Corona-ekspert: Vi skal ikke være misundelige på Sverige

Sverige har lige nu færre smittede end mange andre europæiske lande.

Anders Tegnell er statsepidemiolog ved det svenske Folkhälsomyndigheten. (Foto: 10090 Claudio Bresciani/TT © Scanpix)

I Sverige valgte de en anden vej end os andre.

Da coronaen for alvor kom til Europa lukkede Danmark og det meste af kontinentet hårdt ned for stort set det hele, for så løbende at åbne igen. Og lukke ned - efter behov. Først ‘hammeren’ og så ‘dansen’, som statsminister Mette Frederiksen kalder det.

Sveriges udskældte og kontroversielle strategi var til at se i statistikkerne, hvor landet havde langt flere smittede og døde.

I dag er det omvendt. Sverige er nu et af de lande i Europa med de laveste smittetal, og det fik blandt andre Lone Simonsen, der er professor og pandemiforsker ved Roskilde Universitet og rådgiver regeringen om covid-19, til at rose Sverige og deres statsepidemiolog, Anders Tegnell.

- Tegnell har fået ret i, at det er en bæredygtig strategi, de har fundet på der. Vi skal kigge mod svenskerne og rose dem, sagde Lone Simonsen fredag.

Ifølge hende skyldes det særligt Sveriges konstante forbud mod at forsamles mere end 50 personer, som de indførte 29. marts.

To-tre uger efter vendte epidemien, og der kom færre nye daglige smittede.

Lone Simonsen understreger, at hun på ingen måde mener, at der er noget positivt ved Sveriges meget høje dødstal, som i høj grad skete først i epidemien.

Professor i biokompleksitet ved Niels Bohr Instituttet Kim Sneppen i Politiken peger på, at Sveriges såkaldte superspredere nu har været smittet og er immune. Supersprederne er de meget sociale mennesker med mange kontakter, og dermed stor risiko for at smitte mange. Og de er altså nu sat ud af spillet.

Men der er ikke nogen grund til at være misundelige på svenskerne, lyder det nu omvendt fra flere andre eksperter.

Tværtimod er der mange grunde til ikke at misunde dem. Det mener Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet.

1

Grund 1: Antal døde

Der er langt flere døde i Sverige end i Danmark, også når man tager højde for, at de er flere end os.

  • I Danmark er 111 per million indbyggere døde med coronavirus.

  • I Sverige er 584 per million indbyggere døde med coronavirus.

Havde vi gjort som svenskerne, havde vi haft lignende dødstal, siger Viggo Andreasen.

- De havde jo en stor epidemi med et stort antal dødsfald tidligt på året, og det skal man ikke glemme. Vi skal fire-fem gange højere op for at nå det svenske niveau. Så der er altså et stykke vej endnu.

En af forklaringerne på de høje dødstal er ifølge den svenske statsepidemiolog til dels en meget mild influenzasæson.

- Det, som man nu har set, er, at de lande, som har haft en ret lav dødelighed af influenza i de seneste to eller tre år som for eksempel Sverige - har en vældig høj overdødelighed af Covid-19, lød det fra Anders Tegnell i Dagens Nyheter.

Men det argument køber Viggo Andreasen ikke. For Danmark havde den samme milde influenzasæson som i Sverige.

- Det argument er helt det samme i Danmark. Vores influenza har også været meget mildt, men I Danmark døde de så slet ikke.

Dog var den danske influenzasæson 2017/2018 usædvanligt hård, ifølge Statens Serum Institut.

2

Grund 2: Senfølger

En undersøgelse fra King’s College i London, England, blandt over 8.000 tidligere positive covid-smittede viser, at omkring 1 ud af 10 patienter er plaget af senfølger fra sygdommen i forskellig grad.

Mange er påvirket i flere måneder efter, at selve sygdomsforløbet er overstået.

- Hvis svenskerne har haft tre-fire gange så mange syge, som vi har haft i Danmark, har de formentlig også tre-fire gange så mange, som får senfølger. Befolkningerne ligner jo meget hinanden, siger Viggo Andreasen.

3

Grund 3: Tid

Sammenligningen med Sverige har stået på siden begyndelsen, og det er oplagt, netop når strategien har været så forskellig fra den danske. Men måske skal man lige slå koldt vand i blodet, lyder det fra Viggo Andreasen.

- Som jeg forstår det, holder svenskerne lidt senere ferie, end vi gør i Danmark, så det er muligt, at der kommer en svensk opblussen i smitte med lidt forsinkelse, siger han.

I det hele taget er det alt for tidligt at konkludere, at den svenske tilgang alligevel har været den kloge tilgang, når man alene ser på statistikkerne lige nu. Men, mener Viggo Andreasen, uanset om det går op eller ned, er timingen for den store epidemi, som Sverige oplevede i foråret, bedre nu.

- Det er bedre at have en epidemi nu, end det var for et halvt år siden. Vi har flere værnemidler, og der er bedre behandlinger og bedre overlevelsesmuligheder, siger han.

4

Grund 4: Forsvaret for Sverige stemmer ikke

Og så er der noget i den svenske ligning, som ikke stemmer for matematikeren. Nemlig at det afgørende har været forsamlingsforbuddet på over 50 personer samt idéen om, at Sveriges meget sociale såkaldte superspredere nu er smittet og dermed også immune.

- Begge de der forhold gælder sådan set også for Spanien, England og Frankrig. De har nogenlunde samme antal personer, der nu er immune over for corona, som man har i Sverige. Og alle tre lande har også har markant mere skrappe krav til forsamlingsstørrelserne, end vi har i Danmark.

- Men det er jo ikke gået forfærdelig godt dernede sydpå.

- Mange af de argumenter, der er for, at det går godt i Sverige, de ville også passe på de lande. Og det generer mig lidt i diskussionen.

Én ting mener Viggo Andreasen dog kan spille ind - nemlig pladsen.

Danskerne bor væsentligt tættere end i Sverige, hvor der bor 25,4 indbyggere pr. kvadratkilometer. I Danmark er vi 134 personer per kvadratkilometer.

Opdatering 24. september: Artiklen er opdateret med Lone Simonsens understregning af, at hun absolut ikke mener, at der er noget positivt ved de meget høje dødstal, der var i Sverige i begyndelsen af corona-epidemien.

Facebook
Twitter