Coronavirus har bredt sig til hele verden - men hvornår er hverdagen tilbage?

De fleste af os er nok blevet immune, når coronavaccinen er klar, lyder det fra professor.

Lone Simonsen siger, at Canada og Asien lærte meget af Sars-udbruddet i 00'erne. (Foto: ANTARA FOTO © Scanpix)

Skolerne er lukket, grænsebommene nede, vi skal holde os hver for sig, og vi kan ikke tage i biografen eller spise på restauranter.

Coronapandemien har for alvor sat sine kløer i hverdagen rundt om i verden, og Danmark er ingen undtagelse.

Men hvornår er coronavirusset bekæmpet, og hvornår er vi ude på den anden side? Og hvordan når vi derhen?

Det korte svar er, at det ved ingen.

Men Lone Simonsen, der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet og har forsket i epidemier i 30 år, vurderer her forskellige scenarier.

Forskerne udvikler en vaccine

Forskere i hele verden forsøger at udvikle en vaccine mod coronavirus. Men den slags tager tid. (Foto: ANDREW CABALLERO-REYNOLDS © Scanpix)

Ifølge sundhedsmyndighederne vil epidemien i Danmark toppe efter påske, men det er vurderingen, at virusset vil komme i bølger, som næste gang vil gå højt til efteråret.

WHO har sagt, at en vaccine måske kan være klar om 12-18 måneder.

- Det lyder rimeligt. Men så langt ud i fremtiden er de fleste af os nok blevet immune fra smitten. Så en vaccine kommer næsten for sent, siger Lone Simonsen.

Men hvorfor tager det egentlig så lang tid at få udviklet en vaccine?

Før man overhovedet kan lave en vaccine, skal man studere virusset.

For en virus som denne vil man kigge på, hvad der er kritisk i virusset? Hvad gør os syge, og hvordan kan vi beskytte os?

Og det kan i flere tilfælde tage årevis.

Bedre muligheder for behandling

Ifølge Lone Simonsen er det mest realistisk, at man finder metoder at behandle symptomerne. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Professoren vurderer, at det mest realistiske bud er, at man finder bedre behandlingsmetoder.

- På den måde bliver vi bedre til at behandle dem, der er meget syge. I løbet af dette år får vi nok bedre muligheder for at behandle meget syge patienter gennem eksempelvis antiviralmidler og andre medikamenter.

Lone Simonsen peger også på såkaldt serumterapi, som er en behandling, hvor man tager antistoffer fra en, der har overlevet, og bruger dem til at behandle en, der er syg.

På den måde bliver vi langt bedre til at behandle dem, der er meget syge. Passiv immunisering er eksempelvis noget, der blev brugt ved ebolaudbrud i Afrika, inden vaccinen kom i brug, siger Lone Simonsen.

- Det vil give os bedre behandlingsmuligheder, hvis man gennem klinisk forskning får testet antiviralmidler og andre foreslåede medikamenter.

Vi lægger vores måde at leve på helt om

I Asien og Canada lærte man meget af Sars-udbruddet for knap 20 år siden. (Foto: THOMAS KIENZLE © Scanpix)

Kan man bekæmpe virusser ved at ændre vores måde at leve på? Ved at holde afstand, vaske hænder og nyse i ærmet? Det gør vi i forvejen rigtig meget, fordi sundhedsmyndighederne anbefaler det.

Men sætter rådene sig for alvor fast, så det er noget, der hænger ved, når vi er ude på den anden side?

- Vi kan i hvert fald gøre rigtig meget selv for at nedbringe smitten og risikoen for sig selv. I Asien og Canada var Sars-udbruddet i 2003 en frygtelig øjenåbner og nok en grund til, at de tager nye pandemitrusler meget alvorligt.

Lone Simonsen siger, at de fik sig en ordentlig 'husker' i de områder.

Ved Sars-udbruddet konstaterede man omkring 800 dødsfald, hvilket coronavirusset har overhalet for længst.

Men hvornår er vi så færdige med alt det her?

Reelt ved ingen, hvornår kampen mod coronavirusset er ovre. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Det er der, som sagt, ingen, der ved. Men man skal i hvert fald over det højeste punkt på epidemikurven, før myndighederne kan begynde at slække på grebet.

- Men hvornår det er, er utroligt svært at sige, fordi vi aldrig har prøvet at stå overfor en coronaviruspandemi. I forhold til influenzapandemier er den her for eksempel anderledes ved, at den har en længere generationstid. Det betyder, at det tager længere tid for smittekæderne at udfolde sig, og det kan forlænge epidemiens længde, siger Lone Simonsen.

Det er dog stadig vigtigt at huske på, at langt de fleste, der smittes med coronavirus, bliver raske igen i løbet af et par uger. Så meget ved vi med sikkerhed.

Men på nuværende tidspunkt er der desværre ikke et overblik over, hvor mange af dem i Danmark, der har fået bekræftet sygdommen, som er blevet raske igen.