Da Kate døde følte familien sorg og vrede: Alt det her for en sengeplads?

Kate Skovgaard Reimer blev indlagt med lungebetændelse men viste sig at være dødssyg af kræft. Forløbet har fået familien til at klage til hospitalet.

Kaare og Jette Schougaard lægger blomster til minde om Kate Skovgaard Reimer. Hun døde i marts måned af kræft, men indlæggelsesforløbet har fået familien til at klage til hospitalet. (Foto: Jonas Gravgaard © (c) DR)

Fra det lille køkken på fjerde sal kan man se lige ned i gårdhaven. Midt i det indre gamle København. Gamle baghuse er revet ned og blevet til grønne oaser med årene.

Den udsigt delte Knud og Kate gennem 34 år.

- Det er faster, som jeg kender hende.

Nu sidder Kates niece, Jette, Kates bror, Kaare, og Knud rundt om det lille bord og kigger på billeder. Billeder af Kate Skovgaard Reimer. Med brillerne siddende i sit korte grå hår. Og en mund formet af de ord, der er på vej ud af den.

- Hun er i gang med at sige noget. Hun talte jo hele tiden.

Kate er her ikke. Hun blev syg. Mere syg end de først anede. Og så ramte døden. Mere pludseligt, end de var forberedt på.

Kate Skovgaard Reimer fra en ferie med familien. (Foto: Jonas Gravgaard © (c) DR)

Indlæggelsesforløbet den sidste tid har fået familien til at klage til hospitalet.

Dårlig kommunikation med pårørende og patienter

Og det er der mange, der gør. De seneste år er antallet af patienter steget. I takt med det, er der også flere, der klager.

Sidste år modtog Styrelsen for Patientsikkerhed 5162 klager fra patienter eller pårørende. Det højeste antal i fem år.

Klagerne handler ofte om fejlmedicinering, fejl ved operationer og mangel på basal sygepleje.

Størstedelen af klagerne har det tilfælles, at dårlig kommunikation med sundhedspersonalet er et problem.

Netop det er også en af grundende til, at Kaare og Jette Schougaard sendte en klage til Bispebjerg Hospital.

- Det berører mig at få sådan en klage. For der er noget her, vi har gjort, som ikke er godt nok, siger vicedirektør, Kirsten Wisborg

Bange anelser blev ignoreret

I januar blev 82-årige Kate syg og indlagt på Bispebjerg Hospital. Hun havde fået lungebetændelse. Men familien fornemmede, at noget mere var galt. Flere af blodprøverne var ikke, som de skulle være.

- Min søster var så afkræftet, at hvem som helst kunne se, at hun var ramt af noget andet og mere end lungebetændelse, siger Kaare Schougaard.

For tre år siden havde Kate brystkræft. Familien frygtede at kræften var vendt tilbage. De pressede på for at få hende scannet.

- Det var ligesom om, der var nogen, der ikke ville tage det reelle ansvar for, at min faster var rigtig syg. Ingen ville tage det overordnede ansvar for at se på, hvad hun fejlede, beskriver Jette Schougaard.

Kaare og Jette Schougaard gennemgår journalen om Kate Skovgaard Reimers indlæggelsesforløb. (Foto: Jonas Gravgaard © (c) DR)

Kate Skovgaard Reimer blev indlagt på geriatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital. En afdeling for ældre patienter med brug for særlig pleje.

- Jeg oplever det stikmodsatte. Jeg oplever en total fortravlet afdeling, fortæller Kaare Schougaard.

-De har så travlt, at de ikke har tid til at høre efter, hvad man siger.

Indlagt med lungebetændelse – udskrevet dødssyg af kræft

Kate var indlagt i to uger. Selv om familien pressede på, blev hun ikke scannet.
Færdigbehandlet for lungebetændelse ville Bispebjerg Hospital udskrive hende, selv om Kaare og hans datter Jette Schougaard strittede imod.

Men Kate blev sendt hjem. Hjem til lejligheden på fjerde sal. Hjem til sin 80-årig ægtemand, Knud, der var svagelig på grund af sygdom.

- Det var synd for hende. Hun led.

Pausen herefter er lang. Det gør ondt at tænke på den sidste tid med Kate. Hun havde voldsomme smerter. Familien beskriver, at der slet ikke var nok hjælp til Kate. Og Knud er ked af, han ikke kunne gøre mere.

- Jeg havde ikke værktøjskassen til at hjælpe hende.

Kate og Knud på ferie, dengang de begge var friske. (Foto: Jonas Gravgaard © (c) DR)

Efter en uge hjemme blev Kate genindlagt.

- Hjemmeplejen opgiver og siger, at det kan vi slet ikke tage ansvar for, fortæller Kaare Schougaard.

- Der får man så scannet min søster.

Her stod det klart, at hun var dødssyg af kræft. Det havde spredt sig til hele kroppen.

- Hvorfor skal familien igennem alt det her? På grund af en sengeplads, der skal være ledig? Spørger Kaare Schougaard.

- Det skuffer mig, at man ikke reagerer på ting, som også pårørende siger.

Bispebjerg Hospital: Det nytter at klage

Efter Bispebjerg hospital modtog klagen, tog de kontakt til familien Schougaard.

- Hvis det kan give en lille trøst, så gør vi os meget umage med, at andre patienter ikke skal få den samme oplevelse, som Kaare Schougaard har haft, fortæller Kirsten Wisborg, vicedirektør på Bispebjerg Hospital.

Hospitalet bruger klagerne til at skabe forandring.

- Det nytter at klage. Vi tager det meget alvorligt. Vi arbejder med de klager, vi får. Når vi får sådan en klage, så kigger vi på, hvad vi skal gøre anderledes, siger Kirsten Wisborg.

Alt det, der blev sagt

Ved det lille bord i køkkenet i lejligheden på fjerde sal dukker flere minder op.

- Der har vi jo Knud og Kate i storform.

Minder fra længe siden er nemmest at tale om. Dengang både Knud og Kate havde det godt. På ferie på Lolland. I højt solskin. Smilende.

De sidste minder om Kate gør ondt. Der var ting, der ikke blev sagt. Afskeden blev så pludselig. Men det er især nogle af de ting, der blev sagt, der er svære at slippe.

- Man fik fortalt mig, at hun skulle genoptrænes. Hun skulle bare ud af sengen, fordi det var en lungebetændelse, fortæller Kaare Schougaard.

- Jeg kunne godt have undgået nogle af de ting, jeg sagde til hende. At hun skulle tage sig sammen for eksempel.

Kate var syg af kræft. Midt i sit livs afslutning. Det ville familien gerne have vidst tidligere:

- Så havde jeg talt anderledes til min søster. Det er det, der har ramt mig meget efter.

Familien ser på billeder og mindes Kate Skovgaard Reimer.