Corona-vaccine er nok først klar næste år - men hvorfor tager det så lang tid?

Arbejdet med en vaccine og med behandling af Covid-19 har lange udsigter.

(© Illustration: Mette Ehlers)

Coronavirusset har efterhånden nået det meste af Europa, og i Danmark er beredskabet i fuld gang. Institutioner er lukket, offentligt ansatte sendt hjem, og betonklodser er sat ved grænserne.

Samtidig har virksomheder som SAS sendt tusinder af medarbejdere hjem, da der ikke er noget arbejde, tandlæger dropper alle ikke-kritiske behandlinger - og sommerens OL i Tokyo er blevet udskudt.

Covid-19, som sygdommen hedder, har påvirket store dele af Danmark, og det er vist ikke gået nogen næser forbi.

Og mens de danske myndigheder arbejder på højtryk på at begrænse smitten af virusset, bliver der knoklet på en vaccine rundt omkring i hele verden.

- CureVac i Tyskland og Moderna i USA er nogle af dem, der er længst fremme. De er begge meget i pressen lige nu - det var CureVac, der var historier om, at Trump ville købe, siger Frank Follmann, der er afdelingschef for den del af Statens Serum Institut, der forsker i vacciner.

Men hvordan er udsigterne til en vaccine? Og hvad kan man gøre indtil da?

Derfor er en vaccine ikke lige om hjørnet

Før man overhovedet kan lave en vaccine, skal man studere virusset. Derfor er der forskningsprogrammer i hele verden, der hele tiden studerer bakterier, virus og lignende. Og det kan ofte tage årevis at studere, hvordan de ser ud.

For en virus som denne vil man kigge på, hvad der er kritisk i virusset? Hvad gør os syge? Hvad kunne beskytte mod virusset?

Og når man så har fundet nøglebestanddele i patogenet - mikroorganismer, der fremkalder sygdom - kan man begynde at udvikle en vaccine. Den vaccine tester man derefter i laboratoriet og på dyr. Reagerer immunsystemet rigtigt på det? Og dyret dør ikke? Og kan myndighederne sige god for disse ting?

Så kan man sætte 'hak' og sende dokumentation for det til myndighederne og sige:

- Det her vil vi gerne teste på mennesker.

Herefter skal vaccinen gennem tre faser, før den er klar til brug, hvor sikkerhed er i højsædet hele vejen igennem.

  1. 1

    Klinisk fase 1. Her tester man vaccinen på unge, raske mennesker uden sygdom. Her er det primære formål at sikre, at vaccinen er sikker at bruge, og at undersøge hvilken respons, den fremkalder i immunsystemet. Herunder også at testpersoner ikke reagerer på en uønsket måde. Man sender dokumentationen til myndighederne og ansøger om at kunne gå videre i forsøg.

  2. 2

    Klinisk fase 2. Testgrundlaget er større, og man tester nu for at se, om vaccinen virker på den ønskede måde, og om hvor effektiv den er. Samtidig kontrollerer man fortsat, at den er sikker og registrerer mulige bivirkninger. Man afprøver den på personer i risikogruppen, der ikke har sygdommen.

  3. 3

    Klinisk fase 3. Får man 'go' til at fortsætte processen, minder fase 3 om de to andre faser, men omfanget er endnu større med flere hundrede testpersoner og på flere steder. Man undersøger stadig effekten af vaccinen, men har stadig sikkerheden og bivirkninger i højsædet.

Kan myndighederne sætte flueben hele vejen igennem, er vaccinen nu klar og bliver registreret hos myndighederne i det pågældende land og kan så sendes ud til lægerne. Men man stopper aldrig med at måle vaccinens effekt og eventuelle bivirkninger, som den bliver udbredt. Hvilke bivirkninger viser sig yderst sjældent og længe efter? Dette kalder man også fase 4.

Hvor i processen er mulige vacciner lige nu?

To forskellige virksomheders vaccinearbejde har fået opmærksomhed for nyligt. Det drejer sig om de førnævnte virksomheder, CureVac i Tyskland og Moderna i USA.

Moderna er ifølge Frank Follmann i fase 1 nu. De har ikke, som i normal vaccineproduktion, svækket eller dræbt virus, men har fremstillet en vaccine, der består af virussets eget genetiske materiale og bruger kroppens egne celler til at fremvise det, man vil vaccinere mod. Det er nemlig hurtigere at gøre sådan, men teknologien har endnu ikke vist sit værd ifølge Frank Follmann.

Moderna begyndte i sidste uge at teste deres vaccine på mennesker, men det betyder ikke, at den er lige om hjørnet. Processen med de tre kliniske faser kan nemlig godt tage et år til halvandet. CureVac forventer at kunne begynde at teste på mennesker i den 'tidlige sommer'. Herefter følger en lang række andre firmaer, der arbejder på vacciner.

Hvad er udsigterne så til at kunne behandle Covid-19 med medicin?

Der er altså lange udsigter til at kunne vaccinere mod Covid-19. Men det betyder ikke, at man bare må vente på det.

Samtidig med at der udvikles på vacciner, bliver der mange steder i verden lavet forsøg med medicin til at behandle sygdommen, når man først har fået den.

Og det arbejde falder i to overordnede grupper:

  1. 1

    Velkendt medicin, der allerede findes på hylderne, som man afprøver til behandling af Covid-19. Det er for eksempel det, der er blevet forsøgt i Australien med to typer HIV-medicin og malariamedicin. Det kigger WHO også nærmere på nu.

  2. 2

    Helt ny, ikke-godkendt medicin. Det er studie med helt nye antivirale lægemidler, som hverken er testet eller godkendt.

I princippet kan man allerede rulle en masse ud af kategori 1. Hos Lægemiddelstyrelsen forventer de, at nogle studier fra Australien er klar i næste måned.

- Og det er gode studier med mange patienter. De takter, vi ser fra Australien, er meget lovende, siger Nikolai Brun, der er medicinsk chef i styrelsen.

Den kommende måned er det dog ren eksperimentel behandling, og læger kan altid afprøve ikke-godkendt medicin. Det er for eksempel det, lægen Stig Ekkert har været i medierne for.

Kilder: Frank Follmann, Statens Serum Institut, Nikolai Brun, Lægemiddelstyrelsen, WHO.