Coronaårets tabte læring skal indhentes, når skolerne i dag åbner efter sommerferien

Skolerne får penge og "større frihedsgrader" til at planlægge undervisningen.

Nogle elever har slet ikke fået det, de skulle, ud af undervisningen sidste år, mener Danmarks Lærerforening. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

Med saltvand i håret og isvafler i mavesækken vender tusindvis af skolebørn i dag tilbage fra sommerferie.

Måske de i gensynsglæde med kammerater og klasselokale helt glemmer, hvordan sidste år bød på mange måneders online-undervisning hjemmefra.

Men det glemmer deres lærere ikke.

Flere skoler starter skoleåret ud med ekstra fokus på at få alle med igen fagligt og trivselsmæssigt. Og det er nødvendigt, mener formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

- Nogle elever har trives med digital undervisning, mens andre slet, slet ikke har fået det ud af det, som de ellers ville få. Derfor er vi nødt til lige nu at tilrettelægge undervisningen, så vi målretter den efter de behov, de forskellige elever har, siger han.

Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen ved, at nogle elever ikke har fået det rette faglige udbytte af sidste års onlineundervisning. (Foto: © Martin Sylvest, Ritzau Scanpix)

Og politikerne er med på at give skolerne et fagligt løft dette efterår.

Netop til det formål afsatte et politisk flertal før sommerferien 295 millioner kroner og gav samtidig skolerne “større frihedsgrader”, som de nu skal forvalte.

Trængsel ved katedret

Den politiske aftale har blandt andet givet mulighed for, at lærerne kan bruge mindre tid på papirarbejde med elevplaner og kvalitetsrapporter og i stedet bruge den foran tavlen.

Desuden må de veksle nogle såkaldte understøttende undervisningstimer til timer med to lærere. Så måske der bliver kamp om stolen bag landets katedre.

På Baggesenskolen i Korsør har man sat en ekstra lærer ind i nogle dansktimer på alle klassetrin.

- Måske finder vi ud af, at der er fem elever, som virkelig har brug for en øget indsats i læsning. Så kan man sætte sig med de fem elever og lave en indsats, som er målrettet det, de har behov for, siger skoleleder Helle Haim.

- For nogle gange kan nogle elever drukne i en klasse og simpelthen ikke være med på det niveau, de andre er på.

Et blik for den enkelte

En anden skole, som i år vil gøre en større indsats, for at børnene genfinder deres indre bogorm, er Nymarkskolen i Slagelse.

Her vil de lave særlige forløb i de klasser, som har fået huller i læringen.

- Vi er selvfølgelig ekstra opmærksomme i det her år. Og så udnytter vi de ressourcer, vi har fået fra ministeriet, til at sætte ind over for flere børn, siger skoleleder René Nielsen.

Men hvordan finder man ud af, hvor de her “huller i læringen” er?

På Nymarkskolen i Slagelse blev alle elever testet før sommerferien, for at se, om der er nogen, som sidste år er sakket bagud bag skærmen.

- Vores oplevelse er, at børnene har forskellige huller fra sidste skoleår. Derfor bruger vi testen til at se, om nogle elever har nogle huller, så vi kan sætte ind over for dem, siger René Nielsen.

Det synes Gordon Ørskov Madsen som formand for Danmarks Lærerforening godt om.

- Jeg synes, det er fremragende, siger han.

- Så kan man tilrettelægge undervisningen mere fleksibelt og mere målrettet det behov, der er i klassen.