Cyberværnepligten bliver et nåleøje til Forsvaret: Kun 30 pladser om året

På Ryes Kaserne i Fredericia er de ved at være klar til at byde de kommende cybersoldater velkommen.

Til Forsvarets Dag, det der før hed session, på Ryes Kaserne i Fredericia har flere af de unge onsdag i denne uge fået et ekstra tilbud.

Som de første kan de få lov at tage forskud på den test, der skal til for at komme i spil til at blive Danmarks første cyber-værnepligtige.

Fra i dag er der nemlig en ekstra mulighed for at aftjene en værnepligt. En værnepligt hvor IT-sikkerhed og computerbrug går hånd i hånd med at ligge i skyttegravshuller. Men før de første officielt kan tage testen fredag den 6. december, vil Forsvaret lige være sikre på, at testen fungerer.

De fleste af de 10-20 unge drenge, der opholder sig i venteværelset og venter på at skulle testes, undersøges og trække et nummer har takket nej tak og håber mest på bare at slippe for militærtjeneste.

Men Emil Dzajic er en af to unge fyre, der har takket ja til at teste testen, før det for alvor går i luften. De er dermed de første civile, der får muligheden for at komme i spil til cyberværnepligten, og den falder - for Emil - på et tørt sted. Den normale værnepligt er nemlig ikke lige ham.

- Disciplin og fysisk træning er altid godt, men det kan man også få andre steder. Men cyberværnepligt synes jeg lyder interessant. Jeg er interesseret i efterretning og sikkerhedspolitik, så derfor synes jeg, at cyberværn og cyberkrig er meget spændende. Så det har vakt min interesse, siger 18-årige Emil Dzajic, der er i gang med sidste år på sin IB på Kolding Gymnasium, der er en international ungdomsuddannelse.

Det er tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der satte arbejdet med den nye værnepligt i gang. Og siden august har Forsvaret så knoklet for at strikke et uddannelsesforløb sammen i de efterfølgende måneder.

Læs, hvorfor nuværende forsvarsminister Trine Bramsen synes, cyberværnepligten er en god idé her:

Søges: Idealistiske unge

I spidsen for det arbejde står major Torben Nygaard på Ryes Kaserne. Han er ansvarlig for den nye uddannelse og glæder sig til at byde 15 unge værnepligtige velkommen til juni.

- Først og fremmest vil vi gerne have mennesker, der har lyst til at fordybe sig i computere og it. Men måske også nogle, der er mere idealistiske og gerne vil gøre en forskel i forhold til at gøre Danmark og Forsvaret mere sikkert. Jeg tror og håber, det bliver et bredt udsnit af unge mennesker, der kunne have en interesse i det her.

Jesper Grau Jacobsen (forrest) og Peter Mosehøjt (bagerst) vil begge gerne i værnepligt. Førstnævnte er uddannet brandmand og vil derfor gerne i Beredskabsstyrelsen, mens Peter Mosehøjt lige vil gøre sin tømreruddannelse færdig først. Han synes bestemt, at cyberværnepligt lyder spændende. (Foto: Peter Boier © (C) DR Nyheder)

De cyberværnepligtige skal dog gennem fire måneders normal værnepligt først, så fysikken bliver også testet.

- Det er en myte, at folk, der godt kan lidt computere, er sådan nogle, der ikke dyrker motion og så videre. Det er ikke det, vi oplever. Man kan sagtens være glad for computer og stadig dyrke masser af motion. Det er også derfor, vi har lagt den almindelige basisudannelse ind før cyberforløbet, fortæller han.

Han har sammen med sine folk arbejdet på at skabe en ny uddannelse siden august, og undervisningslokalerne er ved at være klar. I en bygning over for Forsvarets Dag-lokalerne arbejder elektrikere på at færdiggøre de sidste el-installationer i lokalet, som majoren beskriver som 'state of the art' med store fladskærme på væggene og computere til de værnepligtige.

Mere end at tænde en computer

Majoren og de tilknyttede kolleger og befalingsmænd har set frem til at prøve testen af, så de er helt klar til 6. december, hvor de første ansøgere får mulighed for at tage testen og se, om de er egnet til cyberværnepligt. Man kan allerede nu ansøge via Forsvarets hjemmeside.

- Testen består af multiple choice-spørgsmål, der tester dem i, hvad de ved om, hvordan en computer er bygget op, hvordan et netværk er bygget op og sådan noget. Det, vi har sagt, er, at man skal have en grundlæggende basal it-viden. Vi har et kursus på 14 dage, som vores soldater tager. Og det er det kursus, vi måler dem op imod for at se, hvor de ligger.

- Så man skal vide lidt mere end bare, hvordan man tænder en computer, siger han.

Planen er, at de værnepligtige kommer ud på den anden side med kvalifikationer, de kan bruge bredt - både i Forsvaret og i det private. Men de håber, at mange af dem vil fortsætte i Forsvaret og bruge de kvalifikationer, de får.

- Vi har rigtig meget brug for folk med de her kompetencer, og det smarte er, at mange af de ting, de får på cyberuddannelsen, kan de bygge direkte videre på. Vi har for eksempel her ved regimentet en lang række it-supportere, forklarer han.

Cybertest med papir og kuglepen

Nede af en gang har lægen kontor overfor sessionslederen, hvor man trækker nummer. De fleste af de andre unge mænd satser på at slippe for at skulle ind - og en enkelt frygtede, at lægen skulle mærke hans testikler. Det skulle han heldigvis ikke, griner han.

Emil Dzajic er 18 år og fra Kolding. Han har ikke helt bestemt sig for, om han tager et sabbatår efter ungdomsuddannelsen, eller om han skal direkte i gang med at læse statskundskab, jura, økonomi 'eller sådan noget'. (Foto: Peter Boier © (C) DR Nyheder)

To unge gutter sidder og venter på, at det er deres tur.

De har begge overvejet værnepligt - bare ikke lige nu, da de er i gang med deres uddannelser.

- 3849!

Emil Dzajic kommer ud fra sessionslederens kontor og har trukket et 'måske-nummer', da han stadig er under uddannelse.

- Personligt ville jeg ikke tage en almindelig værnepligt på fire måneder, men jeg synes, det giver god mening, at man skal gennem basisforløbet for at nå til cyberværnepligten. Hvis du ønsker en fremtid i militæret, giver det god mening, at man har de her basis-færdigheder. Og om jeg har lyst til den basisuddannelse, er jeg ikke afklaret om endnu, siger Emil Dzajic, kort før han som den første civile i Danmark skal tage testen.

Og selvom det er en test til cyberværnepligt, er selve testen med kuglepen og papir. Forsvaret vil nemlig gerne lige samle erfaringer, før de digitaliserer den. Efter testen skal Emil Dzajic og Oskar Kjær, den anden der sagde ja til testen, til en personlighedsundersøgelse, hvor Forsvaret skal sikre sig, at det er de rette, der får en af de 30 årlige pladser.

Og efter at have taget den første test for cyberværnepligt er Emil Dzajic stadig interesseret - men lige så lidt afklaret.

- Jeg må indrømme, at det var ret spændende, og det med at bruge logikken kunne godt passe til mig. Nu må vi se, hvordan det gik, og så tager jeg den derfra, om jeg skal søge eller ej, siger han.