Coronakrisen har efterladt udsatte børn alene: Markant fald i underretninger

Selvom ministre og organisationer har sendt advarsler, er antallet af underretninger om børn udsat for vold, omsorgsvigt eller misbrug faldet med knap 42 procent.

- Der er nogle børn, som er alvorligt i klemme her. Det her er ikke en tid, hvor man vender ansigtet væk og tænker, at man ikke skal blande sig, siger Social- og indenrigsminister Astrig Krag (S). (Foto: Clara Juliane Münnecke)

'Barnet har ikke rent tøj på', 'pigen har uforklarlige blå mærker på armene', 'barnet er meget udadreagerende'.

Hvert år modtager kommunerne op mod 130.000 henvendelser fra skoler, daginstitutioner, læger, politi, forældre eller anonyme personer, fordi de er bekymrede for et barn.

Men under coronakrisen er antallet af underretninger faldet markant i næsten alle kommuner.

- De underretninger gør, at børn kan få hjælp. Vi er bekymrede for, at der sidder børn rundt i landet, hvor kommunen ikke ved, hvor galt det står til, så de kan få hjælp, siger direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.

DR Nyheder har kontaktet samtlige 98 kommuner i Danmark og bedt dem om at sende antallet af underretninger fra 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet ned, og frem til 14. april, hvor dele af Danmark igen bliver åbnet.

83 kommuner har svaret tilbage, og gennemsnitligt er der et fald på omkring 42 procent i antallet af underretninger, hvis man sammenligner med den samme periode i 2019.

Professor: Markant fald efter mange års stigning

Ifølge professor i Socialt Arbejde på Aalborg Universitet Lars Uggerhøj så har man faktisk set en betydelig stigning i antallet af underretninger de seneste år.

Derfor er han også bekymret over, at antallet nu falder, for det er ikke et udtryk for, at børnene har haft det bedre under coronakrisen - tværtimod.

- Hvis det viser sig, at det er et fald på omkring 40 procent, og vi ikke har en forklaring, der siger, at nu er der pludselig sket en gevaldig forbedring af sociale problemer, så er det en alvorlig situation, vi står i, siger han.

Kommuner: Vi mangler fra skoler og institutioner

Sidste år lå påsken senere end den gjorde i år. Det kan forklare en del af faldet, da kommunerne ikke oplever så mange henvendelser på helligdage.

Men flere kommuner forklarer, at faldet især skyldes, at børnene ikke har været i skole og institution under coronakrisen, og derfor ikke har haft den samme kontakt med lærere og pædagoger.

Blandt andet i Aalborg Kommune, hvor faldet i antallet af underretninger er på 50 procent.

Og der er særligt en gruppe, som kommunen er bekymret for.

- Der er jo børn, som vi ikke allerede kender i familieafdelingen. Vi er bekymret for, at vi ikke tidligt nok oplever mistrivsel og omsorgssvigt hos dem, og de ikke hurtigt får hjælp, siger Hanne Husted Manata, socialchef i Aalborg Kommune.

Flere advarede inden nedlukningen om, at det her kunne ske. Har I gjort det godt nok?

- Når det angår de børn, som vi ikke kender i forvejen, så er det den konsekvens, der har været, når skoler og dagtilbud ikke har været åbne. Det må vi tale med dem om. Men i vores familieafdelinger har vi forsøgt at rådgive og vejlede om, at vi stadig er her, og vi har haft kontakt med de børn, som vi allerede kender, siger hun.

Dybt bekymrende

Hos Red Barnet peger man også på lukningen af skoler og daginstitutioner som årsag til faldet af underretninger.

- Vi ved, at de fleste underretninger normalt kommer, fordi barnet har en tillidsrelation til en lærer eller pædagog. Hvor man kan fortælle, hvad det er, der er svært, og hvad man kæmper med. Og den tillidsrelation er pludselig væk, lyder det fra generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen.

Allerede i starten af krisen advarede blandt andre Red Barnet om, at det ikke ville blive nemmere at være barn i en udsat familie, når alt blev lukket ned.

- For mange af de sårbare børn er tiden i institutionen et fuldstændigt nødvendigt pusterum i hverdagen. Og for så vidt også for forældrene, så de kan være der som forældre resten af tiden. Det pusterum er pludselig væk. I en del familier har det medført en meget høj grad af konfliktniveau. Og alle de problemer, man i forvejen har i familien, har vokset sig endnu større, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hos Børns Vilkår frygter man, at nedlukningen kan have sat sig hos børnene.

- Hvis børn har været spærret inde sammen med en familie, hvor der enten har været misbrug, vold eller psykisk vold mod børnene, så efterlader det nogle alvorlige spor, siger Rasmus Kjeldahl.

Lærerforening: Svært med kontakt gennem skærm

Hos organisationen Danmarks Lærerforening, hvis medlemmer har skærpet pligt til at underrette, er man også meget bekymret.

- Jeg synes, det er rigtig problematisk. Specielt fordi alle sådan set har haft øje for det fra starten. Men det er jo simpelthen den daglige kontakt til omverdenen, der gør det svært at få øje på dem alle sammen, siger Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

- Vi hører faktisk fra medlemmer, at der er børn, som slet ikke svarer, når lærerne skriver til dem på nettet. Og vi hører fra medlemmer, at det er svært at få kontakt til alle børn.

Ifølge Danmarks Lærerforening har man allerede fra starten været opmærksom på, at der kunne være sårbare familier, som skulle have et ekstra øje.

- Skolerne er opmærksomme på, at der er de her børn, som skal have ekstra opmærksomhed. Men i skolen, der har du ligesom hånden på skulderen og den daglige kontakt til eleven, siger hun.

Det er den samme virkelighed, som pædagogerne har mødt.

- Det har været overordentligt vanskeligt at underrette om børns mistrivsel under coronakrisen, fordi vi jo ikke er mødtes med børnene, og det betyder også, at de er blevet overladt til sig selv i højere grad, siger Elisa Rimpler, formand i BUPL.

Problemet er ikke løst

Men selvom skoler og daginstitutioner langsomt er ved at åbne, så løser det ikke problemet, lyder det fra de mange organisationer.

Først og fremmest er det ikke alle børn, der vender tilbage til deres normale pædagog eller lærer på grund af regeringens sundhedsfaglige retningslinjer, herunder blandt andet kravet om afstand.

Derudover må elever fra 6. klasse og opefter ikke vende tilbage til skolen, og de skal fortsat have hjemmeundervisning.

- Vi er meget bekymrede for de store børn. Fordi de netop skal sidde derhjemme alene fortsat. Det er så afgørende, at lærerne får rakt ud. Og sørget for, at den der en-til-en-kontakt er der. At tillidsrummet er der. Så børnene har en voksen, de kan fortælle det til, hvis der er noget, de har brug for. Der er virkelig behov for opsøgende indsats, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt Nielsen.

Men hos pædagogerne ser man allerede nu en udfordring i forhold til, hvordan man skal fange de børn, der har haft det svært i perioden.

- Det bliver en vanskelig opgave fremadrettet, fordi vi er fuldstændig max presset på at genåbne institutionerne. Alle de sundhedsfaglige retningslinjer kommer til at fylde rigtig meget, og det betyder, at der er mindre tid til at være opsøgende og opmærksom på alle de andre trivselsudfordringer, der er for børn, siger Elisa Rimpler.

Minister: Vi skal alle holde øje

Social- og indenrigsminister Astrig Krag (S) er også bekymret over faldet i underretninger.

Hun har netop forhandlet en aftale på plads med Folketingets partier, som skal hjælpe udsatte børn, så de fx kan komme på sommerlejre, selvom landet er lukket ned.

For på den måde at få et pusterum fra deres konfliktfyldte hverdag.

Og selvom skoler og daginstitutioner flere steder i landet langsomt vil åbne, så har Astrid Krag en appel til danskerne.

- Der er nogle børn, som er alvorligt i klemme her. Det her er ikke en tid, hvor man vender ansigtet væk og tænker, at man ikke skal blande sig. Hellere en underretning for meget end en underretning for lidt. For det er et vigtig redskab for kommunerne til at undersøge, om et barn mistrives.

Du frygter ikke, at folk kommer til at snage og lige kigger efter, om naboen har for mange tomme flasker i haven?

- Vi har et særligt ansvar alle sammen i den her tid, hvis vi hører tumult, råb og skrig eller ser mængden af tomme flasker vokse i baghaven, eller man bare er bekymret for et barn, siger hun og fortsætter.

- Er der en underretning, hvor det viser sig, at der ikke var grund til bekymring, så er kommunerne jo professionelle og kan hurtigt lukke sagen ned. En underretning er ikke en anklage, man bliver ikke sigtet for noget. Men det kan hjælpe nogle, der har det svært, siger Astrid Krag.

Facebook
Twitter