Computer kan forudsige om du havner akut på sygehuset

Forskere vil tage kunstig intelligens i brug over for patienter for at forhindre, at de bliver indlagt med eksempelvis akut blodprop.

De data, som forskningsprojektet Tværspor har indsamlet om borgerne, ligger under Region Midtjyllands sikkerhedsplatform

Forskere og IT-folk bag et forskningsprojekt i Horsens har så lovende resultater med at bruge kunstig intelligens til at forudsige akutte indlæggelser, at de håber at kunne afprøve teknologien over for patienter.

Projektet, Tværspor, går ud på at få en computer til at finde mønstre i store mængder af data og derigennem forudsige sygdom.

En række indledende forsøg har vist, at computeren faktisk er i stand til med stor sandsynlighed at regne ud, hvem der vil blive indlagt akut med for eksempel en blodprop inden for de næste 100 dage.

- Det kan vi forudsige med 90 procents nøjagtighed, siger stifteren af computerfirmaet Enversion, Jacob Høy Berthelsen, der er med i projektet.

Jørgen Schøler Kristensen, der er lægefaglig direktør på Hospitalsenheden Horsens og en af initiativtagerne til projektet, ser store perspektiver i projektet:

- Vi er helt sikre på, at man kan forudsige en masse ting med de datasæt, vi har, så nu handler projektet også om at få etableret kontakten til borgere og patienter om de her informationer.

Data fra 170.000 personer i Horsens og omegn

Inden for det seneste år har forskerne indsamlet store mængder oplysninger om de 170.000 voksne borgere, der bor i Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder kommuner.

Der er både tale om sundhedsoplysninger - som recepter og laboratoriesvar -, oplysninger fra kommunerne om for eksempel hjemmehjælp og fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om offentlige ydelser som sygedagpenge og kontanthjælp.

Indtil videre er data indsamlet til registerforskning med henblik på at forebygge indlæggelser. Men i princippet kan metoden forudsige mange ting.

- Lige pludselig har man en erfaringsbase, der er langt større end den, en læge får gennem et langt liv. Og ved at fodre maskinen med nok data, kan man egentlig forudsige hvad som helst. Det er et spørgsmål, hvad man vil finde svar på, siger Jacob Høy Berthelsen fra Enversion.

Jacob Høy Berthelsen, Enversions stifter.

I gennemsnit er der samlet omkring 700 oplysninger for hver borger med tilladelse fra Datatilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det er data, der går op til 10 år tilbage, og det er planen at fortsætte dataindsamlingen frem til 2027 ved løbende at søge om forlængelse af tilladelserne.

Maskinlæring eller "machine learning"

"Vi putter kunstig intelligens - eller mere præcist maskinlæring - ned over de mange data, vi har indsamlet. Vi ser, om vi kan udlede mønstre i dataene til at forudsige nogle ting. Maskinlæring er som sådan ikke nyt, men tidligere skulle man instruere computeren i, hvordan den skulle lede efter sammenhænge. Med de nye metoder behøver man ikke gøre det længere. Nu skal man egentlig bare fordre maskinen med nok data, så kan man forudsige hvad som helst."

Jacob Høy Berthelsen, stifter af Enversion

Skal bringes ud til patienterne

Det næste skridt for forskningsprojektet er at forbedre computerens forudsigelser og finde ud af, hvordan forudsigelserne om akutte indlæggelser kan bruges i praksis.

- Så går vi fra forskning til at bruge data i virkeligheden i forhold til den enkelte borger. Tanken er, at borgeren og de professionelle kan få informationen, og så skal vi ud og forhindre, at de her ulykkelige hændelser indtræffer, siger lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen.

- Det kunne jo være, at man som hjertepatient skulle have justeret sin medicin, det kan være man skulle motionere noget mere, det kunne være, at sundhedspersonalet eller ens praktiserende læge skulle kalde en ind til et tjek.

Hvordan det juridisk og praktisk kan lade sig gøre at bruge computerens forudsigelser over for de enkelte patienter, er endnu ikke afklaret. Men det skal under alle omstændigheder ske i dialog med borgere og patienter, mener Jørgen Schøler Kristensen:

- Vi skal sammen med borgere finde ud af, hvordan man ønsker at modtage de her informationer, hvordan det skal kommunikeres til borgeren, og hvilke oplysninger man har lyst til at få. Der kunne jo være ting, man kan forudsige, som man som borger ikke har lyst til at få noget at vide om. Der er mange etiske spørgsmål i det.

Da der indtil nu er tale om registerforskning, hvor data er anonymiseret, er borgerne endnu ikke informeret om at deres data indgår i projektet.

Jørgen Schøler Kristensen, lægefaglig direktør på Sygehusenheden Horsens.

Forskerne forventer, at man kan forhindre en del indlæggelser og derved spare penge, der kan bruges andre steder i sundhedsvæsenet. Men den nye teknologi skal ifølge Jørgen Schøler Kristensen først og fremmest være til gavn for patienterne.

Millionstøtte fra Innovationsfonden

Innovationsfonden, der med offentlige penge støtter nytænkende projekter, har netop besluttet at give 11,3 millioner kroner til projektet i Horsens over de næste tre år.

Fonden ser store muligheder i brugen af kunstig intelligens, også inden for sundhedsvæsenet.

- Vi hører ofte om alle de data, vi samler sammen i Danmark, og hvor fantastiske de er, men der er meget få eksempler på, at de data faktisk er kommet ud og har givet værdi til Danmark og danskerne, siger direktør i Innovationsfonden Peter Høngaard Andersen.

- Hvis det her projekt lykkes, vil man kunne tilbyde patienter en langt mere målrettet og bedre behandling, end vi gør i dag, og samtidig spare penge, fordi man forhindrer nogle indlæggelser. Det store perspektiv er, at det ikke kun er i Horsens, vi kan bruge de her data, men generelt i Danmark, så vi får et bedre sundhedsvæsen, og det kommer os alle til gavn.

Det er jo ikke afklaret juridisk, hvordan man tage metoden i brug over for patienter. Er det her også et spydspidsprojekt i forhold til at finde en juridisk løsning på at bruge kunstig intelligens på den måde i sundhedsvæsenet?

- Ja, det er klart, vi er derude, hvor der lige nu ikke er en lovgivning, der klart definerer, hvor den røde streg går. Så det er jo en del af projektet, må man sige, hvor vi udfordrer grænserne og finder en løsning, så alle er trygge og kan se hinanden i øjnene bagefter. Det er bestemt en del af det.

- Bare en ny slags laboratorieprøve

Jacob Høy Bethelsen fra Enversion tror, at man snart vil betragte metoden med at forudsige sygdom ved hjælp af såkaldt maskinlæring som en del af hverdagen i sundhedsvæsenet.

- Hvis lovgivningen tillader det, og man kan organisere det i praksis, håber jeg meget, at borgeren vil blive mødt med spørgsmålet hos sin læge: 'Er det i orden, at vi trækker dine data ud og kører dem gennem en algoritme for at finde din score på dét og dét, for så kan jeg bedre planlægge, hvad jeg skal gøre med dig?'

Rent teknisk er det allerede muligt, mener Jacob Høy Berthelsen:

- Man skal finde ud af, hvad man gerne vil forudsige. Og så er det bare at gå i gang, fordi dataene er der, metoderne er der, knowhow'en er der. Så en af de største barrierer er den frygt, nogen har for det, og nogle politiske beslutninger om, at vi gerne vil sætte de her sundhedsdata i spil.

Spørgsmålet er, hvad vi har mod til at gøre, fordi det giver grundlæggende værdi for borgerne. Og så skal vi have modet til at lade være med at gøre det, der ikke giver værdi.

Jørgen Schøler Kristensen

På Hospitalsenheden Horsens håber lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, at sundhedsvæsenet vil kunne bruge metoden med maskinlæring, eller kunstig intelligens, til at etablere en uafhængig rådgivning for borgerne om sygdom. For hvis ikke det offentlige kommer på banen, så vil store kommercielle aktører rykke ind og tilbyde risikovurderinger til borgere baseret på store datamængder, mener han.

Men der er brug for en etisk diskussion, understreger Jørgen Schøler Kristensen:

- Spørgsmålet er, hvad vi har mod til at gøre, fordi det giver grundlæggende værdi for borgerne. Og så skal vi have modet til at lade være med at gøre det, der ikke giver værdi. Det prøver vi at beskrive undervejs i projektet: hvornår skal man have rådgivning, hvornår skal man lade være med at undersøge noget.

Det kunne for eksempel være meningsløst, at give nogen besked om, at de er i høj risiko for en sygdom, man ikke kan forhindre, mener han.

- Det kan jo føre til håbløshed og fortvivlelse.

En anden situation kunne være, at man slet ikke er i kontakt med sundhedsvæsenet.

- Tænk hvis man sidder derhjemme og i øvrigt synes, man har det godt, og der er nogen, der kan samle oplysninger om en, så de kan vide noget, man ikke selv ved. Hvordan får man etableret et system, så man kan få det at vide, hvis man gerne vil, og kan slippe, hvis man ikke vil vide noget om det, siger Jørgen Schøler Kristensen.

Hospitalsenhed Horsens.

Organisationer: inddrag borgerne

Både paraplyorganisationen Danske Patienter og Forbrugerrådet TÆNK er umiddelbart positive over for de muligheder, der åbner sig med projektet fra Horsens.

- Når man indsamler data i sundhedsvæsenet og samfundet i det hele taget, sammenkobler data og bruger det aktivt i forhold til patienterne, er der et kæmpe potentiale for patienterne i forhold til, at man kan opspore sygdomme tidligere og få dem i behandling for sygdomme, man ellers ikke ville opdage, siger direktør i Danske Patienter, Morten Freil.

Man han understreger, at patienterne skal inddrages.

- Patienter er forskellige og har forskellige ønsker og behov. Hvis man for eksempel finder ud af, at en patient har tyve procents risiko for at få diabetes, så vil nogle gerne have den information, så de kan lave livsstilsændringer. Andre vil mene, at de bliver sygeliggjort. Så det er utrolig vigtigt at inddrage den enkelte patient om, hvilke informationer, de vil have, siger Morten Freil.

Det samme siger seniorkonsulent i Forbrugerrådet TÆNK, Sine Jensen.

- Vi synes, det er utrolig vigtigt at inddrage borgerne, så man ved, hvad ens data bliver brugt til, og fordi man ikke ved, hvad det her ender med. Man bliver nødt til at lægge alt åbent frem. Hvis man ikke gør det, vil man som borger miste tilliden til sundhedsvæsenet.

Også sikkerheden omkring data er vigtig, siger Sine Jensen.

- Sundhedsdata og sociale oplysninger er noget af det mest følsomme, vi har, og når man sammenkører en mange data, vil man lige pludselig vide rigtig meget om forskellige mennesker. Derfor skal sikkerheden omkring det være helt optimal.

Både Danske Patienter og Forbrugerrådet TÆNK opfordrer også til, at man inddrager hele befolkningen i en bredere diskussion af de etiske spørgsmål, der rejser sig med de nye metoder. Og det er lægefaglig direktør på Hospitalsenheden Horsens, Jørgen Schøler Kristensen enig i.

- Vi må i dialog med andre myndigheder og med borgerne for at finde ud af, om det her har værdi for borgerne, og hvordan vi så får bragt det i anvendelse.

I forskningsprojektet deltager, udover Hospitalsenheden Horsens og IT-firmaet Enversion, også Horsens Kommune, Aarhus Universitet og MedTech Innovation Consortium.

Ifølge Innovationsfonden er det en del af planen med projektet, at der skal udvikles en forretningsmodel, så systemet til at forebygge indlæggelser kan kommercialiseres og indføres i kommuner, hos praktiserende læger og på sygehuse i hele landet samt måske eksporteres til udlandet.