Hvis du er smittet med coronavirus og bliver testet, er der fem til ti procents risiko for, at testen er negativ.

Det fremgår af informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen, som blev sendt ud til de praktiserende læger onsdag, skriver Jyllands-Posten.

Omvendt er der langt større sikkerhed i de positive resultater, hvor fejlmarginen ligger på under én procent, konstaterer styrelsen.

I materialet til de praktiserende læger advarer Sundhedsstyrelsen lægerne, der visiterer patienter til coronatest, imod at stole på negative prøvesvar alene.

- Det vil sige, at et negativt resultat ikke fuldstændig udelukker, at man er smittet, og derfor bør et negativt testsvar ikke bruges som eneste grundlag for beslutninger om patienthåndtering og -rådgivning.

Har patienten på trods af et negativt svar blivende eller forværrede symptomer, så kan lægen henvise patienten til en ny test, skriver Sundhedsstyrelsen.

Læger: Testen kan ikke stå alene

Der er dog ikke grund til bekymring, lyder beskeden fra lægernes videnskabelige selskab, Dansk Selskab for Almen medicin.

Det er almindeligt, at der er en lignende fejlprocent ved test, hvor man poder patienten i svælget, siger selskabets formand, Anders Beich.

- Det er ikke en diagnostisk test, der kan stå alene.

- Man skal forstå det sådan, at i en periode af den her sygdom udskiller man virus i svælget. Og når man så tester samtidig med, at der er symptomer, der ligner Covid-19, så kan man understøtte sin hypotese med et positivt svar.

Sundhedsstyrelsen skriver til lægerne, at hvis patienten har relevante symptomer på Covid-19, også selvom prøvesvaret er negativt, så bør lægen "rådgive patienten til at overholde de samme forholdsregler og strenge isolationskrav, som Sundhedsstyrelsen anbefaler indtil 48 timer efter symptomophør."

Det sker også, fastslår Anders Beich.

- Det er klart, at hvis man har de relevante symptomer, men har fået en negativ test, så skal man vide, at man kan være syg alligevel. Og så gælder der nøjagtigt de samme spilleregler som ellers.

- Så kan man spørge sig selv, hvad det så nytter at teste. Men det gør det i forhold til at få registreret de positive tilfælde, så man bedre kan overvåge og hjælpe dem, der har behov for det, med at være isoleret.

Tidspunktet for test er afgørende

Problemet med fejlagtige svar kan opstå, hvis podningen af svælget bliver taget på et tidligt tidspunkt, hvor patienten ikke har nogen symptomer endnu, eller på et sent tidspunkt, hvor virusset har flyttet sig længere ned i luftvejene, forklarer Anders Beich.

- Hvis du svælgtester en borger med luftvejsinfektion, som nu har en grim hoste, så kan det være, man kommer for sent.

- Men så skal man ikke tage prøve fra de øvre luftveje. Så skal skal man tage en prøve fra lungerne. Det omfatter, at man stikker en sugeslange ned i bronkierne, hvilket foregår under helt andre hygiejniske omstændigheder. Det er ikke noget, man laver ude hos os eller i teltene.

Forkerte prøvesvar kan også skyldes, at der ikke bliver skrabet nok virus op fra svælget i en test, der bliver sendt ind til analyse.

- Det er meget nemt at lave en dårlig prøvetagning. Og derfor er det også vigtigt, at det er fagligt uddannede og trænede, der står for det, siger Anders Beich.

Han mener, at fejlprocenten vil falde, i takt med at man bliver bedre til at teste og henvise patienterne inden for de rigtige intervaller.

Forsker: Falske svar næppe en trussel

Fejlprocenten overrasker heller ikke Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

- Det er kendt, at podninger fra luftvejene ikke er sikre, siger han og uddyber:

- Så længe patienten ikke er særligt syg, er virus ikke jævnt fordelt over luftvejene, og poder man det forkerte sted fra, kan man ikke få det rigtige materiale. Så kommer det ud som et negativt resultat, siger han.

Allan Randrup Thomsen forklarer, at man på Hvidovre Hospital omvendt har et meget højt resultat med trachealsugning, altså sug fra lungerne, hos de meget syge patienter.

- Så det er altså ikke selve testen, der er det springende punkt. Det er at finde det rigtige sted i svælget at pode fra.

Men hvis 5-10 procent af de negative coronatest i virkeligheden er positive, udgør det så ikke en risiko i forhold til genåbningen af samfundet?

- Dem uden symptomer kan godt gå rundt i samfundet og tro sig fri fra smitte. Det er ikke særligt godt, men vi har en masse smittede, som i forvejen går rundt uden at vide det. Så det er næppe noget, der får det hele til at bryde sammen.

- Hvis vi bare ved, at vi undervurderer det, så gør det ikke så meget. Vi styrer i høj grad efter antallet af indlæggelser, der meget klart indikerer, om vi er på vej ud i problemer, siger han.