Coronapsykologi: Din personlighed afgør, hvor håbefuld du er under coronakrisen

I grove træk findes der to idealtyper. Den optimistiske og den pessimistiske.

Bliver der løbet efter den bedste teltplads i år på Roskilde Festival eller er fremtidsudsigterne for dystre? Det afhænger i høj grad af øjnene, der ser. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

Kender du også coronatypen, der har den helt store ja-hat på, selvom nedlukningen trækker tænder ud?

Det bliver både den fedeste festivalssæson, sommerferien til Mallorca er så småt booket for vaccinerne skal nok nå at komme, og samfundet bliver jo genåbnet i det sekund kalenderen viser forår.

Eller er du måske selv den anden type? Èn af dem, der har mistet modet og håbet lidt?

Christian Groes er antropolog og lektor på Roskilde Universitet. Foto: Uffe Weng

Det hele er faktisk blevet lidt ligegyldigt. Du er blevet skuffet for mange gange og de håbefulde er en anelse naive. For det er jo fuldstændig urealistisk, at vi kan stå 80.000 mennesker foran Orange Scene om fem måneder, eller stimle sammen på yndlingsrestauranten inden for en overskuelig fremtid. Og julen ender nok heller ikke med den store familiefejring i 2021.

Èn af de helt store forskelle på de to idealtyper er håbet. Det er lysegrønt for den ene, men er med tiden blevet slukket mere og mere for den sidste, forklarer eksperter.

- Der er i løbet af nedlukningen sket en ekstrem polarisering, hvor vores personlighedstyper er blevet centreret omkring to hovedgrupper, der går lidt skævt af hinanden, forklarer Christian Groes, der er antropolog og lektor på RUC.

Det er samtaler som den her, der lige for tiden florerer om fremtidsudsigterne:

Din personlighed spiller ind

Om du håndterer krisen med store, håbefulde fremtidsplaner eller har svært ved at se en ende på pandemien, afhænger i høj grad af, hvordan din personlighedstype reagerer på kriser, siger Christian Groes.

- De personlighedstyper, der stoler meget på autoriteternes udmeldinger om, at det hele bliver godt til sommer - vil opbygge en følelse af håb. De vil prøve at få kontrol over situationen med planlægning, sætte en dato på coronaens afslutning og bestille rejsen, forklarer Christian Groes.

- På den anden side, er der dem, der normalt er gode til at tage én dag ad gangen. De har derfor lettere ved at forholde sig til de skiftende udmeldinger fra myndighederne, og håber ikke længere på en dato, som ingen jo har lige nu.

- Der er selvfølgelig også personlighedstyper midt imellem, men hvordan du kommer gennem krisen lige nu handler meget om, du er planlægger-typen eller lever fra dag til dag, siger Christian Groes.

Det er lektor Sanne Østergaard Nissen og pskykolog Mia Skytte O'Toole enige i.

- Om folk klinger sig til håbet afhænger meget af, om vi er indadvendte, udadvendte, plejede at have mange aftaler, gik i byen og mødte ind på arbejdet hver dag, forklarer Sanne Østergaard, der er lektor i positiv psykologi.

Det afhænger altså meget af personlighed, temperament og hvor meget vi har taget afsked med, om håbet er intakt.

- Vi sidder jo i mange forskellige situationer og har forskellige behov. Det kommer nu til udtryk i, om vi ser mere positivt eller negativt på fremtiden lige nu, tilføjer O'Toole, der er også lektor, men i klinisk psykologi på Aarhus Universitet. Her forsker hun i vores følelser - heriblandt håbet.

Vi håndterer usikkerheden forskelligt

Den positive idealtype har brug for at sparke liv i optimismen og idéen om, at det hele nok skal blive bedre.

De erkender, at de ikke har fuld kontrol, men har samtidig brug for planlægningen for at holde modet oppe, forklarer Mia Skytte O'Toole.

Men vi forvalter coronaens usikkerhed meget forskelligt, og derfor har nogen slet ikke behov for det samme håb for at komme igennem krisen, siger hun.

Mia Skytte O'Toole er lektor i klinisk psykologi på Aarhus Universitet. Hun forsker i alle facetter af det menneskelige følelsesliv.

- For nogen er problemet med håb, at det er meget passivt. De kan kun passivt håbe på, at alle gør, som de skal, mutationerne ikke udvikler sig og politikerne tager de rigtige beslutninger. De må bare vente, men de ved ikke hvor længe, og det kan være svært at acceptere.

Selv for de super optimistiske kan det dog blive svært at beholde ja-hatten på hele tiden, når pandemien trækker tænder ud på 10. måned.

- Det er jo de færreste, der altid kan opretholde optismen, når krisen trækker ud og alle lider tab. Det ville også være at mangle et lag af dybde og alvor for situationen. Men nogen er bedre til det end andre, understreger Mia Skytte O'Toole.

Hvem klarer sig bedst?

Sanne Østergaard Nissen forklarer, at din optimistiske eller mere pessimistiske vej gennem coronakrisen afhænger meget af, om du plejer at se glasset som halvt fyldt eller halvt tomt.

- Forandring fryder ikke for nogen af os, men det kan eksempelvis blive ekstra svært for planlæggeren med perfektionistiske træk at navigere i krisen, fordi de mister kontrollen og forudsigeligheden.

- De vil ofte klynge sig til håbet, men risikerer også at blive skuffet, hvis vaccinerne eksempelvis ikke kommer til tiden, siger Sanne Østergaard.

Sanne Østergaard Nissen er lektor i positiv psykologi og forsker i perfekthedskulturen.

Omvendt vurderer Christian Groes, at den mere pessimistiske, dag-til-dag-type i længden kan klare sig mere helskindet gennem krisen, fordi de ikke lader håbet løbet af med dem, sætter dato på og har mindre chance for at lide et skuffende knæk.

Men om det er de optimistiske eller mere pessimistiske typer, der klarer sig bedst gennem krisen, er der ikke et entydigt svar på.

Det afhænger af, hvad du lægger i håbet, forklarer Mia Skytte O'Toole:

- For nogen vil en smule pessimisme være en måde at beskytte sig selv mod skuffelsen. Fordi man ikke ved, hvad man kan regne med, så kan man lige så godt tænke, at det her varer rigtigt længe. Så vil pessimismen tjene en funktion.

- Men hvis pessismen bare får dig til at kravle ind dig selv og se re-run af serier, så skal man tænkte over, hvordan man kan parkere håbløsheden og få noget godt ind i sit liv, selvom man ikke har den store fidus til situationen, siger hun.

- På den anden side er nogle af de optimistiske idealtyper også bedre til at forvalte håbet. De har det bedre med at blive skuffet, hvis eksempelvis restriktionerne bliver forlænget og vil bare tro på, at der sker noget andet godt.

De fleste af os har dog brug for en blanding for at kunne holde til usikkerheden i længden, siger Mia Skytte O'Toole og forklarer, hvordan hun selv veklser mellem den pessimistiske og optimistiske type.

- Jeg er så smerteligt bevidst om alt det, jeg længes efter og er frustreret over, og at jeg ikke aner, hvornår jeg får adgang til det. Jeg pendulerer meget mellem et håbefuldt spor og et pessimistisk spor.

Det vurderer Sanne Østergaard Nissen egentligt, at de fleste gør lige nu, men nogle af pessimisterne kunne godt have gavn af at øve sig lidt i at være en anelse mere håbefuld, siger hun:

- Det er nemlig super vigtigt for vores mentale helbred, at man stadig kan forestille sig en lysere fremtid med rejser, samvær og fester, når landet endeligt lukker op, afslutter Sanne Østergaard Nissen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk