Corona-kamp tvinger Hæren i knæ: Fremtidige Nato-missioner i fare

Hærchef Michael Lollesgaard advarer mod stort arbejdspres, der risikerer at få konsekvenser for kommende Nato-missioner.

Den storstilede Brave Lion-militærøvelse er 'skudt til hjørne' på grund af Hærens indsats mod Covid-19. Foto: Forsvarsgalleriet

Kampen mod coronavirus kan få fatale konsekvenser for nationens fremtidige, militære missioner.

Lige nu bruger Hærkommandoen tre gange så mange soldater som normalt på grænsekontrol og andre samfundsopgaver i forbindelse med Covid-19.

Arbejdspresset slider på soldaterne. Chefen for Hærkommandoen, generalmajor Michael Lollesgaard, advarer om et puslespil, der kun vanskeligt går op.

Samtidig bliver antallet af militære missioner og

Nato
-
forpligtelser
snart skruet i vejret, når Danmark fra årsskiftet overtager ansvaret for forsvarsalliancens risikable mission i Irak.

- Det er force majeure, vi har løst en samfundsmæssig opgave, soldaterne er gået til vaflerne og det er sket uden piveri, siger hærchefen.

- Men fortsætter det ret meget længere, så vil det have en længerevarende konsekvens for noget af det, der skal ske i 2022, siger Michael Lollesgaard, der hentyder til fremtidige, militære missioner i udlandet og

forpligtelser
overfor
Nato
.

Sløjfer soldaters sommerferier

Hærkommandoen er i færd med at danne sig et præcist overblik over konsekvenserne på længere sigt. Redegørelsen bliver senere sendt til Forsvarskommandoen, siger generalmajoren.

På den korte bane gør det allerede ondt. Alle øvelser og manøvrer, hvor større enheder træner soldater-håndværket sammen, er indstillet. Sommerferier på stribe bliver aflyst eller flyttet.

- Vi har prøvet at løse det med frivillighed og få det til at hænge sammen, så det passer med familieferien. Men jeg er godt klar over, at vi byder vores personel meget i øjeblikket. Det er sindssygt hårdt for dem, siger hærchef Michael Lollesgaard.

Han fortæller, at omkring 900 soldaterfamilier indtil videre har fået ‘ændret eller justeret’ årets sommerferie, for at få enderne til at mødes.

- Lige nu er Hæren ikke den arbejdsplads, som vi gerne vil være. Det her er særlige omstændigheder, der medfører særlige

tiltag
. Men det gør selvfølgelig ondt, når man skal bede sine folk om at flytte sommerferien.

Hærchef og generalmajor Michael Lollesgaard besøgte sidste år den store militærøvelse 'Brave Lion'. På grund af Covid-19-indsatsen er øvelsen nu nedskaleret og Hæren advarer mod konsekvenser for kommende internationale missioner. (Foto: Forsvarsgalleriet)

Risikerer konsekvens for Nato-missioner

Normalt løser Forsvaret en række nationale opgaver til støtte for samfundet. Soldater fra Hæren assisterer blandt andet politiet med grænsekontrol samt

bevogter
en række adresser i København.

Opgaver der normalt kan løses af 200 soldater i

døgnet
. Men siden coronakrisen ramte, er det antal blevet tredoblet.

- Hærkommandoen anvender for nuværende kontinuerligt 600 soldater til at løse nationale opgaver til støtte for samfundet, oplyser Forsvaret.

  • Hæren har 600 soldater indsat i døgnet til blandt andet den udvidede grænsekontrol. (Foto: Christian Sundsdal © CHRISTIAN SUNDSDAL)
  • Soldaterne bemander også Covid-19 testcentre over hele landet. (© Forsvaret)
1 / 2

Soldaterne indgår i vagt- og skiftehold i den udvidede grænsekontrol og løser opgaver ved testcentrene, der er opstillet over hele landet.

Generalmajor Michael Lollesgaard understreger at Hæren løser opgaverne uden at kny. Og vil fortsætte med at gøre det i løbet af sommeren og derefter.

Men han konstaterer samtidig, at det ikke er holdbart i længden.

- Vi har fået kalibreret styrkehåndteringssystemet til at kunne

håndtere
grænsebevogtning og nationale opgaver. Det går rigtig fint. Det har ikke nogen konsekvenser. Men når der bliver lagt 400 mand oven i, så har det en betydning.

Soldaternes liv på spil

Arbejdspresset kommer kort før, at Danmark fra årsskiftet skal stå i spidsen for

Nato
’s udvidede træningsmission i Irak, hvor Hæren står for en stor del af styrken.

Oven i det skal Hæren have en kampbataljon klar - omkring 1.000 mand - til at rykke ud på

Nato
-missioner med 30 dages varsel.

Samtidig fortsætter missionerne i Afghanistan og Kosovo.

- Jeg er nervøs for, at grundniveauet lider skade. Der må vi helst ikke udhule ret meget længere ind i efteråret, for ellers kan det få konsekvenser, siger hærchef Lollesgaard.

Særligt opgaverne i Afghanistan og Irak foregår i områder, hvor

potentielle
sammenstød med kampvante
oprørsgrupper
kræver
veluddannede
soldater, der kan sit kram. Og det kræver træning og uddannelse, der ikke finder sted nu.

- Det er meget alvorlige sager, og derfor går vi heller ikke på

kompromis
med soldaternes niveau. Jeg certificerer (godkender, red.) ikke enhederne til at blive sendt ud, hvis ikke de kan det, der skal til.

Stor efterårsøvelse er 'skudt til hjørne'

Hærchef Michael Lollesgaard forklarer, at det tager 12 måneders uddannelse, før en enhed af soldater er gode nok til at blive sendt på mission i udlandet.

- Vi har taget 4-5 måneder ud af træningsprogrammet. Det betyder, at det bliver på et lavere niveau, når vi skal bygge op efter sommeren.

Det får konsekvenser for en af de største militærøvelser på dansk grund i mange år. Øvelsen 'Brave Lion' skulle efter planen have fundet sted ved Oksbøl til efteråret. Men den er nu 'skudt til hjørne', siger hærchefen.

- Brave Lion bliver med et lavere ambitionsniveau. I stedet har vi lagt en ekstra øvelse ind i foråret næste år, hvor vi forhåbentlig kan indhente det vi mangler.

Sidste år var Brave Lion-øvelsen også i fokus. Dengang sagde brigadegeneral Henrik Lyhne, chef for Hærens mest slagkraftige styrke, at han på grund af grænsekontrol og bevogtning kun kunne råde over dele af sit personel.

- Jeg har reelt kun halvdelen af soldaterne til rådighed til daglig. Vi skal huske, at soldaterne også har andre opgaver i for eksempel Afghanistan, Irak og Kosovo, sagde Henrik Lyhne til Jyllands-Posten.

Forsvarsministeren

afviser
, at Hærens byrder har udsigt til at blive lettet.

- Den meget klare tilbagemelding, jeg har fået fra forsvarschefen, er, at vi er i stand til at løse de opgaver, som er politisk besluttet, at vi skal løse, siger Trine Bramsen (S).

Facebook
Twitter