Coronaparagraf skal ikke i brug ved demonstrationer: Nederlag for anklagemyndigheden

Anklagemyndigheden vil ikke længere gå efter at fordoble straffen ved coronademonstrationer.

Otte gange har byretten dømt coronademonstranter med bestemmelse, der giver dobbeltstraf. (Foto: Mathias Svold © Ritzau Scanpix)

Anklagemyndigheden dropper nu at bruge coronabestemmelsen om dobbelt straf i forbindelse med demonstrationer.

Det sker, efter at landsretten to gange har underkendt byrettens dom, der fordoblede straffen for ulovligheder begået i forbindelse med coronademonstrationer.

En af de mest kendte sager handler om den 31-årige Nanna Skov Høpfner, der blandt andet blev dømt for at opfordre demonstranterne til at smadre byen 'på en ikke voldelig måde' i januar.

Byretten gav hende to års fængsel. Det ændrede landsretten onsdag til 60 dage, hvorefter hun blev løsladt.

Nanna Skov Høpfner fik ved landsretten nedsat sin straf fra to år til 60 dage, og har dermed siddet 72 dage for meget i fængsel. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

DR's retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe, har fulgt demonstrationerne og retssagerne fra begyndelsen og svarer her på de vigtigste spørgsmål om den ombruste coronaparagraf.

Otte domme med dobbeltstraf

Hvorfor kan bestemmelsen ikke bruges. Der har jo været uroligheder under en corona-demonstration?

- Har man lavet uroligheder eller vold mod politiet til en demonstration, så skal det straffes.

- Det, landsretten har sagt, er, at for at man kan forhøje straffen med coronabestemmelsen, så skal man på en eller anden måde have udnyttet coronapandemien, som man eksempelvis gør, hvis man snyder med hjælpepakker. Det mener de ikke, man kan sige, at coronademonstranterne har gjort, og derfor kan den ikke bruges mod dem.

Er det et nederlag til anklagemyndigheden, at de bliver nødt til at droppe bestemmelsen og undlader anke til Højesteret?

- Ja. Anklagemyndigheden har mast på for at bruge denne bestemmelse til coronademonstranter, og otte gange fik de også medhold i byretten. Men efter at landsretten to gange har underkendt anklagemyndigheden, er bestemmelsen nu droppet.

  • Det udviklede sig voldsomt på Rådhuspladsen, da Men in Black afholdt demonstration. (Foto: Philip Davali © Scanpix)
  • Inden urolighederne havde der været taler. Derefter forsøgte gruppen at komme ud og gå march. De blev dog stoppet, hvorefter det udviklede sig. (Foto: Philip Davali © Scanpix)
  • Flere gange undervejs blev demonstrationen opløst af politiet. (Foto: Philip Davali © Scanpix)
  • Flere personer blev anholdt, og dagen efter blev de fremstillet i grundlovsforhør. (Foto: Philip Davali © Scanpix)
1 / 4

Københavns Byret har gentagne gange ment, at paragraffen godt kunne bruges i forhold til demonstrationer mod coronarestriktioner. Hvordan kan byretten og landsretten nå til så forskellige resultater – og er det også et nederlag til byretten?

- Det sker, at landsretten når frem til det modsatte resultat af byretten. Her er det særlige, at byretten otte gange nåede at blåstemple den dobbelte straf.

- Bestemmelsen er utydeligt formuleret, fordi den indeholder ordene ”optøjer i gaderne”, uden at dette er nærmere defineret. De har fortolket forarbejdet til bestemmelsen forskelligt.

Lov blev hastet igennem

Hvordan kan det gå så skævt? Folketinget vedtager en lov. Byretten dømmer efter den. Politikerne trækker lidt i land. Det samme gør landsretten. Hvad fortæller det om den lov, politikerne har vedtaget?

- Begrebet ”optøjer i gaderne” kom ind i 11. time. Det nåede altså ikke at blive debatteret yderligere i Folketinget. Forløbet er derfor også et vink med en vognstang til politikerne om, at de lovtekster, Folketinget stemmer igennem, skal være klare og tydelige. Og her er det måske gået for stærkt.

- To af de partier, der stemte for, SF og Venstre, har efterfølgende udtalt, at de ikke troede, uroligheder ved ellers lovlige demonstrationer var omfattet af straffelovens § 81d.

Er der så nogen, der har siddet fængslet på forkert grundlag?

- Ja, mindst i forhold til en person. Hvis man får en højere straf end et års fængsel i byretten, kan man forblive varetægtsfængslet frem til ankesagen.

- Og som direkte konsekvens af landsrettens afgørelse, er en person blevet løsladt i går, fordi han nu kan se frem til en kortere straf i landsretten, da § 81d ikke længere kan bruges over for ham. I byretten blev han idømt 1 år og 3 måneders fængsel for kast med et kanonslag.

Betyder det, at coronabestemmelsen slet ikke kan bruges?

- Nej, coronabestemmelsen kan stadig bruges i forbindelse med eksempelvis snyd med hjælpepakker, eller hvis der kommer uroligheder i forbindelse med, at politiet eksempelvis skal beskytte et testcenter eller vaccinationssted.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk