Coronakrise kan føre til vold i hjemmet: Dobbelt så mange kvinder søger krisecenter - men der er ikke plads

Regeringen arbejder på at løse problemet.

Da statsminister Mette Frederiksen præsenterede de første af sine coronavirus-tiltag, steg antallet af henvendelser til kvindekrisecentre voldsomt fra den ene dag til den anden.

Tilspidsede situationer øger risikoen for vold i hjemmet. Og corona-krisen er en tilspidset situation. Sådan lyder det fra flere organisationer, efter at statsministeren i sidste uge annoncerede, at blandt andet daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner skulle lukke.

Kort efter blev henvendelser omkring kvindekrisecentre fordoblet fra den ene dag til den anden.

Det siger Sine Gregersen, der er sekretariatschef hos Lev Uden Vold, der driver den nationale hotline til personer, der er udsat for eller udøver vold i en nær relation.

Fra 1. januar til 11. marts var der i gennemsnit 2,7 henvendelser vedrørende en plads på et krisecenter om dagen. Og siden Mette Frederiksen om aftenen den 11. marts annoncerede den første række tiltag, er det gennemsnitlige antal henvendelser steget til 5,1 i døgnet. Tallet dækker over både mandlige og kvindelige henvendelser, men der har kun været én henvendelse fra en mand siden 11. marts.

- Når man har brug for en krisecenterplads, så er det, fordi man er truet. Det kan i værste tilfælde være drab. Derfor er det utrolig vigtigt at få hjulpet de kvinder til at søge tilflugt på et krisecenter - eller anden beskyttelse, hvis de er i fare, siger Sine Gregersen.

Svært at få kvinder ud af voldelige hjem

Men der er nærmest ikke nogen pladser at finde til de kvinder, der søger hjælp væk fra hjemmet.

Lev Uden Vold oplyser, at 94 procent af kvindekrisecenterpladserne på landsplan er fyldt op, og mange af de tilbageværende ledige pladser er specialiserede pladser reserveret til for eksempel kvinder i misbrug.

I Region Hovedstaden var der i går én ledig plads.

- Og den vil jeg tro er væk i dag, siger sekretariatschefen.

Det er vigtigt at kunne få kvinder, der føler sig truet, ud af hjemmet. For ifølge både Lev Uden Vold og kvinde- og krisecentret Danner, er der en sammenhæng mellem tid i hjemmet og vold.

- Er der i forvejen en risiko for vold i hjemmet, kan rutinebrud og mere tid i hjemmet presse situationen endnu mere. Og særligt svært bliver det under stress - og situationen nu med corona-krisen er stresset, siger Sine Gregersen.

Hjælp på vej

Regeringen og finanslovspartierne, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet, er dog allerede klar med hjælp i den nærmeste fremtid.

Det siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

- Vi tager det meget alvorligt. Og derfor har vi med finanslovspartierne besluttet at fremrykke nogle midler fra finansloven afsat til at etablere flere faste pladser på krisecentrene til at oprette akutte pladser her og nu, siger hun.

I finansloven er der afsat 55 millioner kroner til området i år, og det er altså en del af disse, der skal bruges på akutte pladser i stedet.

Regeringen har allerede været i kontakt med blandt andre Lev Uden Vold og LOKK, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, og er ifølge ministeren i fuld gang med at afklare den præcise model for de akutte pladser.

- De bliver i regi af de eksisterende kvindekrisecentre. Vi kan ikke nå at bygge nye centre op på kort tid. Forhåbentlig har vi en afklaring inden for få dage.

Indtil da opfordrer social- og indenrigsministeren kommunerne til at anvise nødboliger. Og så tilbyder hun pressede familier med øget konfliktniveau mulighed for nødpasning.

- Det er vigtigt, at pressede og sårbare familier er opmærksomme på, at de kan sende børnene af sted i nødpasningsordningen. Hvis vi taler om udsatte børn, gælder det også, selvom børnene er over ni år.

FacebookTwitter