Lamperne i hospitalets loft har fremkaldt overraskende resultater. Lyset har dæmpet depressioner, angst og træthed.

Forsker og læge Anders Sode West peger op mod lyskasserne, der kaster et blåligt og skinnende klart skær ud over afdelingen.

- Nu er vi midt på dagen, så derfor er lyset allermest hvidligt og blåligt, som vi kender det fra solen, siger han.

Han er en af forskerne bag de overraskende resultater med såkaldt døgnrytmelys på Rigshospitalet.

Et lys, der i farve og intensitet varierer i takt med døgnets gang. På den måde hjælper lyset med til at justere det indre ur hos patienter, hvor det indre ur er ude af takt.

Modsat almindelig hospitalsbelysning, der er den samme på alle tider af døgnet.

- Vi ved, at efter en blodprop eller blødning i hjernen, så går uret i stykker inde i hjernen. Hjernen ved simpelthen ikke, hvad klokken er, forklarer Anders Sode West.

Rammer 13.000 hvert år

Hvert år bliver cirka 13.000 danskere ramt af en blodprop eller blødning i hjernen. En trediedel bliver efterfølgende ramt af depression, cirka halvdelen af en overvældende træthed og hver femte af angst.

Men døgnrytmelys på hospitalsafdelingen, hvor patienter på Rigshospitalet er indlagt efter et slagtilfælde, har vist sig at hjælpe på både depression, træthed og angst.

Resultatet er netop blevet præsenteret i et forskningsprojekt. Patienterne blev godt og vel halvt så hårdt ramt af depression, en femtedel mindre trætte, en trediedel mindre angste, og oplevelsen af generelt velvære steg med 47 procent.

Alle forbedringerne kan spores tilbage til døgnrytmen. Som lyset altså hjælper med til at regulere.

- Døgnrytmen regulerer alle kroppens celler til at fungere på de rigtige tidspunkter af døgnet, så hvis der kommer ubalance i døgnrytmen, så kommer der forstyrrelser i alle kroppens celler, forklarer Anders Sode West.

- Det betyder i sidste ende ændringer i vores måde at tænke på, vores humør og hormonbalancen.

I videoen herunder kan du se, hvor stor forskellen er på dags- og aftenlys på hospitalsafdelingen.

Overlæge: Bør bredes ud til alle

Formanden for Dansk Selskab for Apopleksi (blodprop og blødning i hjernen, red.) har stor tiltro til den nye lys-teknologi. Ikke bare på patienternes vegne, men for alle danskere.

- Jeg tror, at døgnrytmelys vil blive en helt almindelig ting om nogle år. Også i vores hjem, siger Helle Klingenberg Iversen, der også er apopleksiansvarlig overlæge på Rigshospitalet.

En af konsekvenserne ved en ødelagt døgnrytme efter et slagtilfælde er for eksempel, at genoptræningen lider skade, fortæller hun.

- Hvis genoptræningen skal virke, så skal man repetere en masse gange. Og det er faktisk hårdt for patienterne. Man kan ikke yde det, der er behov for, hvis man er træt eller deprimeret.

På hospitalsafdelingen med døgnrytmelyset mener forskern, at metoden bør sprede sig til mange andre afdelinger.

- Det ser ud til, at lyset har en meget større effekt, end vi egentlig troede før i tiden, siger Anders Sode West.