Corona er nu anerkendt som arbejdsskade: 'Det har været et helvede at gå igennem'

324 ansatte i sundhedssektoren har fået anerkendt covid-19 som arbejdsskade.

Trods beskyttelsesudstyr i arbejdet på lungemedicinsk afdeling blev Sandra Joy Pindstofte smittet. Udstyret beskyttede hende ikke mod coronavirus. (© Sandra Joy Pindstofte)

Personalet i det danske sundhedsvæsen er overrepræsenteret i corona-statistikkerne. De bliver i deres arbejde med patienter simpelthen smittet i højere grad end andre faggrupper.

Og nu har 324 ansatte i sundhedssektoren - på hospitaler, i hjemmepleje og på plejehjem - fået anerkendt, at de har fået en arbejdsskade ved at blive syge med covid-19, mens de var på arbejde.

- Vi kender ikke følgeskaderne endnu, men vi åbner op for erstatning, hvis man får varige mén, siger Heike Duus Damkjær, afdelingschef i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Hun uddyber, at anerkendelsen ikke direkte giver adgang til erstatning, men at de har besluttet at lave revision efter 12 måneder, så man da kan se, om der er varige mén, der påvirker ens mulighed for at arbejde.

- Det er en ny sygdom. Vi kender ikke konsekvenser endnu, så vi lægger op til automatisk opfølgning om et år for at se, om der er senfølger i de sager, og om man skal have erstatning for tabt arbejdsevne, siger Heike Duus Damkjær i P1 Orientering.

Der er over 1.300 sager i alt relateret til covid-19, og indtil videre har de behandlet 615 af dem. Af de 615 er det altså 324, der har fået anerkendt covid-19 som arbejdsskade.

- De sager, vi har afvist, er sager, hvor man ikke har været smittet med covid-19. Det er andre sygdomme, eller fordi man har arbejdet hjemme og har fået ondt i ryggen efter at have siddet forkert på en stol, siger hun.

Alle de sager, de har behandlet, hvor personale er blevet syge med covid-19, er blevet anerkendt.

Sandra har stadig mén fem måneder efter

En af de sager, de har behandlet, hvor en sundhedsmedarbejder er blevet smittet med coronavirus på arbejde, handler om Sandra Joy Pindstofte.

Hun er sygeplejerske på hospitalet i Holstebro, men blev sendt til coronavirusafsnittet på Regionshospitalet Herning for at hjælpe. Her var hun i seks dage, før hun måtte sendes hjem med symptomer på covid-19.

- Jeg havde haft et par nattevagter i træk og var tung i kroppen, hvilket jo også bare kunne være på grund af træthed. Men så fik jeg tør hoste og blev bedt om at blive hjemme. Og så fik jeg samtlige coronasymptomer, siger hun.

5.486 personer i gruppen 'sundhed og socialvæsen' er blevet smittet med coronavirus ifølge Statens Serum Institut. Det er markant flere end alle andre faggrupper - også procentuelt.

5.486 personer i gruppen 'sundhed og socialvæsen' er blevet smittet med coronavirus ifølge Statens Serum Institut. Det er markant flere end alle andre faggrupper - også procentuelt. (Foto: © Olafur Steinar Gestsson, Scanpix)

På hendes afdeling havde de fået nogle af de patienter, der viste sig falsk-negative - altså, at de blev testet negative, men viste sig alligevel at være smittet.

- Mange af os blev smittet. Jeg var forvirret, havde hovedpine, følte mig utilpas og mistede helt smags- og lugtesansen, fortæller hun.

Det meste forsvandt dog hurtigt.

- Men jeg havde kronisk hovedpine hele tiden. Og har været træt, manglet overskud og energi. Sådan har det været lige siden. Det er først den sidste måned med genoptræning og ergoterapeut, at det er begyndt at gå bedre, siger Sandra Joy Pindstofte.

Hendes læge har forklaret, at han ikke forventer, det fortsætter længere end et år. Og hun er glad for, at det nu bliver anerkendt som arbejdsskade.

- Det betyder rigtig meget for mig, at det nu bliver taget alvorligt. Og så skal vi også lære af det. Der er ingen tvivl om, at det har været fire-fem måneders helvede at gå igennem.

Hun har en del kolleger, der er og har været i samme situation. Og som ikke er på vej tilbage endnu som Sandra Joy Pindstofte, der lige er begyndt på deltid med skånearbejde.

I Dansk Sygeplejeråd ser de langt flere smittede blandt deres medlemmer end i andre erhverv. De hører og ser en utryghed blandt medlemmer, og derfor efterspørger de en national handleplan for smittede potentielt med senfølger. Det siger formand Grete Christensen, der har rettet henvendelse til sundhedsministeren og beskædtigelsesministeren:

- Det handler om usikkerheden her og nu, og hvordan man sikrer sig, at de får rehabilitering og behandling, der er rigtig til den tid. Det er vigtigt at give dem tryghed om, at man ikke giver deres ansættelser væk, mens de er ramt af følgevirkninger.