Gensynsglæden er stor blandt samfundets mindste rundt omkring i landet. Mange af de mindste børn har i denne uge set legekammerater og pædagoger for første gang i en måneds tid.

Men hverdagen er langt fra, som den plejer. Coronakrisen gør, at institutionerne skal leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, der betyder, at nogle af vennerne fortsat er derhjemme, at dagen i institutionen er kortere, end den plejer, og at store dele af dagen bliver brugt udenfor – måske i helt andre omgivelser end normalt.

De seneste dage har flere forældre luftet deres bekymringer omkring, om det er forsvarligt at sende børnene i vuggestue eller børnehave. De føler sig også presset mellem en forventning om, at de skal på arbejde, og en institution, der måske ikke har plads til barnet.

Forældrene er dog ikke alene om at føle sig klemt som en lus mellem to negle. Det gør de også ude i institutionerne, fortæller både Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO).

- Sundhedsstyrelsen retningslinjer gør, at der er plads til halvt så mange børn i institutionerne, men der skal stadig findes plads til alle børn, mens retningslinjerne skal forsøges overholdt, fortæller Elisa Rimpler, formand i BUPL.

Bekymrende situation

Som det er nu, kan man appellere til forældre om at vente med at sende børnene i institution, men indtil videre er det en bunden opgave. Det skal ikke ligge på den enkelte leders skuldre. Det er et politisk ansvar.

- Hvis det her fortsætter i flere måneder, er det bekymrende. En daginstitution er ikke en børnekennel. Det er børnenes levede liv. De skal ikke bare passes, men også lære at forvalte livet. Det kan vi risikere at gå på kompromis med, siger Elisa Rimpler.

I Kommunernes Landsforening (KL) er man bekendt med, at retningslinjerne skaber udfordringer hos både pædagoger og forældre. Men det er en helt ny situation, som ingen har prøvet før, siger Thomas Gyldal, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

- Vi er løbende i tæt dialog med myndighederne og de faglige organisationer om at finde de rigtige løsninger og navigere i den her krise. Der bliver fundet rigtig mange gode løsninger lokalt, men det er ikke alle problemer, der kan findes løsninger på her og nu, men der bliver lyttet og handlet.

Ledere går ned med stress

Både BUPL og DLO understreger, at man ikke er i tvivl om, at der bliver arbejdet på højtryk i kommunerne for at finde løsninger. Men situationen er allerede begyndt at få konsekvenser ude hos pædagogerne.

- Lederne kastede sig over opgaverne, og nu er de ved at gå ned med stress. Det er en svær situation at håndtere. Den eneste mulighed de har, det er at skrue ned for pasningskapacitet eller åbningstider, og det skaber problemer for forældre, der skal på arbejde, fortæller Tanja Krabbe, der er sekretariatschef i DLO.

DLO er interesseorganisation for bestyrelser og forældrebestyrelser i omkring 1.000 institutioner, der primært er selvejende og private, men også kommunale.

I øjeblikket er de nødsaget til at rådgive lederne om kun at tilbyde pasning efter de muligheder, som de har – alt andet er ikke pædagogisk forsvarligt, mener de.

Institutionerne har fået lovning på flere penge, blandt andet til de omfattende rengøringskrav, men ifølge DLO og BUPL er det ikke nok.

- Alt koster meget mere, end det plejer. De budgetter, man startede med, passer kun til en halvt fyldt institution. Der er rengøringspenge altså ikke nok. Man skal bruge langt flere medarbejdere til de små grupper, som børnene skal holdes i, siger Tanja Krabbe.

Ifølge BUPL er det desuden en kæmpe udfordring at finde det rigtige personale.

- Vi har ikke ledige pædagoger nok, der bare lige kan komme ud i institutionerne. Kommunerne forsøger at ansætte flere ufaglærte, men det er vigtigt, at man kender kulturen, rutinerne og har et blik for børnenes behov. Vi kan ikke bare lige ansætte tusindvis af medarbejdere i løbet af kort tid, siger Elisa Rimpler.

Håber på politisk hjælp

Når Elisa Rimpler ser på den nuværende situation og ud i fremtiden, kan hun godt blive bekymret på børnenes vegne. BUPL vejleder blandt andet forældre og pædagoger til at vente med indkøring af børn i vuggestuerne, hvis det overhovedet er muligt.

I øjeblikket er det ikke muligt at lave en normal indkøring, hvorfor børn enten bliver afleveret ved lågen, eller indkøringen foregår på legepladsen.

- En god start har betydning for barnets fremtidige trivsel og det at have tillid til andre og omverdenen. Separationen i sig selv er svær, og de første måneder er en svær følelsesmæssig fase. Derfor er det også en urimelig situation over for både forældre og pædagoger, siger Elisa Rimpler.

De seneste uger har der været politiske diskussioner om for eksempel længere barsel, tilbagebetaling og flere orlovsmuligheder, og BUPL nævner også borgerløn som en midlertidig mulighed eller andre former for kompensation til forældrene.

Først og fremmest er det dog vigtigt, at man én gang for alle får afstemt, hvad forældre kan forvente af institutionerne, mener Elisa Rimpler.

- Det kan ikke være den enkelte leders ansvar. Det kan vi ikke forsvare. Det er et kæmpe politisk spørgsmål. Indtil retningslinjerne bliver lavet om, er det svært at se normale tilstande i institutionerne.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Børne- og Undervisningsministeriet.