Da det amerikanske firma Symbolics Computers registrerede adressen www.symbolics.com var der ikke meget, der tydede på, at netop en.com-adresse ville blive en succes.
Faktisk gik der over en måned, før det næste firma registrerede sig under med www.bbn.com og ud over de to eksempler, meldte blot fire andre virksomheder sig under.com-domænet i løbet af 1985. Det skriver BBC.
Meningen med.com-domænet var egentlig at give de kommercielle interesser mulighed for at kommer på datanetværket Arpa-net, der dannede baggrund for internettet, som vi kender det i dag.
Domænenavnet var et fingerpeg
Dengang skulle domænenavnet give et fingerpeg om, hvilken form for foretagende, der gemte sig bag navnet.
Altså skulle.com dække over alt, der havde med corporate (business) at gøre, og.pub skulle tildeles sider, der relaterede til public (offentligt) indhold.
Da reklame og kommercielle interesser ikke spillede den store rolle på Arpa-nettet, spåede man ikke.com (commercial) den store udbredelse.
I dag findes der mere end 90 millioner.com-adresser, der kommer omkring en halv million nye til hver uge, og de dækker over alt fra personlige hjemmesider, internetforretninger og sociale medier til underholdning og undervisning.