet.

- Jeg prøvede efter operationen, men samleje var umuligt. Jeg har ikke noget liv, siger Virginia Redding.

Hun har derfor sagsøgt Coloplast, og hun er ikke alene. Coloplast har ikke villet oplyse til DR, hvor mange sager selskabet har i USA, men ifølge interne papirer fra Coloplast, som DR er i besiddelse af, er der tale om 7000 sager.

Medicogiganten har sat 5,25 milliarder danske kroner af til at betale forlig og erstatninger, og de fleste af de penge er allerede brugt på at betale forlig med tusindvis af amerikanske kvinder. Men Virgina Redding har ikke indgået forlig og kæmper stadig mod Coloplast.

Af den merikanske sundhedsmyndighed FDAs hjemmeside fremgår det, at hverken Novasilk eller Supris er klinisk testet på kvinder, før de kom på markedet. Alligevel er produkterne blevet godkendt, fordi de ligner tidligere produkter tilstrækkelig meget. Men tjekker man så de tidligere produkter, kan man se, at de heller ikke er testet på patienter på forhånd.

Professor i gynækologi ved Herlev Hospital Gunnar Lose mener, at den måde at få godkendt underlivsnet på - uden forsøg på patienter på forhånd - er farlig for de kvinder, der får nettene.

- Det er som om at sende nogen patienter ind i et minefelt. Der er nogen få procent, de træder på en mine og får ødelagt deres livskvalitet, siger Gunnar Lose.

Hos Forbrugerrådet Tænk er man også skuffet over, at Coloplast som mange andre producenter sender medicinsk udstyr på markedet uden selv at teste det på kvinder på forhånd.

- Jeg synes det er ærgerligt, at det lige er Coloplast, det går ud over. De er ellers kendt for at udvikle deres produkter i stort samarbejde med brugerne. Jeg synes det er dybt beklageligt, at vi ikke har et system, hvor man tester på en mindre population først, før man åbner op for hele befolkningen. Det er klart, at man vil komme til at se sager fordi på den her måde så bliver vi alle sammen testpersoner, siger Sine Jensen, seniorrådgiver ved Forbrugerrådet Tænk.

Fortæller historie for at advare andre

Spørger man Virginia Redding, hvad hun håber på at opnå ved at sagsøge Coloplast, lyder svaret flere gange: Coloplast skal tage ansvar – og andre kvinder skal gøres opmærksom på risikoen ved produkterne.

- Jeg vil bringe opmærksomhed til andre kvinder, så de ikke skal få de problemer, som jeg må udholde. For at sikre, at der er flere mennesker, der er klar over, hvad disse produkter kan gøre, siger hun.

Indtil nu har Coloplast afgjort samtlige sager ved forlig med de kvinder, der har sagsøgt dem. Disse kvinder har som en del af forliget måttet skrive under på en tavshedsklausul, så de må ikke fortælle deres historie. Derfor føler Virgina Redding, der stadig fører sag mod Coloplast, en særlig forpligtigelse til at fortælle sin historie.

Coloplast afviser interview

Coloplast har ikke ønsket at medvirke i et interview med DR, men har sendt en mail til DR Dokumentar.

Coloplast vil ikke kommentere Virginia Reddings sag. Selskabet afviser, at de 5,25 milliarder kroner i erstatning er en indrømmelse af skyld. Coloplast kalder forligene den ”mest omkostningseffektive løsning” i forhold til at føre retssager.

Coloplast-direktør Lars Rasmussen oplyser ikke i mailen til DR, hvorfor deres underlivsnet ikke er testet på kvinder på forhånd. Han siger, at ”vores produkter lever op til samtlige krav og regler”.

Netop derfor har DR spurgt Lægemiddelstyrelsen, om det ikke viser svagheder ved reglerne, når producenterne som reaktion på kritik svarer at ”vores produkter er godkendt efter reglerne”.

- Der er ikke noget der er risikofrit. Der er fordele og ulemper ved medicinsk udstyr. Der vil også være bivirkninger nogle gange. Og en gang imellem er de her produkter for mange patienter den sidste udvej, man måske har. Så derfor er det måske det, man skal se i øjnene her. Der vil altid være bivirkninger. Det er der ved medicin. Det er der også ved medicinsk udstyr, siger Thomas Wejs-Møller, sektionsleder for medicinsk udstyr ved Lægemiddelstyrelsen.

Coloplast sælger stadig underlivsnet

Coloplast sælger stadig det ene af de to net, som Virginia Redding fik i USA. Coloplast sælger også et andet underlivsnet Restorelle, som ifølge den amerikanske sundhedsmyndighed FDAs hjemmeside heller ikke var testet på mennesker, før det blev sendt på markedet.

At Coloplast tilsyneladende fortsætter med at satse på underlivsnet, undrer professor Gunnar Lose fra Herlev Hospital.

- Jeg har aldrig set beløb af den her størrelsesorden i den tid, jeg har været læge, så det er uforståeligt simpelthen. At man kan sætte så mange penge af til patientskader samtidig med at man sælger produktet. Det sælges jo stadigvæk, siger Gunnar Lose.

Virginia Redding ærgrer sig over, at hun nogensinde fik opereret den type net ind, for konsekvenserne har været voldsomme, synes hun.

- Jeg følger mig helt alene. Jeg føler mig fremmedgjort. Og det er ikke noget jeg har valgt. Det er ikke noget jeg har gjort, siger hun.