Coop: Der er rigeligt med mad til alle - men prøv at undgå ulvetimen

Flere butikker havde usædvanlig mange kunder onsdag aften, men der er varer nok til alle.

I Netto i Vanløse var der tomme hylder onsdag aften. (Foto: Andreas Hellwing)

Kort efter at statsminister Mette Frederiksen og centrale personer fra

myndighederne
i går præsenterede en række
tiltag
i kampen mod coronavirus, oplevede flere supermarkeder en heftig stigning i antallet af kunder.

Flere ville sikre sig at have rigeligt toiletpapir og mad trods myndighedernes anbefaling om ikke at hamstre.

Og spørger man

Coop
, er der bestemt heller ingen grund til at hamstre. De har nemlig masser af madvarer - og sørger for, at butikkerne heller ikke løber tør foreløbig, forklarer kommunikations- og analysechef Lars Aarup.

- Med almindelige købsmønstre er der rigeligt mad til alle, siger han.

I Netto på Østerbro i København var der for eksempel proppet i går:

Han forklarer, at

Coop
primært oplevede pres på en 15-20 butikker omkring København i aftes efter statsministerens
pressemøde
. Og de forventer også en 'ganske stor'
handelsdag
i dag med flere kunder end normalt.

- Vi har sørget for ekstra varer i dag. Og mere mandskab til primært lastbiler og lagre, så de kan få hylder fyldt op, siger Lars Aarup.

Kan lave restriktioner, hvis nødvendigt

Fødevareminister Mogens Jensen (S) var også ude i aftes og sige, at der er rigeligt med

fødevarer
, og at man skulle lade være med at hamstre.

Og hvis folk alligevel hamstrer, kan

myndighederne
i sidste ende sætte ind ved lov, forklarede han.

Men før man når så langt, kan supermarkederne også indføre begrænsinger på antallet af varer, man kan købe.

- Hvis nu det her fortsatte, ville vi sammen med

myndighederne
og de andre supermarkeder gå ind og lave en ordning om, hvor mange man kan købe af hver vare. Men så slemt er det slet ikke nu, siger Lars Aarup fra
Coop
.

Derudover har han en klar

opfordring
til danskernes indkøbsvaner den næste tid:

- Få spredt indkøb ud over hele dagen, så vi ikke alle står tæt sammen i kø mellem 16 og 18. Køb ind i løbet af dagen, så vi undgår sammenklumpning af mennesker.