Coronapandemien kan ændre vores samfund for altid: Vi skal ud af byerne, bo større og give færre kram

Vi kommer til at snakke om pandemien i flere generationer, lyder det fra fremtidsforskere.

I nogle kredse giver man knus og kram til folk, man aldrig har mødt før. Det tror jeg stopper, siger fremtidsforsker. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Coronapandemien kommer til at sætte sig i os for altid.

Det er den måske lidt nedslående analyse fra to fremtidsforskere, der har kigget på, hvordan coronavirussets hærgen kommer til at påvirke os socialt og kulturelt.

Forskerne understreger, at selvom de forsker i forskellige fremtidsscenarier, så er der én ting de ikke kan: Spå om fremtiden.

Men de tør godt komme med bud.

- Folk vil i højere grad flytte ud fra byerne. Det var faktisk allerede en tendens, der var i gang, og når en tendens får medvind af en stor ændring i vores samfund, så bliver den accelereret, fortæller Jesper Bo Jensen, der er direktør i Center for Fremtidsforskning.

Den fysiske kontakt kommer også til at ændre sig, mener han.

- I nogle kredse giver man knus og kram til folk, man aldrig har mødt før. Det tror jeg stopper.

Men selvom om nogle måske er tilbageholdende i disse tider med at kramme venner og familie, så tror Jesper Bo Jensen, at det nok skal komme igen.

- Længe inden vaccinen kommer, så vil vi begynde at give knus til hinanden. Det bliver for meget ikke at holde det kørende i længden, tror jeg.

Mere støtte til det lokale

Under coronakrisen har man flere steder set, at vi er blevet bevidste om, at vi skal støtte vores lokalmiljøer ved at hjælpe med indkøb til folk i isolation eller ved at forudbetale varer hos den lokale butik.

Og netop den tankegang vil holde ved, tror Thomas Geuken, der er fremtidsforsker og psykolog ved Instituttet for Fremtidsforskning.

- Vi har fået en fælles interesse for at støtte det lokale. Jeg tror, at coronakrisen har givet os lejlighed til at tænke nærmere over netop det.

Thomas Geuken fortæller, at Instituttet for Fremtidsforskning sidder og kigger på forskellige fremtidsscenarier, men de afhænger især af, hvornår en vaccine bliver udviklet samt effektiviteten af vores sociale beredskab.

Det ligger dog fast, at epidemien betyder, at vi ser rigtig meget til vores allernærmeste og kommer til at sætte pris på det, der er nærmest, og det, som er savnet.

- Vi ser, hvordan konen eller manden arbejder hjemme, og vi ser, hvordan vores børn griber skolearbejdet an. Der kommer en eller anden form for - jeg vil ikke kalde det nationalisme - men en glæde ved det sted, man bor, og de privilegier, der er, siger han.

Han tror, ligesom Jesper Bo Jensen, at man i fremtiden vil tænke endnu mere på, hvordan man indretter sig i byerne.

- Vi kommer til at kigge på, hvordan vores bygningsmasse er designet. I Tokyo, hvor man har de her "micro apartments", har man haft problemer med, at man ikke kunne isolere den ældre generation, siger han.

Facebook
Twitter