Coronavacciner er på vej mod Danmark: Hold godt øje med din e-Boks hele 2021

Det vil tage omkring ni måneder at få alle vaccineret, lyder et forsigtigt bud fra overlæge.

Vaccinationerne begynder efter planen i dagene efter juleaften. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)

EU-Kommisionen i Bruxelles gav i går det blå stempel til medicinalfirmaerne Pfizer og Biontechs coronavaccine.

Det betyder, at vaccinen er ved at blive pakket i lastbiler i Pfizers lager i Belgien og dermed snart er på vej mod Danmark.

Går alt efter planen, vil lastbilerne køre ind i landet omkring juleaften, og kort efter vil den første dansker få det første stik.

Ifølge Pfizers administrerende direktør i Danmark, Lars Møller, er det et stort arbejde at få vaccinerne distribueret ud til EU's medlemslande.

- Det er en større logistisk opgave at koordinere 27 landetransporter med vacciner, som skal transporteres koldt med minus 70 grader. Der er lidt teknisk at få det pakket ned i pakker og nogle foreskellige beholdere, og der skal tøris over. Det er ikke som at flytte papkasser. Det kræver lidt ekstra, siger han.

Lars Møller fortæller, at Danmark samlet vil få tre millioner vacciner i år og næste år.

- Det svarer til, at vi kan vaccinere 1,5 millioner danskere, siger Lars Møller.

En fuld vaccine mod covid-19 kræver nemlig to stik.

Det går stærkt - men ikke for stærkt

Processen med at få godkendt de nye vacciner mod coronavirus er sket i et historisk højt tempo. Skeptikere har ment, at man dermed kan have slækket på kvaliteten af godkendelserne, men Lægemiddelstyrelsen har gentagne gange forsikret om, at det ikke er tilfældet.

Direktør Thomas Senderovitz understregede i går, at godkendelsen af den nye vaccine er gået fuldstændig efter bogen, og at folk ikke skal frygte bivirkningerne.

- I forhold til bivirkninger ved vi fra børn, der vaccineres mod andre sygdomme, at det kan svie og give lidt feber. Det er stort set de bivirkninger, vi forventer. Der kan også være meget sjældne allergiske reaktioner.

Der er ingen grund til at frygte bivirkninger, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen.

Hos Lars Møller fra Pfizer er meldingerne de samme.

- Både de amerikanske, europæiske og danske myndigheder har vurderet, at vaccinen er både effektiv og sikker. De bivirkningerne, vi har set, er egentlig de klassiske. Det er forventlige bivirkninger, lyder det.

Hvem står forrest i køen?

De danske myndigheder har meddelt, at det er plejehjemsbeboere, som skal have de første vaccineskud, hvis de ønsker det.

Dernæst kommer de øvrige i risikogruppen samt ansatte i sundhedsvæsenet.

- Med et forsigtigt skøn med de frekvenser, vaccinerne kommer i, vil det tage trekvart år at vaccinere hele Danmarks befolkning, lyder det fra Thomas Benfield, der er overlæge og professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Hvis alt går vel, vil hele befolkningen være blevet vaccineret om ni måneder, lyder et forsigtigt bud fra Thomas Benfield.

Men hvis man regner med, at vaccinen kommer til at ændre hele coronasituationen med et snuptag, bliver man skuffet.

- Vi kommer til at se en hverdag, hvor vi bliver ved med at have restriktioner, have fokus på afstand og hygiejne og periodevis nedlukning, hvis det blusser op igen.

- Men vi kan være forvisset om, at sundhedspersonalet ikke kan blive smittet, og at de mest sårbare og ældre er godt beskyttet.

Sundhedsstyrelsen fortalte i en pressemeddelelse i går, at resten af danskerne vil blive kontaktet i deres e-Boks, når det er deres tur. Faktisk har flere af os allerede modtaget informationer fra styrelsen.

Sådan skriver styrelsen blandt andet:

Det understreges, at det er gratis og frivilligt.

Britisk mutation spøger

En stribe lande i Europa, heriblandt Danmark, har lukket for trafikken til og fra Storbritannien, efter at de britiske sundhedsmyndigheder har konstateret en ny virusvariant, som efter alt at dømme spredes hurtigere.

Varianten, N501Y, som der også er fundet mindst ni smittetilfælde af i Danmark, er tilsyneladende ikke farligere end andre virusstammer. Men den er ifølge de britiske sundhedsmyndigheder 70 procent mere smitsom end andre stammer.

Spørgsmålet er så, om det hæmmer effekten af coronavaccineen fra Pfizer og Biontech.

- Det er for tidligt at sige noget om. Studiet, der lægger til grund for godkendelsen, er jo bygget på forudsætningen for den "gamle" virus, svarer administrerende direktør Lars Møller.

Sådan ser Pfizer og Biontechs coronavaccine ud. (Foto: BRYAN R. SMITH © Scanpix)

Thomas Senderovitz fra Lægemiddelstyrelsen har sagt, at der ikke er noget, der tyder på, at det får konsekvenser for effekten.

- Men hvis det skete, at denne eller fremtidige mutationer skulle være et problem, så er den gode nyhed, at de her vaccine-teknologier er ret enkle at modificere.

FacebookTwitter