Coronanedlukninger fik ikke flere unge til at være selvskadende eller overveje selvmord

Mange frygtede for, hvilke konsekvenser nedlukningerne ville få for især unge mennesker. Nyt studie peger på, at unge på en række parametre ikke har fået det værre.

Vi troede, at de sociale restriktioner for de unge mennesker ville have en rigtig stor betydning for deres mentale helbred. Når vi ser på det overordnet, så har det faktisk ikke ændret sig, siger forsker bag nyt studie. (Arkivfoto) (Foto: © Ida Maria Hiitola Pedersen, DR)

Forskere var bekymrede. Psykiatere var bekymrede. Og ikke mindst politikerne bekymrede sig.

Hvilke konsekvenser ville det få for børn og unge, at de i store dele af 2020 og 2021 ikke kunne komme i skole og til fritidsaktiviteter?

Et nyt dansk studie tyder på, at svaret måske ikke er så dystert som frygtet.

I hvert fald oplevede flere unge ikke at have problemer med spiseforstyrrelsessymptomer, selvskade, selvmordstanker og -forsøg, mens samfundet var lukket ned under coronapandemien. Det viser studiet, der er lavet i et samarbejde mellem Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse.

Resultaterne er overraskende, mener en af forskerne bag, Stine Danielsen, ph.d.-studerende på Københavns Universitet,

- Vi troede, at de sociale restriktioner for de unge mennesker ville have en rigtig stor betydning for deres mentale helbred. Når vi ser på det overordnet, så har det faktisk ikke ændret sig, siger hun.

En lettelse for nogle

Studiet er lavet ud fra mange tusinde unges svar på en omfattende spørgeskemaundersøgelse om deres mentale helbred.

Forskerne har dels undersøgt svar fra cirka 25.000 18-årige, der har svaret på spørgsmål om spiseforstyrrelsessymptomer, selvskade, selvmordstanker og -forsøg.

En del af gruppen har svaret før coronakrisen, og deres svar er blevet sammenlignet med en anden gruppe 18-årige, der gav sine svar under en af nedlukningerne.

Derudover har forskerne set på tilbagemeldinger fra 7.500 unge i aldersgruppen 18-24 år, der svarede på spørgsmål både før første nedlukning i marts 2020 og igen et år efter.

Den samlede konklusion er klar - der skete ikke en stigning i rapporteringen af spiseforstyrrelsessymptomer, selvskade, selvmordstanker og -forsøg.

Hvorfor det ser sådan ud, har forskerne endnu ikke undersøgt i dybden, men de har en hypotese.

For nogle har nedlukningerne været svære, mens de for andre kan have ført en decideret lettelse med sig. Sidstnævnte skyldes, at nogle unge har meget travlt og føler sig pressede af at skulle præstere både i skolen og socialt, forklarer Stine Danielsen.

- Måske har det for nogen faktisk været en lettelse, at der pludseligt ikke var så store forventninger, og at det faktisk ligefrem var positivt, hvis du bare blev derhjemme og ikke lavede noget, siger hun.

- Nogle grupper har fået det værre under lockdown, mens andre har haft en gavnlig effekt af det, og derfor ender vi overordnet set med, at der ikke har været en ændring, siger Stine Danielsen.

Forening: Allerede udsatte fik det værre

Hos Sind - Landsforeningen for psykisk sundhed er formand, Mia Kristina Hansen, ikke overrasket over undersøgelsens resultat. Hun oplever, at corona får skyld for mere, end hvad der måske er berettiget.

- I nogle tilfælde bruger vi corona som en undskyldning for, at unge mistrives, men det gjorde mange allerede før corona også, siger hun.

Selvom det generelle billede måske ikke er, at et stort antal unge har fået det dårligere mentalt under corona, så minder Mia Kristina Hansen om, at nedlukningerne ikke har været uden konsekvenser.

Særligt for dem, der allerede havde det svært før coronapandemiens begyndelse, har restriktionerne ifølge hende kostet dyrt.

- Nogle af de unge, der allerede mistrivedes, da corona kom, fik det dårligere, fordi der lige pludseligt ikke længere var nogen fællesskaber, de kunne være en del af. De var måske isolerede i forvejen, og så blev de det bare endnu mere, da alt lukkede ned, siger Mia Kristina Hansen.

Netop den gruppe kan være underrepræsenteret i undersøgelsen.

Fordi undersøgelsen er lavet ved hjælp af ret omfattende spørgeskemaer, så kræver det overskud at deltage i dem, og det vil derfor sortere nogle svarpersoner fra, anerkender medforfatter Stine Danielsen.

- Hvis man er meget svært udfordret, kan det godt være, at man er mindre tilbøjelig til at deltage i de her studier. Derfor vil vi heller ikke sige, at det her er 100 procent generaliserbart for resten af befolkningen, siger hun.

Samtidig peger formand for Dansk Psykologforening Eva Secher Mathiasen på, at coronakrisen måske har pustet til andre mentale problemer end lige netop det, der er undersøgt i det nye studie.

- Forekomsten af angst og depression er ganske høj, og der er helt tydeligt kommet en stigning i kølvandet på corona, siger hun.

Overlæge: Stemmer ikke overens med virkeligheden

Netop risikoen for, at de mest sårbare ikke vil finde vej til undersøgelsen, er så stor, at overlæge i psykiatri Mia Gall Grandahl ikke mener, at studiets konklusioner giver et retvisende billede af virkeligheden.

- Der er en stor risiko for, at dem, der har det svært, ikke svarer på spørgeskemaet og dermed ryger ud af undersøgelsen, siger Mia Gall Grandahl, som også er formand for den lægefaglige tænketank Atlas.

Hun henviser blandt andet til danske studier og en rapport fra OECD, der konkluderer, at nedlukningerne har haft store konsekvenser for den mentale trivsel blandt unge.

- Det er min opfattelse, at der er en overvægt af børn og unge, der har fået det værre.

- Det her studies resultater stemmer ikke overens med det, jeg oplever, det jeg hører fra klinikere, og de andre studier, jeg har set, siger hun.

Ph.d.-studerende Stine Danielsen henviser til, at der er større grupper af respondenterne, der svarer, at de oplever at have det svært.

Henholdsvis op mod en fjerdedel af pigerne og knap en femtedel af drengene i undersøgelsen har eksempelvis oplevet at have selvmordstanker både før og efter nedlukningerne, forklarer hun.

Selvom studiet giver "betryggende" svar på manges frygt for, hvor stor en skade nedlukningerne ville gøre på unges mentale helbred, så minder Stine Danielsen om, at det ikke ændrer på, at rigtig mange unge voksne har udfordringer.

- Der er en høj andel af unge mennesker, der kæmper med selvskade, spiseforstyrrelser, selvmordstanker og -forsøg. Det er et stort problem. Men det er selvfølgelig betryggende, at det ikke er blevet værre, siger hun.